Første tur: Ny Mini Cooper Electric – karakter, køreglæde og flere kilowatttimer
Der er flere kilowatttimer at gøre godt med i den nye Mini Cooper Electric, og det er helt uden at pille ved karakter eller køreglæde.
TEKST Morten B. Bek FOTO PR
Volkswagen er kendt og elsket for sine stationcars. Altid praktiske, altid komfortable, altid rummelige. Den første elektriske stationcar fra Volkswagen bliver også alt det og mere til, når den kommer på markedet om et års tid. Det er stationcarudgaven af ID.7 – ID.7 Tourer.
ID.7 Tourer betyder et farvel til det klassiske Variant-navn, som Volkswagen hidtil har hæftet på alle sine stationcars. Den nye Passat hedder også Variant (den fås kun som stationcar), men elektriske stationcars fra Volkswagen får altså navnet Tourer.
Mens ID.7 Tourer først lander i Danmark i 3. kvartal næste år, som betyder tidligste introduktion i september, så er ID.7 som hatchback ved at være klar i Danmark. Den store elektriske hatchback kommer i første omgang med 286 hk og batteri på 77 kWh til en rækkevidde på op til 618 kilometer. Priserne starter på 479.995 kr., så det betyder sandsynligvis, at den billigste stationcar rammer cirka 500.000 kr.
Bilbasen har været helt tæt på den nye ID.7 Tourer, som endnu er pakket ind i kamuflage. Den forholdsvis lette indpakning gør ikke alverden for at skjule det endelige design, og vi er overbevist om, at Tourer-udgaven er den, danskerne skal vente på.
Som Tourer har ID.7 samme længde som hatchbackudgaven, men den er endnu mere praktisk og langt mere harmonisk i designet. Fra siden ser man nogle af de samme linjer som på ID.4, og selv om bagenden har en mere skrå klap og rude end Passat Variant, opleves bagagerummet stort og praktisk. Det har en volumen på 545 til 1.714 liter, som er over 100 liter mere end i ID.7 hatchback. Der er samtidig mere loftshøjde på bagsædet, selv om ID.7 hatchback ikke ligefrem er problematisk på det område.
Det går forbløffende langsomt for bilproducenterne at få elektriske stationcars på markedet, og ventede modeller som Peugeot E-308 SW og Opel Astra Electric er endnu ikke dukket op i Danmark. Selv om ID.7 Tourer endnu er næsten et år ude i fremtiden, bliver den næppe overhalet af en hær af konkurrenter (BMW er på vej med i5 Touring).
Både som hatchback og som Tourer vil ID.7 med tiden kunne leveres i flere varianter. Udgaver med elmotor ved bagakslen med 286 hk og rækkevidden over 600 kilometer får selskab af udgaver med større batteri (86 kWh) og rækkevidde over 700 kilometer – og af GTX-varianter med to elmotorer, firehjulstræk og, forventer vi, mindst 340 hk.
Der er flere kilowatttimer at gøre godt med i den nye Mini Cooper Electric, og det er helt uden at pille ved karakter eller køreglæde.
Opel har løftet sløret for mere information om den nye Frontera. Som elektrisk Frontera Electric kommer den med 300 eller 400 km rækkevidde, og i Tyskland vil priserne starte fra under 220.000 kr.
Leapmotor har indgået partnerskab med Stellantis, og i løbet af 2024 kommer to af mærkets modeller på ni europæiske markeder. Mikrobilen T03 har en rækkevidde op til 265 km – og formentlig en lav pris.
Tre år efter lanceringen er Kia EV6 ved at være klar med et omfattende facelift. Fronten står til massive ændringer, og der er nyt batteri på 84 kWh, nyt infotainment og mere luksus.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.