I Bilbasens seneste stortest var bilerne store, og priserne var høje. I testen, hvor BMW iX3 vandt over Audi Q6 E-Tron, Mercedes-Benz GLC og Zeekr 7X, var der ingen bil under en halv million. Mange danskere køber eller leaser biler i den klasse, men mange andre danskere har ikke en jordisk chance for at være med. Det kan langt flere, når det kommer til bilerne i denne stortest. I denne test er der ikke en bil med, der starter over 200.000 kroner, og der skal mindst to eksemplarer af hver bil til at komme op på en halv million. Det er fire små elektriske crossovers, det denne gang handler om. Det er særligt en af bilerne, der er årsagen til, at vi har valgt at bruge tid på netop fire biler i denne klasse: Skoda Epiq. Skoda er ikke til at spøge med, og alt hvad tjekkerne gør, virker det til, bliver til guld. Epiq er en udvidelse af modelprogrammet hos et mærke, der har meget stor succes med Elroq og Enyaq, og som den store modeller er den lille ny klar på i de kommende år at blive den nye bil for rigtig, rigtig mange danskerne.
Stor forskel på priserne
Klassen med små elektriske crossovers har ulmet i nogle år, men sådan et rigtigt gennembrud har der ikke været for klassen. Epiq er den lille crossover, der kan blive fast inventar i top fem over de mest populære biler. For at vi kan være sikre på, at Epiq fortjener den ære, kaster vi den i kløerne på tre konkurrenter. Vi har valgt Peugeot E-2008 fra, fordi den har mange år på bagen, og vi ser ingen grund til at spilde tid og spalteplads på de mislykkede søskende, der er Suzuki E Vitara og Toyota Urban Cruiser.
Det ville have været rigtig fedt, om Epiq-søsteren Volkswagen ID. Cross var med i denne stortest, men vi er for tidligt ude. Derfor får ID. Cross lov at møde vinderen i en duel, når vi får den til test. De tre konkurrenter vi har valg til at udfordre Epiq er den lige så nye Leapmotor B03X, den næsten nye Kia EV2 og den stadig friske franske Renault 4 E-Tech. Den franske model stiller endda med den nye udstyrsmulighed, det elektriske stof-rulletag Plein Sud.
Elbiler i denne klasse er mestendels fornuftige transportmidler, så de skal også være nemme at bruge, praktiske, sikre og hurtige nok. Fordi livet er for kort tid kedelige biler, så skal køreegenskaberne ikke være triste, og der skal også være plads til en hurtig overhaling - ligesom vi også forlanger, at udstyret er i orden.
Testen viser, at nye biler er meget, meget langt fra at ligne hinanden på alle punkter. Der er meget store forskelle i design, interiør, køreegenskaber og funktionalitet, så der er ikke noget om snakken: elbiler er ikke bare kopier af hinanden, men biler med stor variation. Meget stor variation er der også i priserne. Den billigste bil i testen kan kun med hiv og sving komme op på at koste 200.000 kr. Den dyreste bil kan sagtens komme op på 300.000 kr. Om den billige er god nok, om den dyre lever op til prisen, og om en eller flere af de tre konkurrenter kan slå Skoda Epiq, det finder vi snart ud af.
Plads nummer fire: Leapmotor B03X Design
Leapmotor B03X er testens “store” bil, der er mellem 10 og 21 centimeter længere end de andre. Den er også bilen, der er meget, meget billigere end de tre andre, og selv om vi i testen har med den dyreste variant at gøre, rammer den ikke engang 200.000 kr., selv ikke når metallak til 7.000 kr. ryger på. Dejligt, tænker jeg. En stor bil til en lille pris. Det er fornuftigt, og det er til at forstå. Men jeg når frem til en kedelig konklusion, når jeg tester den nye Leapmotor: jo mere jeg kører i den kinesiske bil, jo mindre kan jeg anbefale den. Med den større B10 står Leapmotor med et rimeligt produkt, der fungerer fint i forhold til prisen. Det er simpelthen umuligt at sige det samme om B03X. På testholdet, som udover mig består af Bilbasens Simon Hallenslev og Jyllands-Postens Christian Schacht, er vi 100 procent enige om, at B03X er ufærdig og slet ikke kan følge med de andre biler i testen.
