Langtidstest: Xpeng G9 har fuldstændig styr på campingvognen
Nærmer sig enden, men ikke uden en vigtig opgave: kan den trække noget? 1.500 kilo.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Elbilernes dominans virker sikker. Det ruller for alvor mod en ren elektrisk fremtid. Den eneste anden teknologi, som har potentiale i biler (og varebiler, busser og lastvogne) er brint.
Brint, som i en brændselscelle i bilen omdannes til strøm, har været mere eller mindre undervejs i personbiler i mere end 20 år, men alligevel er de eneste serieproducerede modeller i dag Hyundai Nexo og Toyota Mirai.
LÆS OGSÅ | Brint i overhalingsbanen – BMW og Toyota går sammen
Men teknologien udvikles hurtigt videre. Mere kompakte brændselsceller, mere effektiv brug af brint – og længere rækkevidde. BMW og Toyota er for nylig gået sammen om serieproduktion af brintbiler, hvilket i praksis betyder, at BMW X5 kommer som brintbil i løbet af et par år.
Honda er en af pionererne, når det kommer til brintbiler. I 2022 fik japanerne certificeret den første brintbil i USA (FCX), og frem til 2021 producerede Honda brintbilen Clarity.
Nu har japanerne en ny brintbil på vej, og den har på alle måder mere folkeligt potentiale end den store sedan Clarity, som havde et design, kun designafdelingen hos Honda virkelig kan elske: SUV’en CR-V.
Honda overrasker på flere måder med den kommende brintudgave af CR-V. For det første er det positivt, at den nye CR-V bruges som basis – og ikke et særpræget design, som er unikt og skriger BRINTBIL.
LÆS OGSÅ | Nyt liv til Honda CR-V
For det andet er CR-V på brint ikke bare en brintbil. Den vil nemlig have et større batteri indbygget, som kan lades op med kabel ved en ladestander/-boks. Brintbilen vil kunne køre alene på batteriet ved bykørsel – og på længere ture sætter brændselscelle-systemet ind og leverer strøm til elmotoren.
Den sidste overraskelse omkring den nye CR-V på brint er stedet, bilen skal produceres. At den skal produceres i USA er ikke noget særligt eller usædvanligt, men selve produktionsstedet er specielt.
LÆS OGSÅ | Test: Toyota Mirai er den bedste bil, ingen tror på
Den nye brintbil tager over efter sportsvognen NSX (i USA sælges den af søstermærket Acura) på Honda Performance Manufacturing Center (PMC) i Marysville i delstaten Ohio. Det er et stærkt specialiseret produktionssted, og med valget af PMC tyder det på to ting: NSX får ikke umiddelbart en afløser, og brintudgaven af CR-V bliver ikke masseproduceret, da PMC har begrænset kapacitet.
Det er for tidligt at sige, om Honda planlægger at introducere CR-V’en med brintteknologi i Europa.
Nærmer sig enden, men ikke uden en vigtig opgave: kan den trække noget? 1.500 kilo.
Målet med denne Ugens fund var simpel: At bygge verdens hurtigste firedørs sedan. Det lykkedes, og nu kan den blive din!
Seat Leon kører stadig parløb med Cupra Leon, men faceliftet af Cupra-modellen gør det trods alt muligt at se forskel. Leon er nu også opdateret med nye motorer og nyt infotainment, men uden designændringer.
En langsom start er forvandlet til et bragende salg for de kinesiske bilmærker, der viser tænder i årets første kvartal.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.