juni 3, 2023

3x hot hatches med over 250 hk til under 300.000 kr.

Føler du, at livet bag rattet af din Golf eller Focus er lidt langtrukkent? Vi har samlet tre bud på biler med over 250 hk, der kan gøre livet lidt sjovere, uden det koster spidsen af en F-35.

Af: Zacharias Lund

Du kender følelsen. Du sætter dig ind bag rattet af din Golf, Focus, Mazda 3 eller anden hatchback, og starter TSI-, Ecoboost- eller Skyactive-motoren.

Du tænker ikke videre over det, da motoren ikke gør det store væsen af sig. Køreegenskaberne tenderer til kedeligt og du mangler noget mere. Noget kvikt og sjovt. Det har jeg samlet tre gode bud på.

LÆS OGSÅ | 3x ministerslæder til under 350.000 kr.

I denne uges 3x bevæger vi os fra en Seat Leon med slag i, videre over i noget Opel Astra, der har rundet en af de sjovere afdelinger og sidst runder vi en skamtunet Golf. Læs med – måske finder du din næste bil.

Spansk temperament: Seat Leon Cupra 280

Det ligner mest af alt bare en standard Seat Leon, men der tager man grueligt fejl. Cupra, der nu er blevet et selvstændigt mærke, arbejdede tidligere tæt sammen med Seat om at modificere flere af bilerne i modelprogrammet, så de fik lidt mere pondus.

LÆS OGSÅ | 3x atypisk Citroën til under 125.000 kr.

Det er der kommet et par sjove og kvikke biler ud af, blandt andet denne hatchback med 280 hk, der bestemt har temperament.

Den lille 2-liters TSI-motor har fået lidt mere sjæl og præsterer nu at ramme 100 km/t på 5,8 sekunder. Tager man en standard Leon fra samme årgang, bruger den 12,1 sekund. Cupras arbejde har altså gavnet en del, såfremt man er til fart.

Seat Leon 280 Cupra

Motor: R4, benzin, 1.984 cm3
Ydelse: 280 hk / 350 Nm
0-100 km/t: 5,8 sek.
Tophastighed: 250 km/t
Forbrug: 14,9 km/l
Mål (L/B/H): 
424/181/142 cm
Køreklar vægt: 
1.375 kg
Bagagerumsvolumen: 587 liter


Vælger man denne Seat Leon, med et ekstra skud Cupra, får man ikke bare en potent Seat. Man får også en fin kabine, der mest af alt bygger på den tilsvarende Golf-generation.

I denne bil finder man tilmed et opdateret infotainmentsystem, hvor Apple CarPlay er tilgængeligt. Det er eftermonteret men helt sikkert en bonus.

LÆS OGSÅ | 3x terrængående SUV’er til under 100.000 kr.

For 224.900 kr. kan du sætte søsterbilen Golf GTi godt og grundigt til vægs, hvis det kommer til dørtræk. For den pris får du også en potent og tilforladelig hatchback med et spansk temperament og forhjulstræk. Du kan opleve den lige her.

Opel Astra med sjov i: Opel Astra OPC GTC

Opel Astra 2.0 OPC GTC

Motor: R4, benzin, 1.998 cm3
Ydelse: 280 hk / 400 Nm
0-100 km/t: 6,0 sek.
Tophastighed: 250 km/t
Forbrug: 12,3 km/l
Mål (L/B/H): 
447/184/148 cm
Køreklar vægt: 
1.450 kg
Bagagerumsvolumen: 380 liter


Jeg lægger hovedet på blokken. Normalt er Opel Astra ikke en synderligt spændende model, men nu er det heller ikke en helt almindelig Astra, vi har med at gøre her. En standard Opel Astra fremstår i hvert fald utroligt kedelig ved siden af denne OPC-variant.

LÆS OGSÅ | 3x elbiler til under 150.000 kr.

