Langtidstest: Xpeng G9 har fuldstændig styr på campingvognen
Nærmer sig enden, men ikke uden en vigtig opgave: kan den trække noget? 1.500 kilo.
TEKST Simon Hallenslev FOTO Bilbasen/Facebook
Der er god grund til at være loren, når en gut der kalder sig ‘Tesla Bjørn’, stiller sig kritisk overfor en BMW eller enhver anden bil, der ikke er en Tesla.
Manden bag brugernavnet er dog den norske biltester Bjørn Nyland, der velsagtens er en af de største rækkeviddetestere på Youtube. Her skelner han mellem WLTP-fup og fakta blandt alle nye elbiler på markedet – uanset mærket på bilernes snuder.
Under en optagelse med den nye BMW i5, der vandt Årets Bil i Danmark 2024, er han stødt på et problem, der ikke relaterer sig til rækkevidden, men i stedet DC-opladningen. Bilen begrænser nemlig sin egen ladehastighed i op til to dage uden forudgående advarsel.
“DC-opladningsydelse midlertidigt reduceret for at skåne højspændingsbatteriet. Fuld DC-opladningsydelse til rådighed igen efter en DC-ladepause på op til 2 dage” – sådan lyder beskeden på skærmen. Og det er ikke kun Bjørn Nyland, der oplever det. På Nylands Facebook-opslag er der flere BMW-ejere, der stemmer i, inklusive danske Thomas Dahl, som Bilbasen har snakket med.
Thomas ejer en BMW iX xDrive40 fra december 2022, og han har oplevet begrænset lynopladning to gange. Første gang uden den pågældende besked, hvor bilen efter gentagne DC-opladninger ikke ville tage imod mere end 30 kW på tværs af forskellige standere og ladeudbydere.
“Anden gang var på vej på skiferie i Østrig med familien … efter seks lynopladninger kom beskeden frem på skærmen og bilen kunne ikke længere lynoplade” – siger Thomas til Bilbasen.
Hjemvendt fra skiferie kontaktede Thomas BMW. Her var beskeden, at turen blot skulle planlægges bedre. En almindelig AC-opladning ville nemlig eftersigende nulstille DC-begrænsningen. Et stop ved en 11 kW lader er dog ifølge Thomas en streg i regningen, hvis man skal langt – eksempelvis på skiferie.
En del af forklaringen fra BMW var også, at det var et nødvendigt onde for at sikre de otte års batterigaranti “… men det var der altså også på den Tesla Model Y, jeg ejede før, og der var ingen begrænsninger på DC-opladning” – afslutter Thomas.
BMW Danmark arbejder på en mere teknisk forklaring fra hovedkontoret i München, men kommenterer i mellemtiden følgende til Bilbasen:
“Højspændingsbatteriet har en beskyttelsesfunktion, som kan reducere opladningseffekten i tilfælde af mange DC-opladninger. Hvis der fx på en rejse udføres flere på hinanden følgende DC-opladningssessioner på over 50 kW kan opladningseffekten under den næste DC-opladning reduceres. Der er altså ikke tale om, at man ikke kan DC-oplade, men kan opleve en nedsat effekt.“
Desuden bekræftes det, at den begrænsede opladningsydelse kan ophæves: “Denne software-relaterede beskyttelsesfunktion fjernes over tid, hvis bilen parkeres eller oplades med AC.“
Har du oplevet, at din elbil begrænser antallet af DC-opladninger eller ladekapaciteten efter for mange DC-opladninger uden forudgående advarsel, så hører vi gerne fra dig. Uanset om det er en BMW eller en elbil fra en anden bilproducent.
Nærmer sig enden, men ikke uden en vigtig opgave: kan den trække noget? 1.500 kilo.
Målet med denne Ugens fund var simpel: At bygge verdens hurtigste firedørs sedan. Det lykkedes, og nu kan den blive din!
Seat Leon kører stadig parløb med Cupra Leon, men faceliftet af Cupra-modellen gør det trods alt muligt at se forskel. Leon er nu også opdateret med nye motorer og nyt infotainment, men uden designændringer.
En langsom start er forvandlet til et bragende salg for de kinesiske bilmærker, der viser tænder i årets første kvartal.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.