Auto China i Beijing er vild og forvirrende
Biludstillingen Auto China, som i år foregår i Beijing, er voldsom i størrelse og folkemængde – og fyldt med bilmærker, man aldrig har hørt om.
Af: Esben Skrumsager / d. 29. august 2019
Den næsten 2,5 kilometer lange landingsbane ved Ahlhorn-lufthavnen nær Bremen omdannes i øjeblikket til en gigantisk parkeringsplads. I flere måneder er tusindvis af nye Mercedes-køretøjer sendt til lufthavnen i det nordlige Tyskland, som er midlertidigt lukket.
Det drejer sig hovedsageligt Mercedes GLE og GLS, men også modeller som E- og C-Klasse Coupe, mange Mercedes-Maybach S-klasse og CLS er blandt de stillestående biler.
LÆS OGSÅ | Dansk premiere: 6 ting du skal vide om Mercedes CLA coupé
Ifølge Radio Bremen venter 9.000 biler fra den amerikanske Daimler-fabrik i Tuscaloosa, USA, på efterbehandling på grund af kvalitetsfejl. Ifølge mediet skal specialister på det Bremen-baserede Mercedes-anlæg derfor gennemgå bilerne og udbedre fejlene, før bilerne kan sælges i Europa.
Artiklen fortsætter under denne tyske video fra lufthavnen.
At der til tider sker fejl i produktionen er naturligvis ikke forbeholdt Mercedes-fabrikken i Tuscaloosa. Tilbagekaldelser og opmagasinerede biler er ikke ligefrem sjældenheder i branchen, og derfor langer en bruger på YouTube ud efter den tyske TV-station, der har lavet optagelserne over lufthavnen:
– Det er ren propaganda. Intet andet. Jeg arbejder ved kilden, og disse påståede fejl bliver gjort større, end de faktisk er. Mercedes har en høj standard, så alt det, der ikke helt opfylder kravene, skal rettes. Det gør ethvert godt firma næsten hver dag i Tyskland, skriver brugeren, der angiveligt er ansat hos Mercedes.
Ifølge det tyske medie “Automobilwoche” er der i øjeblikket omkring 40.000 nye biler fra Mercedes, der ikke kan leveres. Årsagen er efter sigende problemer med SUV’ernes sæder og kofangere.
Den tyske bilproducent har udpeget to leverandører som ansvarlige, men Daimler har ikke uddybet baggrunden for den seneste SUV-masseturnering til Ahlhorn-lufthavnen.
SE OGSÅ | Video: Berner tester brølende psykopat-Mercedes
Ifølge AutoBild har koncernen udsendt en erklæring, hvor de forklarer, at “sammen med vores velprøvde og nye leverandører har vi implementeret foranstaltninger til at imødegå udfordringerne og arbejder hårdt for at vores kunder kan modtage deres nye køretøjer så hurtigt som muligt.”
Indtil sidste år var lufthavnen i brug, men den er naturligvis ikke oplagt at bruge som landingsbane i øjeblikket.
For mindre end et år siden annoncerede virksomheden bag lufthavnen, at man “havde ansøgt om en midlertidig lukning af det specielle landingssted” hos myndighederne i en periode på cirka to år.
Biludstillingen Auto China, som i år foregår i Beijing, er voldsom i størrelse og folkemængde – og fyldt med bilmærker, man aldrig har hørt om.
Nu har du muligheden for at sidde bag rattet af samme bil som den tredobbelte verdensmester Ayrton Senna! Du skal dog have det store checkhæfte klar.
Mini Aceman er en lille elektrisk crossover, der er klar til kamp mod Volvo EX30. Den lille nyhed har op til 218 hk og op til 406 km på en opladning.
Det er ikke bare navnet, den er gal med. Den nye Renault Espace er gennemsnitlig og har problemer med at skille sig ud eller gøre noget rigtig godt.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.