Langtidstest: Xpeng G9 har fuldstændig styr på campingvognen
Nærmer sig enden, men ikke uden en vigtig opgave: kan den trække noget? 1.500 kilo.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Hvis du i det seneste år har været en tur gennem lufthavnen i Oslo, har du måske undret dig over den store crossover, der står midt i afgangshallen. Norge er rig på oliemilliarder, men at stille en Rolls-Royce Cullinan op er nok lige i overkanten?
Den 5,2 meter lange crossover er på ingen måde en Rolls-Royce. Bilen er kinesisk og af mærket Hongqi. E-HS9, som modellen hedder, er en fuldelektrisk bil til 7 personer – som er tegnet af en tidligere Rolls-Royce-designer.
LÆS OGSÅ | Hvad har BYD at byde på?
I Europa sælger Hongqi sine biler i Norge, Island, Holland og Sverige, og i første kvartal 2023 kommer det kinesiske bilmærke til Danmark.
Med en længde på 5,2 meter og en bredde på 2,2 meter er Hongqi E-HS9 større end limousinen Audi A8 i standardlængde. Det giver plads til op til 7 personer, men den dyreste udstyrsvariant af bilen er bygget op med en kabine til 6 personer – med kaptajnstole på række to.
LÆS OGSÅ | Aiways U6 lander som konkurrent til VW ID.5 til 379.990 kr.
En stor elektrisk crossover bærer rundt på virkelig mange kilo, som kræver et stort batteri. E-HS9 afviger ikke fra den normalitet. Bilen vejer 2.705 kilo, og med det størst mulige batteri på 120 kWh er rækkevidden alligevel ikke voldsom med 515 kilometer (WLTP).
Med det store batteri følger en motorydelse på 551 hk, men der findes også varianter med mindre batterier (84 og 99 kWh) og en ydelse på ned til 436 hk. Med mindste batteri er rækkevidden kun 396 kilometer på en opladning.
Importøren bag Hongqi i Danmark er K.W. Bruun, som i forvejen står for en lang række populære mærker. Citroën, Peugeot, DS, Opel, Mitsubishi, Jeep, Alfa Romeo og Fiat er de vigtigste.
E-HS9 kommer til Danmark til priser fra 795.000 kr., og Hongqi prøver på alle måder at få sin store crossover til at tage sig ud som en britisk luksusbil. Store fælge – op til 22″ – læder og træ i kabinen, tre skærme i instrumentpanelet på hver 16″.
LÆS OGSÅ | NIO sælger nu sine biler – fra 423.900 kr.
Den danske hjemmeside – hongqicars.dk – afslører endnu ikke udvalget af modeller og varianter, men vi holder øje med udviklingen.
Nærmer sig enden, men ikke uden en vigtig opgave: kan den trække noget? 1.500 kilo.
Målet med denne Ugens fund var simpel: At bygge verdens hurtigste firedørs sedan. Det lykkedes, og nu kan den blive din!
Seat Leon kører stadig parløb med Cupra Leon, men faceliftet af Cupra-modellen gør det trods alt muligt at se forskel. Leon er nu også opdateret med nye motorer og nyt infotainment, men uden designændringer.
En langsom start er forvandlet til et bragende salg for de kinesiske bilmærker, der viser tænder i årets første kvartal.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.