Test: Opdateret Mercedes-Benz GLB med plads til både børn og betjente
Mercedes-Benz GLB er nu diskret opdateret til at tackle fremtidens pladsbehov med enten børn eller forbrydere på bagsædet. Vi kører Mercedes-Benz GLB 220 d.
Af: Simon Hallenslev / d. 27. april 2021
Kan man få anhængertræk på Tesla Model 3, eller kan man ikke? Det er der mange, der gerne vil have svar på. Muligheden for at tilvælge anhængertræk, når man specificerer sin nye Model 3, er nemlig pist forsvundet fra Teslas hjemmeside.
Det er det norske bilmedie Motor.no, der er blevet gjort opmærksom på historien. Det er Tesla Klubber i både Norge og Sverige, der protesterer over for det anhængertræk, de ikke længere kan bestille, og som har fået historien til overfladen. Også den danske Tesla-klub, Tesla Owners Club Denmark, er opmærksomme på problematikken.
LÆS OGSÅ | 2021 oversigt: Se alle elbiler i Danmark og deres rækkevidde og pris
I et opslag på den danske Tesla-klub, der angiveligt viser en korrespondance mellem en dansk Tesla-ejer og en Tesla-sælger, beskrives det af sidstnævnte, at der i en periode ikke vil være mulighed for, at tilkøbe anhængertræk til sin nye Tesla Model 3 via hjemmesiden. Sælgeren forklarer ikke yderligere, hvorfor anhængertrækket er fjernet eller hvor lang denne periode strækker sig over.
Kommunikationschef for Tesla i Danmark, Sverige og Finland, Maria Lantz, fortæller til Bilbasen, at anhængertræk kun er fjernet fra menuen. Vil en kunde tilkøbe anhængertræk til sin nye Tesla Model 3, kræver det, at kunden retter henvendelse til en fysisk Tesla-butik. En ‘almindelig’ Model 3 uden anhængertræk kan bestilles som normalt på Teslas hjemmeside.
Hun udtaler: “Anhængertræk til Model 3 er et “off menu” tilvalg i en periode. Kunderne er varmt velkomne til at kontakte Teslas butikker, hvis de ønsker at aflægge en fabriksbestilling på en Model 3 med anhængertræk” og afslutter: “Model 3 uden tilvalget af anhængertræk bestilles helt online som vanligt“.
LÆS OGSÅ | Tesla Model S og X får kæmpe opdatering
Til spørgsmålet om, hvad der ligger til grund for, at anhængertrækket nu skal bestilles fysisk hos en Tesla butik, har Bilbasen ikke fået svar. Ordlyden af svaret fra den norske kommunikationschef for Tesla er meget lig ovenstående og besvarer heller ikke spørgsmålet om hvorfor, det er fjernet.
I Tesla-klubberne er det særligt det faktum, at Tesla, der ellers må betragtes som værende first-movers i forhold til at at sælge biler online, ændrer et vigtigt tilkøb som anhængertræk til at være en fysisk bestilling, der vækker undren.
Artiklen opdateres, såfremt der kommer nyt vedrørende de manglende anhængertræk på Teslas hjemmeside.
Vil du være sikker på at få en Tesla 3 med anhængertræk er der selvfølgelig rigeligt med brugte til salg på bilbasen.dk
Mercedes-Benz GLB er nu diskret opdateret til at tackle fremtidens pladsbehov med enten børn eller forbrydere på bagsædet. Vi kører Mercedes-Benz GLB 220 d.
Basisudgaven af X-Trail fås med 163 hk til 399.900 kr., men den overskygges af hybridudgaverne – og af den mere vellykkede Qashqai.
Når kørepengene skal tælles op, er det altså lidt sjovere at have tilbragt tid bag rattet af en af disse tre end i en kassevogn fra Iveco.
Godt og vel halvvejs gennem vores langtidstest, har vi fundet fem finurlige funktioner, der kan gøre hverdagen lidt sødere.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.