Normalt kan man forvente omkring 130 hk fra en Astra men efter et besøg ved Opel Performance Center, præsterer den nu 280 hk og 400 nm. Med andre ord er den knapt så kedelig og i langt højere grad en interessant hatchback i feltet.

Det er til at fornemme, at det ikke er en helt normal Astra. Rundt om i kabinen fremgår “OPC” i instrumentbrættet, på rattet og på sæderne, der desuden er specielle recaro sportssæder.

Derudover får man en adaptiv undervogn, der kan indstilles i to modes: Sport og OPC. I instrumenteringen finder man et digitalt display, der kan vise ting som G-kraft og et stopur, der kan bruges, hvis man vil være kæk til trackday.

Der er mange ting, der gør denne Opel Astra OPC til noget helt særligt. Stopuret og G-kraft visningen indikerer i hvert fald, at det ikke er en helt normal Astra. En standard Astra er jo på sin vis en fin bil, men de tre bogstaver gør den bare dobbelt så interessant. Kan du også godt lide de tre bogstaver O-P-C så kan den blive din for 299.990 kr. og du kan se den lige her.

3.2 grunde til at vælge en Golf: Golf R32

Hvis du virkelig skal have en hurtigt hatchback, er her et af de hurtigste bud på markedet. Denne Golf R32 er ikke helt standard for at sige det mildt.

Motoren er den samme, men der er skiftet et par dele, der giver den noget power. I runde tal har den 443 hk, men er man på jagt efter lidt mere end det, så kan der skrues lidt yderligere, så man ender på den gode side af 500 hk.

LÆS OGSÅ | 3x hurtige tyske stationcars fra 00’erne

I bedste Batmobil-stil er hele bilen klædt i sort, hvilket faktisk klæder den. Da det er en van, er bagsæderne ikke-eksisterende og det letter lidt på vægten, der ligger på omkring 1.500 kg. Fra fabrikken runder den 100 km/t på 6,2 sekunder, men jeg tør godt sige, at den gør det hurtigere end det.

Tager man et kig på de potterne, er det også tydeligt, at det ikke er standard. Denne Golf R32 har nemlig fået monteret et milltek-udstødningssystem med to ‘potter’, der kan overdøve selv den vildeste baskasse til DHB.

LÆS OGSÅ | 3x Alpina fra tre årtier

Denne Golf R32 er nok det længste fra en kedelig Golf, man kan komme. Kombinationen af et nedtonet look og store potter holder 100 på en lidt Brian-agtig måde. Når man først får åbnet sluserne og sat den i det rigtige mode, vil det nok komme bag på de fleste, når den trækker fra i lyskrydset.

Er du til Brian-Batmobil, store potter og tuning, er her et eksemplarisk bud på en hatchback til dig. For den nette sum af 239.800 kr. kan du forbavse et par medtrafikanter i lyskrydsene rundt om i landet. Du kan se og blive klogere på den kvikke Golf R32 her.


Kvikke hatchbacks til salg på Bilbasen:

Du kan opleve flere hatchbacks her.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Zacharias Lund

Zacharias er ved at uddanne sig til journalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han er i forbindelse med sit studie i praktik ved Bilbasen, hvor han får lov at udnytte sin store interesse for biler.

Zacharias har trods sin korte tid som motorjournalist allerede bevæget sig rundt blandt større etablerede medier som Børsen og Bilmagasinet, hvor han også har været redaktør for årbogen “Årets Biler” i 2022 og 2023.

Ved siden af skole og praktik driver Zacharias det lille videomedie 3-Punkts-Vending, hvor han laver videoer med biler i fokus.

Zacharias er stor fan af design og flotte linjer, ligesom en vellydende og gennemført sportsvogn også nemt fanger hans opmærksomhed.

Ved Bilbasen laver Zacharias en masse forskelligt, men arbejder typisk med at skrive artikler og finde interessante artikler at bringe.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS