Video: Kæmpe prisfald på elbiler i luksusklassen
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
AF: Zacharias Lund FOTO: Bilbasen Blog
Det kører derudad for brugtvognsmarkedet, der oplever en væsentligt større aktivitet end december sidste år. Det er især benzinbilerne og elbilerne, der trækker det store læs, mens dieselbilerne halter efter.
Elbilerne bliver fortsat sat ned i pris og i sidste uge blev over 1.000 elbiler nedjusteret i pris. Skal du have en tidlig julegave eller blot have en ny elbil, så er priserne og tiden bestemt til det nu.
Dieselbilerne er en uddøende race, og udbuddet af de langkørende biler er markant faldende.
Faktisk er udbuddet af dieselbilerne faldet med 13% fra oktober i år til nu. På nuværende tidspunkt er der lidt over 15.500 dieselbiler til salg, og det tal forventes at falde yderligere i den kommende periode.
Efterspørgslen på dieselbilerne er også faldende, hvilket også vises i prisen. 10% af dieselbilerne blev i sidste uge sat ned i pris og den tendens har stået på de seneste tre måneder.
Det er ikke kun dieselbilerne, der falder i pris. Tendensen, der har været store dele af året, fortsætter.
Elbilerne bliver sat ned i pris og i sidste uge blev over 1.000 elbiler nedjusteret. Hvor dieselbilerne sættes ned i pris grundet manglende efterspørgsel er årsagen en anden for elbilerne.
LÆS OGSÅ | Disse 10 elbiler er der flest af i Danmark
For efterspørgslen på elbilerne er fortsat rigtig høj, men fremfor at priserne hæves som følge af høj efterspørgsel, sænkes de, da forhandlerne fortsat kan hente de eftertragtede biler hjem fra det europæiske marked til favorable priser.
Såfremt forhandlerne fortsat kan hente bilerne hjem til gode priser, skal man som forbruger ikke forvente prisstigninger indenfor den nærmeste fremtid. Det er selvfølgelig svært at forudse, men lige nu er de overordnede priser faldende.
Når elbilerne så bliver sat ned i pris, er det ikke kun med et par tusinde. I sidste uge blev de i alt 1.052 elbiler i gennemsnit sat ned med 13.377 kr., hvilket var nogenlunde samme gennemsnit som ugen forinden.
Prisindekset, der har udgangspunkt i Q4 2021, ligger for elbilerne i november måned på 73,2%. Det betyder altså, at elbilerne i november måned var 26,8% billigere end i Q4 2021.
Elbilerne har i et historisk perspektiv aldrig været billigere, end de er nu. Hvorvidt denne tendens fortsætter, er svært at sige. Forhandlerne kan, som nævnt, fortsat hive biler hjem fra det europæiske marked til favorable priser og derfor kan vi forvente, at prisnedsættelserne fortsætter lidt endnu.
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
Leder du efter firehjulstræk til vinterens sne og slud? Med ugens fund her får selv nybagte lotto-vindere brug for en ekstra tænkepause, før de hiver tegnebogen frem.
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.