Test: Opdateret Mercedes-Benz GLB med plads til både børn og betjente
Mercedes-Benz GLB er nu diskret opdateret til at tackle fremtidens pladsbehov med enten børn eller forbrydere på bagsædet. Vi kører Mercedes-Benz GLB 220 d.
Af: Ebbe Sommerlund / d. 17. oktober 2019
OPDATERET: 28. november 2019
Vinderen af Årets Bil i Danmark 2020 er fundet
Den indledende runde af Årets Bil er slut og vinderen finder vi – juryen fra Danske Motorjournalister – den 27. november i København.
I indledende runde havde vi 50 varianter af 25 modeller til test på og omkring Jyllandsringen. Finalisterne blev i alfabetisk rækkefølge: BMW 1-serie, BMW 3-serie, Kia Xceed, Peugeot 208 og Tesla Model 3.
Tre af bilerne havde jeg selv stemt på, mens to af dem ikke fik min stemme.
Mine favoritter var:
Den kører bare hamrende godt. Styretøjet i den nye 3-serie er løftet et niveau, og 3-serien har i modsætning til 1-serien stadig baghjulstræk. Jamen er det ikke ligemeget? Tjoh, det er det givetvis for nogen, men det giver alligevel noget specielt til køreoplevelsen, at du kan mærke en bedre balance i bilen.
Jeg bliver også nødt til at støtte den eneste familiebil i kåringen som kan fås med seks cylindre. Endda i min yndlingskonstellation, hvor de sidder på række. Det giver en helt speciel vibrationsfri motorgang. Nogle steder virker kabinen ikke 100 pct. premium – for eksempel har gearvælgeren en lidt billig udførelse.
>> Søg BMW 3-serie på Bilbasen<<
Det er svært ikke at blive imponeret over en Tesla Model 3. Den har en god rækkevidde på op til km. Den kører under de fleste forhold glimrende. Og så er den lynende hurtig.
Man må også tage hatten af for Telsa, som bare bliver ved med at indbygge mærkelige, men sjove features i bilen – fx computerspil og karaoke. Ned trækker det, at Model 3 er en sedan – det er så dumt, at den ikke er med fem døre.
>> Søg Tesla Model 3 på Bilbasen<<
Den er supercharmerende. Kabinen har fået en stor overhaling og er udstyret med i-cockpit. Sæderne er lidt for små til store mænd som mig, men alt i alt er kabinen virkelig lækker. Samtidig er de ydre linjer tillokkende.
Peugeot fortsætter dermed stimen af billige biler, som ser lækre ud. Motoren på 100 hk giver et fint kraftoverskud, og Peugeot holder samtidig fast i diesel, som kan give mening hvis du vil pendle langt til færrest mulig penge.
På plussiden tæller også at 208 kommer med elektrisk drivlinje til næste år.
>>Søg Peugeot 208 (gammel model) på Bilbasen<<
Den er bygget på same platform som Skoda Scala, men det var bare som om at Kamiq er en mere komplet bil. Den er rummelig og den kører som en større bil. Interiøret er desuden langt mere lækker end søsterbilen T-Cross fra Volkswagen.
Alt i alt er det bare en overbevisende pakke, som Skoda stiller med i Kamiq. Mens jeg skriver artiklen findes Skoda Kamiq ikke til salg på Bilbasen. Til gangæld havde vi Esben i Basel, for at teste Kamiq da den blev lanceret. Læs udfaldet af testen herunder.
Jeg havde fire sikre og fornuftige biler og min femte er helt uden for skiven. Den genopståede Supra er bare forbandet sjovt – og den har min yndlingsmotorkonstruktion – nemlig rækkesekseren. Ja, det er en Toyota-ficeret BMW Z4, men det er altså ikke det værste udgangspunkt. Her er power nok for de fleste.
Her er også power nok til at overmande baghjulene og lave powerslides – det er dejligt befriende i en tid, hvor biler bliver kedeligere og kedeligere.
>>Søg Toyota Supra til salg på Bilbasen (Alle årgange)<<
Den er egentlig en superflot bil. Den står lidt højere end en standard Ceed, hvilket for nogen er en fordel og for andre en ulempe. Den er direkte konkurrent til Ford Focus Active.
Dieselmotoren er ret støjende, men det er nok også benzin der løber med salget. En fin bil men de flotte ydre linjer bakkes desværre ikke op af køreegenskaberne. Støjniveauet føltes også lidt højt i de testede modeller.
>> Søg Kia Xceed på Bilbasen<<
90 procent af kunderne er sikker ligeglade. Men BMW har skrottet det eneste unikke ved deres 1-serie, som skal konkurrere mod Mercedes-Benz A-klasse og Audi A3. Det er nemlig slut med ikke bare baghjulstræk, men også seks-cylindrede motorer.
Det er en trist dag for BMW-entusiaster. Ja, 1-serien er lækker og den kører også fint. Men den har mistet sin sjæl og sin forskellighed til konkurrenterne. Derfor kan jeg ikke stemme på den.
Mercedes-Benz GLB er nu diskret opdateret til at tackle fremtidens pladsbehov med enten børn eller forbrydere på bagsædet. Vi kører Mercedes-Benz GLB 220 d.
Basisudgaven af X-Trail fås med 163 hk til 399.900 kr., men den overskygges af hybridudgaverne – og af den mere vellykkede Qashqai.
Når kørepengene skal tælles op, er det altså lidt sjovere at have tilbragt tid bag rattet af en af disse tre end i en kassevogn fra Iveco.
Godt og vel halvvejs gennem vores langtidstest, har vi fundet fem finurlige funktioner, der kan gøre hverdagen lidt sødere.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.