Kompakt Kia EV3 har premiere om to uger
Næste elektriske skridt fra Kia er den kompakte EV3. Forud for premieren den 23. maj giver Kia en forsmag på den kantede elektriske crossover.
DATO: 3. marts 2022
TEKST & FOTO: Morten Bek
I januar var bilsalget helt i bund, og hvis jeg skal vurdere februar ud fra en skala for badevandstemperaturen, så vil kun vinterbadere glæde sig over den anden måned i 2022: Ikke helt iskoldt, men koldt nok til at sommeren virker meeeeeget langt væk.
Salget er ikke iskoldt, fordi dette års februar med i alt 10.203 nye personbiler betyder en ændring på 3 procent i den positive retning. Det er hverken til at råbe hurra for eller blive trist over.
LÆS OGSÅ | Sammenbrud i salget af nye biler
Den mest populære bil i februar var den samme bil, som i januar var den mest populære. Citroën C3 – med 375 styk. Prisbillig og smart, men på mange andre områder en bil, som trænger til fornyelse. Så er Peugeot 208 på andenpladsen (245 styk) mere tidssvarende. Men den er også dyrere.
På tredjepladsen er der fuld elektrificering. Tesla virker til at være et af de få bilmærker, som kan levere elbiler for tiden. I februar blev det derfor til 223 styk af Model Y, den mellemstore crossover.
De Danske Bilimportører (DBI), brancheorganisation for “alle nye biler”, som de selv skriver, står bag alle tallene omkring salg og indregistrering af nye biler.
DBI er dog på flere måder skyldige i at politisere og fordreje tallene. I pressemeddelelser fra organisationens administrerende direktør Mads Rørvig er plug-in hybriden i den senere tid blevet prygelknabe – og elbilen en redning sendt fra himlen.
DBI betegner elektrificerede biler som grønne, som i sig selv er problematisk i forhold til produktionen af både biler og strøm. Men her skal man passe på, for hvad betyder ’grøn’? Det er en fortolkning og jeg synes, det er en stærk overfortolkning. Grøn ville kræve, at miljøet var upåvirket.
LÆS OGSÅ | Ford Kuga blev den mest solgte bil i Danmark i 2021
De elektrificerede biler er uden tvivl mere bæredygtige end biler med forbrændingsmotor, men man glemmer hurtigt belastningen ved produktionen af bilerne og særligt produktionen af den strøm, som de elektrificerede biler bruger. DBI’s ordvalg tenderer til greenwashing, altså forherligelse af produkter, og det skjuler, at enhver ny bil er en stor belastning for miljøet. Om den så forurener på vejene omkring os eller “kun” ude hvor strømmen produceres.
DBI er gået fra tidligere at have en positiv holdning til plug-in hybrider til nu at være kritiske. Helt i tråd med den politiske ”opvågning” i forhold til de delvist elektriske biler og kørsel på strøm – eller mangel på samme. DBI kalder stadig plug-in hybrider for grønne, men fokuserer stort set udelukkende på elbiler. Det er usagligt pludseligt at skælde ud på konceptet, som alle burde have vist, er stærkt afhængigt af brugen.
Elbilerne dominerer og styrker positionen i februar, siger DBI. Til trods for, at elbiler i procent går fra 18 procent i januar til 17 procent af de samlede indregistreringer i februar. Og i december stod de for 27 procent. Jeg vil så indskyde, at tallet ville være højere, hvis bilmærkerne havde elbiler, de kunne levere, for de mangler i den grad biler.
Indregistreringstallet for plug-in hybrider, derimod, steg rent faktisk i februar i forhold til januar. Fra 13 til 17 procent af de samlede tal for alle personbiler – stort set præcis samme andel som elbilerne. En stor stigning, faktisk. Men DBI mener alligevel, at “det er tydeligt, at afgiftsstigningen på plug-in hybrid-bilerne til nytår har haft effekt og virker efter hensigten.”
LÆS OGSÅ | Op mod 4.000 biler fra Bentley, Lamborghini og Porsche på havets bund
Bevares, i december stod plug-in hybriderne for 31 procent af alle nye personbiler. Men det var så også lige op til, at afgiften skulle ændres, så mange af bilerne steg i pris ved årsskiftet.
Det er fair nok, at man hylder elbilernes fremgang. De fleste er også klar over, at der kunne sælges og indregistreres langt flere elbiler, hvis forhandlerne kunne få fat i dem. Men at kalde elbilerne grønne og samtidig tale plug-in hybriderne ned er en farlig vej at gå. En vej DBI går for at følge de politiske strømninger, selv om mange af deres medlemmer (importørerne) er dybt afhængige af plug-in hybrider lige nu.
Næste elektriske skridt fra Kia er den kompakte EV3. Forud for premieren den 23. maj giver Kia en forsmag på den kantede elektriske crossover.
Kan du huske, hvad du savlede over på parkeringspladsen i 1980’erne? Måske det var en af disse tre gæve GTI’er, der i dag hører til blandt de glemte.
VW California rykker fra varevogn over til personbil, og omstillingen til den nye generation giver mulighed for PHEV-drivlinje med firehjulstræk. California er også større end før og kommer i fem varianter.
Polestar har brug for en succes, og Polestar 4 kan meget muligt være vejen til den.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.