Det er ikke længere nødvendigt at introducere Cupra-brandet, som de forskellige Cupra-modeller bliver mere og mere gængse i gadebilledet. Særligt Cupra Formentor og Cupra Leon er ikke længere sjældne, og lige om lidt vil den nye elektriske Cupra Born også blive mere almindelig at se. Alligevel er der stadig mange, som ligner et stort spørgsmålstegn, når de ser det tribal-lignende logo på fronten. Er du en af dem, kan du læse Mortens lille Cupra-lektion på linket herunder:
Vi har tidligere kørt plug-in varianten af Cupra Leon Sportstourer, der med et batteri på 12,8 kWh og elmotor kører op til 52 km på strøm. I ugens testbil er motoriseringen dog en helt anden. Og det er umiddelbart en motorising, der passer godt til Cupraens lidt hårde ydre med skarpe kanter og bronche-detaljer.
Man kan mene om designet hvad man vil, men Cupra bliver nødt til at skille sig ud fra søstermærket Seat for at retfærdiggøre sin status som selvstændig. Første tanke, når man ser en Cupra, er dog ikke ligefrem grøn omstilling – det er snarere i den modsatte grøft.
Specifikationer
Cupra Leon Sportstourer 2,0 TSI 4×4
Motor: R4, 1.984 cm3, benzin Ydelse: 310 hk / 400 Nm 0-100 km/t: 4,9 sek. Tophastighed: 250 km/t Forbrug: 12,2 km/l Mål (L/B/H): 466/180/144 Bagagerum: 620 liter Pris: 469.990 kr. Sportstourer fås fra 379.990 kr.
Dyb rumlen i Cupra-mode
På papiret ser den 310 hk stærke motor ud til at passe vældig godt i den lille, bidske indpakning. Samtidig er denne variant udstyret med firehjulstræk som standard, så den selv med testugens sløje vejrudsigt vil komme til 100 km/t på under fem sekunder. Men trods de 310 hk føles topvarianten af Cupra Leon faktisk ikke hurtig. Den er kvik, bevares, men det føles ikke decideret hurtigt.
Derfor er det måske også en smule overdrevet med motorlyden fra højtalerne, når man vælger CUPRA-køremodus. Den dybe rumlen lyder ikke som noget, der sidder i en kvik GTI men nærmere i noget amerikansk med dobbelt så stor volumen. Alligevel tager jeg mig selv i, ret ofte i løbet af ugen, at vælge CUPRA-mode. Jeg synes faktisk, det lyder ret godt, og jeg synes samtidig, at det giver noget til køreoplevelsen, når det skal gå lidt kvikt – også selvom det er kunstigt.
Og når det så går lidt kvikt, er styretøjet tilpas tungt og Leon føles solid og hjemmevant på de fedtede veje i københavnsområdet. Selvom Cupra Leon ikke er lige så sjov som eksempelvis Hyundai i30N, er styringen skarp og præcis. Og spørgsmålet er, om det i virkeligheden ikke er rigtigt ramt af Cupra. Den er en fornøjelse at leve med på daglig basis. Ikke på ét tidspunkt tænker jeg, at Cupraen er for hård eller kompromisløs, og kørestilen passer godt til den kvikke stationcar.
Dyre konkurrenter
Cupra har noget med priser, og de formår at skrue dem langt nok ned til, at det bliver interessant. Tag for eksempel den direkte konkurrent Ford Focus ST. Med 280 hk har den 30 hk færre en Cupra Leon, den har en mere trist kabine og den har mindre bagagerum. Umiddelbart er der ikke mange parametre, hvor Focus vinder. Alligevel starter Focus Stationcar i ST-trim ved 570.000. Det er 100.000 kr. mere end Cupra’en.
Der meget mere info på Cupra Leon på linket herunder, hvor Morten tester plug-in varianten af Cupra Leon Sportstourer.
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Polestar 2 kan nu bestilles i nye farver og med ændrede udstyrspakker, og rækkevidden stiger lidt i udgaver med baghjulstræk. Priserne holder niveauet og starter på 390.000 kr.
Den opdaterede RS Q8 i Performance-udgaven er med den stærkeste serieproducerede bil med forbrændingsmotor nogensinde fra Audi. Den har også taget titlen som hurtigste SUV på Nürburgring Nordschleife.
Kia skal have hjælp til at rydde lageret med Niro EV-modeller. Der er op til cirka 111.000 kr. i besparelser, men det handler udelukkende om fuldt udstyrede varianter og ikke basisudgaver.
Næste gang vi får Porsche Cayman at se, er det som elbil. Lyden af seks cylindre på sug fra denne Porsche Cayman GTS bliver således til en sørgelig svanesang.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Med baggrund i motorsporten fylder biler med sportslige egenskaber det meste af Jacobs bevidsthed – både nye og brugte giver smil på læben.
Det siges i øvrigt, at Jacob kunne køre før han kunne gå, så interessen for biler startede tidligt. Interessen udviklede sig til passion og siden har arbejdet som motorjournalist på blandt andet Bil Magasinet fyldt det meste af de vågne timer.
Forbrugerstof og vejledning er også blandt Jacobs kernekompetencer og han er ikke ked af at fortælle dig, hvilken bil du skal købe næste gang.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.