Test: Nissan X-Trail gør sig bedst som hybrid
Basisudgaven af X-Trail fås med 163 hk til 399.900 kr., men den overskygges af hybridudgaverne – og af den mere vellykkede Qashqai.
Af: Simon Hallenslev / d. 15. juni 2020
Coronakrisen har trukket tæppet væk under de danske nybilsforhandlere. Fuldstændigt som vi så det under finanskrisen, er danskerne forsigtige med de store investeringer i krisetider – og det gør ondt på salget af nye biler.
På brugtbilmarkedet er det dog helt andre takter, der gør sig gældende. Her er der noget nær rekordsalg netop nu. Der blev solgt væsentligt flere biler i maj måned i år, end der blev solgt i maj måned sidste år. Med hjælp fra Bilbasens markedsanalytiker, Jan Lang, kigger vi nærmere på, hvad brugtbilsalget og -efterspørgselen betyder for dig.
Lad os starte med at se på, hvad det er, coronakrisen konkret har gjort ved bilmarkedet i Danmark. Til at starte med blev vi alle beordret til at blive hjemme. Derfor kom danskerne naturligt ikke ned til forhandleren for at sætte en krusedulle på en ny bil.
Da krisen for alvor rasede, lukkede bilfabrikker i hele verden ligeledes ned for produktionen af nye biler. Det har forlænget leveringstiderne på fabriksnye biler betragteligt. Bliver ventetiderne for lange, springer køberne fra.
Også brugtmarkedet måtte holde lukket, da krisen var på sit højeste. Det betød, at bilerne på lager ikke blev afsat. Udbuddet voksede men efterspørgslen kunne ikke følge med, fordi alle sad hjemme i karantæne. Men nu er landet så småt åbnet op igen; så hvad så?
Det store udbud af brugte biler, som forhandlerne er brændt inde med under karantænen, presser priserne i bund. Dét har danskerne i den grad fundet ud af her efter genåbningen. De brugte biler er med andre ord revet væk.
Her tilføjer Jan Lang, at der for bare et par måneder siden var over 70.000 biler til salg i Danmark. I dag er der i omegnen af 60.000 biler til salg. Og selvom det stadig er mange, så er det et ganske betragteligt fald på kort tid.
SE OGSÅ | Video: Sådan sikrer du det bedste billån
Nyere brugte biler med 3-6 år på bagen går som varmt brød. Her får du nemlig fortsat en tidssvarende bil med højt sikkerhedsniveau til godt halvdelen af, hvad en tilsvarende ny model koster. Det er en besparelse, der betyder noget for husholdningsbudgettet hos de kriseforsigtige danskere.
Faktisk er salget af de nyere brugte biler så stort, at forhandlerne har udfordringer med at finde erstatningsbiler for dem, de sælger. Det betyder, at du lige nu kan gå ud og score en væsentligt bedre pris for din brugte bil, end du kunne for blot et par måneder siden.
Hvor de brugte mikrobiler igen har fået sin opblomstring, fordi pendlere i mindre grad har lyst til at tage offentlig transport grundet smittefrygt, er der ikke én klasse, der ellers stikker ud på brugtvognsmarkedet.
Den store efterspørgsel fordeler sig over en bred vifte af biler: Fra mikroklassen til mellem- og firmabilsklassen, mens de populære SUV’er og MPV’er også fortsat ligger godt til i salgsstatistikkerne.
LÆS OGSÅ | Redaktionen anbefaler: Fedeste firmabil til maks 350.000 kroner i beskatning
Og som om det ikke var gode nyheder nok for dig, at du kan kræve en pæn sum for din brugte bil, så er du, grundet krisen, muligvis også tættere på at kunne købe din drømmebil fra ny, end du nogensinde har været.
Forhandlerne af fabriksnye biler er nemlig fortsat pressede. De har mange modeller, de ikke har fået skudt af, og derfor køres der i disse dage regulære knaldtilbud på spritnye biler. Så mens du kan kræve rekordhøje priser for din brugte bil, kan du samtidig købe en ny bil for rekordlave priser. Det er med andre ord nu, du skal slå til!
Basisudgaven af X-Trail fås med 163 hk til 399.900 kr., men den overskygges af hybridudgaverne – og af den mere vellykkede Qashqai.
Når kørepengene skal tælles op, er det altså lidt sjovere at have tilbragt tid bag rattet af en af disse tre end i en kassevogn fra Iveco.
Godt og vel halvvejs gennem vores langtidstest, har vi fundet fem finurlige funktioner, der kan gøre hverdagen lidt sødere.
Hvad er større end Renault Captur, men mindre end Renault Austral? – Den nye Renault Symbioz, der er en fornuftig hybridbil med god plads og 145 hk. En konkurrent til Nissan Qashqai.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.