Første tur: Opdateret Mercedes-Benz E-Klasse vil være sportslig
Den mest solgte Mercedes-Benz model overhovedet har fået et ansigtsløft. Det skal gøre den mere sportslig, men vi er ikke sikre på, at det er nødvendigt. Vi tager den første tur.
Siden den første Mercedes-Benz E-klasse blev lanceret tilbage i 1946, er der solgt over 14 millioner eksemplarer. E-klasse er den mest solgte Mercedes-Benz model overhovedet og for de fleste den mest ikoniske. 10. og nuværende generation er netop blevet opdateret og den kommer til Danmark 22. august.
Den hurtige læser har allerede spottet, at nummerpladerne er tyske. Desværre hærger Corona stadig så istedet for at rejse sydpå har Mercedes fragtet de tysk-indregistrerede biler til Københavnsomårdet. Vi triller ud mod Dragør og kører den første tur.
Ansigtsløft til Mercedes-Benz E-Klasse
Jeg tror ikke vi træder nogen over tæerne, når vi siger, at Mercedes er det komfortable valg i klassen mod ærkerivalerne Audi A6 og BMW 5-serie. Mange vil tilmed mene, at Mercedes E-Klasse måske endda er til morfar-segmentet. Det skal være slut, mener Mercedes. Nu skal det være sportsligt.
Til det formål har E-Klassen fået et lille ansigtsløft. Nye og smallere LED-lygter for og bag, der gør E-klassen bredere og, faktisk, mere sportslig at se på. Indenfor er største forandring det nye rat, som nu delvist er med touch-knapper istedet for almindelige trykknapper. Det fungerer fint, selvom jeg vil mene, at mange vil savne de almindelige knapper at trykke på. Uanset kræver touch-knapperne på rattet lidt tilvænning.
Specifikationer
Mercedes-Benz
E 300 e sedan
Motor: R4 benzin, 1.991 ccm
Ydelse: 320 hk / 700 Nm
0-100 km/t: 5,8 sek.
Tophastighed: 245 km/t
Forbrug: 62,5 km/l
Startpris: 629.900 kr.
Indenfor er også de to store skærme i forlængelse af hinanden opdateret til nyeste MBUX-system; Mercedes-sprog for infotainment. Skærmene er standard nu på 12,3″, som vi kender det fra eksempelvis S-Klassen. Infotainmentsystemet, der stadig er blandt de bedste, hvis ikke det bedste, betjenes enten ved hjælp af touch på skærmen, touchpad’en mellem forsæderne eller med talekommandoer.
Bag rattet er alt som det plejer
De kosmetiske detaljer ændrer dog ikke på køreindtrykket; Mercedes er stadig komfortens mester – ikke sportens. Selvom den tager sving pænt, er oplevelsen ikke involverende og det er svært rigtigt at huske sving fra hinanden, når du ikke får føling igennem rattet. Men lad os være ærlige; Mon ikke det er sådan, at kunderne vil have det. Der er nemlig ingen tvivl om, at også den opdaterede E-klasse er komplet i sin adfærd og den mest komfortable i klassen. Ligesom jeg forventer E-Klasse-kunderne ønsker sig det.
Dagens testbil er plug-in hybrid-varianten E 300 e med 4-cylindret rækkemotor og en samlet ydelse på 320 hk. Plug-in systemet er det samme som fra før faceliftet, hvilket betyder en elektrisk rækkevidde på knap 50 km fra batteriet på 13,5 kWh. Det betyder også, at Plug-in hybrid-varianterne ikke kan hurtiglades.
Hvad koster Mercedes-Benz E-Klasse?
De bedst sælgende motorvarianter i Danmark er dog klart E 220 d og E 300 d med dieselmotorer. De to varianter står for henholdsvis 50 og 20 % af det samlede danske salg. Priserne starter ved 615.000 kr. for E 220 d Advantage i sedan-udgaven. Har du brug for pladsen, eller kan du bare bedre lide stationcar, skal du slippe 650.000 kr.
Når det kommer til leasing, som står for en stor del af den danske E-klasse bestand, starter beskatningspriserne ved 499.998 kr. for både E 200 og E 220 d.
VW California rykker fra varevogn over til personbil, og omstillingen til den nye generation giver mulighed for PHEV-drivlinje med firehjulstræk. California er også større end før og kommer i fem varianter.
Yaris Cross har ikke fået et egentligt facelift, men en mindre opdatering med nyt infotainmentsystem og mulighed for en stærkere hybrid med 130 hk. Basismodellen Essential er udgået, men laveste pris er alligevel holdt nede.
Vil du have det sjovt i hverdagen, men har ikke pengene til at privatlease en Mercedes-AMG? For kun 2.345 kr. om måneden kan du køre den sjove VW Polo GTI med 207 hk.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Med baggrund i motorsporten fylder biler med sportslige egenskaber det meste af Jacobs bevidsthed – både nye og brugte giver smil på læben.
Det siges i øvrigt, at Jacob kunne køre før han kunne gå, så interessen for biler startede tidligt. Interessen udviklede sig til passion og siden har arbejdet som motorjournalist på blandt andet Bil Magasinet fyldt det meste af de vågne timer.
Forbrugerstof og vejledning er også blandt Jacobs kernekompetencer og han er ikke ked af at fortælle dig, hvilken bil du skal købe næste gang.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.