Jeg vender tilbage til, hvorfor der er stærk enighed om, at billig virkelig betyder billig, når det kommer til B03X. For at sprede lidt god stemning tager jeg en pause i den negative kritik og fremhæver de gode sider, der trods alt er ved Leapmotors crossover. I det runde karosseri med meget lige, store flader er der plads som i ingen af de andre biler i testen. Det gælder bagsædepladsen, som er, i mangel af bedre ord, overdådig. Det er i B03X, man kan være fire voksne og brede sig. Hvis man kun er to eller tre, kan bagsædehynden (todelt) løftes og stå skråt, låst op af ryglænet, så der er god gulvplads til eksempelvis en racercykel. Bagagerummet fås heller ikke større i feltet, og under den falske bund er der en brønd med rigtig god plads. Hattehylden er umulig at håndtere, fordi den bare skal hvile, nærmest svæve, i et par holdere i siden, men at få den til at sidde kræver hele testholdet - og dybe vejrtrækninger. Importøren meddeler, med slet skjult irritation, at de er gået til Leapmotor med problemet. Som et plus står også mængden af inkluderet udstyr i Design-udgaven, der er dyreste B03X til 189.990 kr. 360 graders kamera, el-justerbart førersæde, indtræk i kunstlæder, infotainmentskærm størrelse 14,6”. B03X Design har næstflest kræfter i feltet, og der er overskud på kraftkontoen. Selv på motorvejen accellererer den, som blev den jagtet af bidske hunde. Der er nok til, at man kan lave hjulspind ved 80 km/t (måske Yokohama Blue Earth-dækkene har en rolle i det), hvis man spørger efter alle kræfterne.
Så. Nu går den ikke længere. Det er slut med pæne ord om testens billigste bil. Flere gange i løbet af testen hører jeg ordet blikspand. Prøv at lukke bagklappen på B03X, og så er det virkelig også ordet, der falder en en. Det er sådan set rimeligt nok, når prisen er under 200.000 kr. Men det bliver aldrig rimeligt, at støjniveauet på motorvejen er uudholdeligt, og at forsæderne er glatte og dårlige at sidde i, at der er advarselslyde, man ikke ved, hvor kommer fra - og at styretøjet er frygteligt. Jeg regner ikke med Porsche-præcision i en lille crossover. Men heller ikke med et styretøj så uvilligt, svært at vurdere og ubrugeligt som i en gammel Land Rover Defender. Det går ud over køresikkerheden, fordi det gør B03X meget svær at placere på vejen. At parkere B03X, stige ud af den og kigge tilbage på den er en rigtig god ting - hvis man aldrig skal tilbage til den. Den er testens absolutte, uanfægtede taber. Hvis rummeligheden og prisen stod sammen med gode køreegenskaber, en god førerplads og lavere støjniveau, så ville B03X ikke være det, den er: en ommer.
Plads nummer tre: Kia EV2 Long Range Black-Line
Den lille Kia, korteste bil i feltet, løber fra starten ind i problemer. Den får ubarmhjertig kritik for designet. Det ser ud som om, baglygterne er landet tilfældigt på bilen, lyder det. De ting som passer på en større Kia, som EV3 eller EV9, de passer ikke til så lille en bil, er konklusionen. Det kan man heldigvis, som interesseret eller køber, være helt ligeglad med. Det er bare testholdets mening, og design er ikke noget, der rammer ens alle steder - og denne gang rammer det så ved siden af hos tre ud af tre personer. Der er andre ting, man kan være mindre ligeglad med i den lille Kia. Det er tre ting, der gør, at EV2 lander som nummer tre ud af fire i testen. Pladsforholdene, køreegenskaberne og prisen er der, det går galt. Hvis man tror, at Kia tryller rigtig god plads frem i det lille, kantede karosseri, så er der lagt op til i hvert fald en mild skuffelse. Som i stort set alle nye biler på markedet er pladsen god til de to forreste i bilen, men i den anden ende af bilen er der en stor skuffelse: EV2-bagagerummet på 362 liter er meget mindre end i de tre andre biler, og under den falske bund er der et overraskende lille rum.
