Video: Faceliftet Peugeot 208 er en virkelig vigtig benzinbil
Mere end halvdelen af nye biler, som indregistreres i Danmark, har forbrændingsmotor. En af de vigtigste af de biler er Peugeot 208, som vi tester i faceliftet form.
Af: Morten Bek / d. 17. november 2021
GTS-betegnelsen er den gyldne mellemvej hos Porsche. De tre bogstaver er lig med mere dynamik, ekstra kræfter og mere udstyr – uden at prisen kommer op i nærheden af modeller, hvor der står Turbo på bagsmækken.
På biludstillingen i Los Angeles (LA Auto Show), som foregår netop nu, har Porsche præsenteret hele to nye GTS-varianter. Denne gang er noget ekstra særligt, for det er første gang, betegnelsen bruges på en elektrisk Porsche. Det er, naturligvis, Taycan, der præsenteres som GTS.
LÆS OGSÅ | TEST: Elektrisk Porsche-stationcar med Taycan Cross Turismo
Og i samme ombæring præsenterer Porsche den nye Taycan Sport Turismo. Groft sagt en udgave af Taycan Cross Turismo uden crossover-tendenser.
Den nye Taycan Sport Turismo står, som den almindelige Taycan, også i rampelyset i Los Angeles som GTS.
Med 598 hk som maksimal ydelse (ved overboost) lægger Taycan GTS sig mellem Taycan 4S Performance (471 hk) og Taycan Turbo (680 hk). Men den overskygger alle andre Taycan-modeller ved at være den første med en rækkevidde over 500 kilometer.
Taycan GTS har en WLTP-rækkevidde på 504 kilometer, mens rækkevidden for Taycan Sport Turismo GTS må forventes at være lidt kortere.
Begge karrosserivarianter deler til gengæld evnen til at spurte fra 0-100 km/t på 3,7 sekunder. Topfarten er, hvis man er klar til virkelig at brændt strøm af, 250 km/t.
LÆS OGSÅ | TEST: Ny Porsche 911 GT3 får os til at savne på forhånd
Porsche kalder GTS’erne for de “sportslige all-roundere” i modelprogrammet. Det er mere end blot et mere dynamisk design med sorte og udtonede detaljer, der gør forskellen.
Den adaptive undervogn har en unik GTS-opsætning, så Taycan har mere præcise køreegenskaber. Tilvælger man den aktive, medstyrende bagaksel, har denne også en mere dynamisk opsætning.
Som helt ny karrosserivariant i modelprogrammet byder Taycan Sport Turismo på praktiske stationcardyder. Som den nært beslægtede Taycan Cross Turismo har den et bagagerum på over 1.200 liter (sæderne lagt ned) og mere plads på bagsædet, men uden dennes crossover-design.
Porsche betegner Taycan Sport Turismo som den praktiske model – men med samme ydeevne og dynamik som den almindelige Taycan.
Mere end halvdelen af nye biler, som indregistreres i Danmark, har forbrændingsmotor. En af de vigtigste af de biler er Peugeot 208, som vi tester i faceliftet form.
Næste elektriske skridt fra Kia er den kompakte EV3. Forud for premieren den 23. maj giver Kia en forsmag på den kantede elektriske crossover.
Kan du huske, hvad du savlede over på parkeringspladsen i 1980’erne? Måske det var en af disse tre gæve GTI’er, der i dag hører til blandt de glemte.
VW California rykker fra varevogn over til personbil, og omstillingen til den nye generation giver mulighed for PHEV-drivlinje med firehjulstræk. California er også større end før og kommer i fem varianter.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.