Har du 150 millioner kroner? Så kan denne McLaren F1 (måske) blive din!
I 2021 blev denne Mclaren F1 solgt for lige over 142 millioner danske kroner. Nu er den til salg igen, men kilometertælleren er kun steget med 21 kilometer siden sidst.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Dacia har en stor nyhed på vej. En SUV i klassen over Duster, som indtil videre går under navnet Bigster. En stor Dacia er ikke eneste nyhed, og længe før Bigster overhovedet har verdenspremiere, sender det rumænske bilmærke sin første hybrid på markedet.
Jogger Hybrid, som kommer til Danmark i første del af 2023, er en spændende udvidelse af Jogger-udvalget, som siden starten kun har omfattet en enkelt variant: 1,0 TCe med trecylindret 1-liters benzinmotor med 110 hk og manuel gearkasse.
LÆS OGSÅ | Test: Dacia Jogger er den bedste bil – og den værste
Den nye Jogger Hybrid bringer flere kræfter, automatisk gearkasse og forbedret brændstoføkonomi til bordet. Og så vil den, som Jogger med 1-liters motoren, kunne fås med 5 eller 7 sæder.
Jogger Hybrid har med 140 hk ekstra 30 hk at gøre godt med i forhold til 1,0’eren, når familien skal på tur. Hybridsystemet er et, vi allerede kender fra søstermærket Renault, hvor det bruges i Clio, Captur og Arkana (Captur sælges ikke som hybrid i Danmark).
Benzinmotoren i systemet er en 1,6-liters motor uden turbo, som med 90 hk ikke sender jorden ud af kurs. Men den arbejder sammen med en elektrisk motor med en sund ydelse på 50 hk, samt en kraftig starter-motor.
LÆS OGSÅ | Duel: Honda HR-V og Renault Arkana – hybrider, der kører over 800 km på en tankfuld
Den unikke elektrisk styrede automatgearkasse uden kobling, med fire trin koblet til og to trin til elmotoren, giver et godt indtryk i Renault Arkana.
I Arkana virker hele hybriddrivlinjen smidig, og brændstoføkonomien er på papiret 21,3 km/l – og i virkeligheden ikke meget ringere. I Jogger Hybrid er forbruget lidt højere, og den første indikation tyder på, at WLTP-forbruget vil ende på cirka 20,9 km/l med 5 sæder.
Jogger 1,0 TCe, benzinmodellen med 110 hk og manuel gearkasse, har et WLTP-forbrug på 17,5-17,9 km/l, så der skulle være tale om en forbedring på 3 km/l – svarende til omkring 17 procent.
LÆS OGSÅ | Dacia gør som Volvo – sætter topfarten ned
Jogger Hybrid gemmer på et batteri med en kapacitet på 1,2 kWh, som skulle være nok til, at man ved bykørsel kan køre elektrisk 80 procent af tiden. Ved bykørsel skulle hybriden desuden være langt mere nøjsom end den 100 procent benzindrevne: I det scenarie taler Dacia om 40 procent lavere forbrug.
Salget af Jogger i Danmark har indtil videre ikke imponeret. Der er siden foråret 2022 indregistreret 317 styk i Danmark (til og med november), og ved årsskiftet bliver Jogger endda udsat for en stor prisstigning på 25.000 kr., så den billigste koster 219.990 kr. Hybriden vil sandsynligvis ende markant højere i pris, så den ender nok ikke som storfamiliens (prisbillige) drøm om en økonomisk model.
I 2021 blev denne Mclaren F1 solgt for lige over 142 millioner danske kroner. Nu er den til salg igen, men kilometertælleren er kun steget med 21 kilometer siden sidst.
Mercedes-Benz GLB er nu diskret opdateret til at tackle fremtidens pladsbehov med enten børn eller forbrydere på bagsædet. Vi kører Mercedes-Benz GLB 220 d.
Basisudgaven af X-Trail fås med 163 hk til 399.900 kr., men den overskygges af hybridudgaverne – og af den mere vellykkede Qashqai.
Når kørepengene skal tælles op, er det altså lidt sjovere at have tilbragt tid bag rattet af en af disse tre end i en kassevogn fra Iveco.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.