Hvor Leapmotor har slået hjernen helt fra, da de konstruerede hattehylden til B03X, så har Kia-folkene kun sovet lidt i timen. Den meget lille hattehylde, måske en fra overskudlageret af Picanto-hattehylder, løfter sig ikke, når bagklappen åbnes. Den sidder der bare, så man selv skal løfte den - og selv vippe den på plads, før man lukker. Testbilen er fra toppen af modelprogrammet, og den står som den direkte modsætning til en standardbil. Den testede Long Range Black-Line koster uden ekstraudstyr 249.999 kr. - med så godt som alt fra ekstraudstyrslisten koster den 300.493 kr. Ventilation i forsæderne, Harman Kardon-lydanlæg, et lille soltag, 22 kW-oplader og digital nøgle er alt andet end forventligt i denne bilklasse - men det er så også ekstraudstyr. 12.499 kr. for 22 kW-oplader og V2L-funktion er alt for dyrt, så det forestiller jeg mig ikke, at mange vil vælge. Jeg håber ikke, at mange vælger testbilens bagsædekonfiguration: to separate, længdejusterbare sæder til 4.999 kr. Aktivt at vælge en bil med fire sæder i stedet for fem kan ende med at koste penge og besvær, når bilen skal sælges igen. EV2 har frunk, der kan klemmes et ladekabel ned i, og den har en praktisk, åben midterkonsol med smartphonelader, store dørlommer til flasker - og masser af de rigtige knapper, som jeg efterlyser igen og igen i mange nye biler. Infotainmentsystemet er rimeligt, men har ikke de hurtigste reaktioner på tryk på skærmen, og jeg savner en direkte vej til at slå assistentsystemer fra på.
Læs også: Test: Fornuft og få følelser i Kia EV2
Mere hovedrysten på testholdet giver drivlinjen i EV2 Long Range. 135 hestekræfter i testens tungeste bil - den er tæt på 1.700 kilo - giver en af de få undermotoriserede elbiler på markedet. Den sprinter fint i byen, gør det okay på landevej, men motoren rækker ikke langt på motorvejen. Man kan følge med, acceleration fra 110 til 130 km/t sker langsomt. 61 kWh giver EV2 større batteri end konkurrenterne, men den får kun en WLTP-rækkevidde på 420 kilometer (444 kilometer i basismodellen) ud af de fyldige celler. Hos Skoda rækker 52 kWh til 441 kilometer, så effektiviteten i EV2 er tydeligvis ikke god nok.
Den lille Kia ryger ind på en klar tredjeplads, og køreegenskaberne er med til at trække den derned. EV2 virker som en A- til B-bil, der løser opgaven uden at være det mindste interessant at køre i. Affjedringen er endda for stiv ved bykørsel, så selv om EV2 klarer sig bedre end B03X, så er den ikke god nok til at være med i toppen af feltet.
Plads nummer to: Renault 4 E-Tech 52 kWh Iconic Plein Sud
Renault 4 E-Tech er den ældste af de fire biler, men den har trods alt kun været på markedet siden efteråret sidste år, så målt på rækkevidde og udstyr kan den være med på lige fod med de tre andre biler. Den fås med to batteristørrelser og rækkevidde op til 407 kilometer, og priserne starter på 199.990 kr. med et batteri, der giver en rækkevidde op til 312 kilometer. Der er klar enighed om, at Renaults retro-4 E-Tech er har det fedeste design af de fire biler. 4’eren er et tilbageblik, der er lavet kløgtigt og med finurligheder, som gør den meget moderne: frontpanelet med forlygterne bag det gennemsigtige panel og baglygternes form er bare to elementer, der gør 4 E-Tech til noget specielt. Og det samme gør det nye kanvas-rulletag, som er fuldt elektrisk og styret via en knap mellem læselysene. Plein Sud, som taget kaldes, kan rulles tilbage i flere trin, og cabrioletfornemmelsen er der med det samme. Til 10.000 kr. er det endda sat til en meget rimelig pris.
