Første kig: Polestar 4 har ingen bagrude men en pæn pris
Polestar har brug for en succes, og Polestar 4 kan meget muligt være vejen til den.
Af: Ebbe Sommerlund / d. 31. januar 2019
Selvom BMW af de fleste kendes for succes på racerbanerne, så er BMW M1 faktisk den eneste rigtige sportsvogn fra den Bayerske bilfabrikant. Der er andre hurtige BMW’er i coupeform – fx BMW 850i og BMW i8 – men M1 er den eneste ægte sportsvogn bygget til at indtage racerbaner og rigmandsgarager.
De andre sportslige biler fra Bayern er alle baseret på husmandsmodeller og er uden tvivl hurtige, men M1 er en ægte centermotorbil. Som en ægte sportsvogn.
Og der er nu en BMW M1 til salg lige her på Bilbasen.
Som Audi har deres ur-Quattro, så er dette en ur-M – det er nemlig den første model fra motorsportsdivisionen hos BMW. Motoren er (naturligvis) en rækkesekser på 3,5 liter med mekanisk indsprøjtning. Den yder 277 hk og 330 Nm i gadetrim, men den findes i adskillige tuningsgrader til racing. Nogle af dem har turboladning og yder næsten det tredobbelte.
Giorgetto Giugiaro har slået stregerne til BMW M1, og det kantede karosseri er helt i tidsånden for sportsvogne i slutningen af 1970’erne. Giugiaro har sin del af æren for trenden, da han også har designet de kantede ikoner Lotus Esprit og DeLorean DMC-12.
VIDEO: Drengene slås om at køre Hollywood-legenden DeLorean
Produktionen af bilen fandt sted i Garching i Tyskland, og BMW M1 blev kun bygget i 453 eksemplarer, hvilket gør den sjælden og eftertragtet.
Der findes danske kapitler med den legendariske bil. Mest kendt i bilkredse er nok Jens Winthers M1, som han blandt brugte i Le Mans. Han var i 1983 første dansker nogensinde på banen, og han deltog to gange med sin BMW M1, men første gang gik gearkassen og anden gang ødelagde et hjulleje drømmen om gennemførelse.
Han gennemførte aldrig i sin M1, men først med en M1-motor i en URD-karosse i 1986. (Sammen med Lars Viggo Jensen.)
Jens Winther var dog ikke eneste dansker med superbilen fra BMW. Også Simon Spies havde en – den var i øvrigt til salg for få år siden – sælgeren var Jens Winther.
BMW M1 fik aldrig en ægte efterfølger, og den oprindelige er sjælden. Så priserne er skudt voldsomt i vejret, og bilerne er sjældent til salg. Der står som sagt én i Danmark (du kan se annoncen her), men der er ikke én eneste til salg på tyske Mobile.de.
SE OGSÅ: Bilbasens vilde biler: Vi tester brugt Porsche til 3 millioner
Polestar har brug for en succes, og Polestar 4 kan meget muligt være vejen til den.
Yaris Cross har ikke fået et egentligt facelift, men en mindre opdatering med nyt infotainmentsystem og mulighed for en stærkere hybrid med 130 hk. Basismodellen Essential er udgået, men laveste pris er alligevel holdt nede.
Vil du have det sjovt i hverdagen, men har ikke pengene til at privatlease en Mercedes-AMG? For kun 2.345 kr. om måneden kan du køre den sjove VW Polo GTI med 207 hk.
I 2021 blev denne Mclaren F1 solgt for lige over 142 millioner danske kroner. Nu er den til salg igen, men kilometertælleren er kun steget med 21 kilometer siden sidst.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.