Men det er ikke en gratis omgang at fjerne en stor del af metaltaget og installere et stort stykke stof. Det giver støj, og det gør 4 E-Tech-kabinen til en mindre oplagt bil til lange ture - som den mindst lige så støjende Leapmotor. Det er ærgerligt, men også forventeligt af en bil med stoftag. Hvis man bare kører et par timer om ugen på motorvejen i sin 4 E-Tech Plein Sud, er belastningen til at leve med - og så kan man ellers nyde virkelig gode køreegenskaber, en fin affjedring og en kraftig elmotor med 150 hestekræfter. Forbruget er også udmærket. Det er DC-opladning desværre ikke. Hvor Epiq gerne kører med tæt på det maksimale DC-niveau fra 20 til 80 procent, ligger 4 E-Tech oftest meget langt fra de 100 kW, den skulle kunne levere. Her virker Renault’en gammel. Indretningen og materialerne egentlig ikke under bilens alder, men mere af det faktum, at ny konkurrenter simpelthen har mere at byde på. 4 E-Tech har klart de billigste materialer og det mest rodede design af førerpladsen, og selv om kørestillingen er meget, meget bedre end i B03X, så er den ikke optimal; måden man sidder på med benene i førersædet er speciel. Den kompakte Renault giver igen ved at have gode knapper og et fremragende, hurtigt infotainmentsystem med Google indbygget. Dermed har man altid nemt ved at tilgå klimaanlægget, og med Google Maps er navigationen altid opdateret.
Pladsforholdene er, som i EV2, et mørkt kapitel. I 4 E-Tech er problemet egentlig det omvendte af det, der er i Kias elbil: bagsædepladsen er ikke engang god nok til mindre børn, og det er ikke godt nok af Renault. Som familiebil falder den til jorden. Som bil til to voksne går det meget bedre, for bagagerummet er virkelig rummeligt og nemt at gå til. Bagklappen går langt ned, så læssekanten er meget lav. Det velformede rum har en falsk bundplade med to “flapper” i delen ud mod læssekanten, så man kan nøjes med at åbne til en mindre del af rummet under bundpladen. Elektrisk bagklap fås som fornuftigt ekstraudstyr til 5.000 kr., og Harman Kardon-lydanlæg betaler man 7.000 kr. for. Blind vinkel-system burde være standard, men koster i en pakke 6.-7.000 kr. og fås ikke til basisudgaven Evolution. Den testede udstyrsvariant, Iconic, er den dyreste, der med det store af batterierne koster 244.990 kr. uden ekstraudstyr. Den 10.000 kr. billigere Techno-udgave har mindre bling-bling og er næsten lige så godt udstyret, så spar de 10.000 kr. - og brug dem på kanvas-taget, hvis der skal være noget cabriolet over Renaults elbil.
Plads nummer et: Skoda Epiq 55 Selection (Intro Edition)
Er den nye Skoda Epiq den perfekte lille crossover på strøm? Nej. Men den er, er vi enige om på testholdet, klart den bedste lille elektriske crossover på markedet lige nu. Den er klasser over konkurrenterne, fordi den virker gennemtænkt og som en stor bil i en lille bil. Det ikke helt perfekt ved Epiq er, og her er vi ude med smagsdommeriet, det svungne frontdesign med de de “otte” huller i kofangeren, der ligner store tænder - huller, som faktisk fanger en masse blade her i efteråret. Vi kunne også rigtig godt tænke os lidt mere plads til benene på bagsædet (det er dog klart bedre end i Renaults lille crossover), en større instrumentskærm, rigtige knapper med mulighed for direkte at styre klima-temperaturen (ikke bare en genvej, der åbner den overordnede klimamenu), en rigtig knap til volumen - og så også mindre vindstøj fra sidespejlene. Kritikken bliver ikke hårdere end som så. Epiq er den meget klare vinder af denne stortest, og umiddelbart kan jeg ikke se, at nogen anden bilmodel end søstermodellen VW ID. Cross kan udfordre Epiq i rollen som konge af klassen.
Udover den kun nogenlunde gode plads på bagsædet har Epiq rigtig god plads. De to forsæder giver god plads at brede sig på, og bagagerummet er både dybt og langt. Under den falske bundplade er der, som i Leapmotors bil, en meget dyb brønd med virkelig god plads, og et frunk får man i Selection- og Sportline-udgaverne som en del af Premium-pakken til 9.995 kr., som også har bl.a. 360 graders kamera og lydanlæg fra tyske Canton. Kørestillingen og sæderne imponerer i Epiq, og den spansk producerede model kan her være med i mindst den næste klasse. Logiske knapper i rattet, et hurtigt, overskueligt og lækkert infotainmentsystem og generelt meget logisk betjening er typisk for Skoda, og det følger også med i Epiq.
Der er mulighed for interiørtema i tre forskellige farvesammensætninger (testbilens Loft Mint til 5.995 kr. er det mindst heldige af de tre temaer, der er tilkøb) i Selection-udgaven, der tager over efter Selection Intro Edition og Selection First Edition, er der varianter, der kun sælges her i starten. I Selection kan man tilkøbe Light & View-pakke, der kommer med nogle helt fremragende adaptive matrix-LED-forlygter, mens det til gengæld ikke er muligt at få en elektrisk bagklap. I vanlig Skoda-stil er der Simply Clever-løsninger som paraplyholder i venstre fordør og isskraber/dækmønstermåler i bagklappen, og det underbygger, at Skoda bygger praktiske biler.
Praktisk er Enyaq 55 også med et batteri på 52 kWh, der rækker til testens længste rækkevidde på 441 kilometer (WLTP). Forbruget, som jeg oplever det i køligt efterårsvejr, er meget rimeligt, og får man brug for at lade ved en lynlader, så viser Epiq, at den lader meget hurtigere og mere stabilt end eksempelvis Renaults 4 E-Tech. Op til 105 kW er måske ikke noget at juble over, men når niveauet konstant er højt op til 80 procent, får man hurtigt meget strøm på. Man kommer også hurtigt hen til laderen. Mens EV2 Long Range kun har 135 hestekræfter, og testens højeste vægt, og den slæber sig op til 130 km/t, så er Epiq 55 en ren sportsvogn med 211 hestekræfter. Der er stort set intet problem med hjulspind, som der er i B03X, så Skoda har virkelig formået at lave en kraftfuld crossover, der også får alle kræfterne ned i asfalten. Som den eneste bil i testen kan Epiq 55 trække mere end en almindelig trailer. Op til 1.200 kilo er meget usædvanligt for en lille elbil, og det er rigeligt til en kompakt campingvogn. Udstyrsniveauet i Selection-versionen er ikke prangende, men med en pakke eller to holder prisen sig stadig på et fornuftigt leje. Epiq kommer også ud som den klare vinder, fordi køreegenskaberne er suveræne. De er både sikre, entydige og sågar ret præcise - hvor B03X er et makværk, så er Epiq tæt på at være et mesterværk.
DEN ENDELIGE DOM
Skoda Epiq gør rent bord, og ingen af de tre konkurrenter udgør en trussel for den suveræne crossover. Epiq 55 har færre svagheder end alle andre biler i klassen lige nu, uden at den koster en formue, og det er umiddelbart kun VW ID. Cross, der står til at kunne true dens status som bedste bil i klassen. Renault 4 E-Tech er bilen med det fedeste design, et logisk og lækkert infotainmentsystem, gode køreegenskaber og en kraftfuld elmotor. Det nye Plein Sud-kanvastag er noget specielt, som ikke fås andre steder, og det passer godt til bilens stil. Mindre heldige ting er bagsædepladsen, materialerne i kabinen og for så vidt også priserne, men 4 E-Tech har charmen og de gode køreegenskaber, som hjælper den til andenpladsen.
Læs også: Top 25 over billigste elbiler i 2026
Der er ingen tvivl om, at Kia EV2 med det store batteri klarer sig bedre end den usammenhængende Leapmotor B03X. Men EV2 er en kedelig køreoplevelse, og rækkevidden er en skuffelse i forhold til batteristørrelsen, og bagagerummet er pinligt lille. B03X har rummelighed, mange kræfter og lav pris som plusser. Men det skal virkelig kun være fordi, man er nødt til at vende og dreje hver eneste krone, at man skal købe den - eller selvfølgelig fordi den med sit forholdsvis store karosseri kommer med meget god plads. Der er ikke andre gode grunde til at vælge B03X.
