Nu kan du købe Ayrton Sennas Honda NSX
Nu har du muligheden for at sidde bag rattet af samme bil som den tredobbelte verdensmester Ayrton Senna! Du skal dog have det store checkhæfte klar.
Video: Anders Berner | Dato: 8. oktober 2021
Toyota, der ejer Lexus, sagde stop og trak luksusmærket ud af det danske marked tilbage i 2013. Forklaringen lød dengang på, at bekostelig hybridteknik smittede af på salgsprisen, hvilket skræmte de danske købere væk. Dengang åbnede man muligheden for et comeback, hvis der kom afgiftsændringer.
Afgiftsændringer har vi som bekendt fået, og de tilgodeser særligt plug-in hybridbilerne. Derfor er Lexus nu atter tilbage i Danmark, som blandt andet har en ny Lexus NX plug-in hybrid med sig.
Det store spørgsmål bliver, om Lexus er klar til Danmark. Med hjælp fra Dreboldt og Schacht kigger Berner nærmere på de modeller, som Lexus tager med til Danmark.
Motor: V6, 3.456 ccm + el
Ydelse: 359 hk
0-100 km/t: 5,5 sek.
Tophastighed: 250 km/t
Forbrug: 10,7 km/l
Pris fra: 1.762.500 kr.
Som du kan høre, har Christian, Henrik og Anders lidt svært ved, at navigere rundt i Lexus’ modelprogram. I virkeligheden er det slet ikke så svært. Herunder kan du se hvilke modeller, som Lexus har taget med sig i sin tilbagefærd på det danske marked:
Lexus UX er en kompakt crossover, der deler platform og størrelse med Toyota C-HR. Herhjemme udbydes den som selvopladende hybrid under navnet Lexus UX 250h, som starter ved 431.500 kr. Den udbydes også som ren elbil under navnet Lexus UX 300e, der starter ved 372.500 kr.
Lexus NX er en mellemstor SUV, der deler platform med Toyota RAV4. Derfor udbydes den alene som plug-in hybridvariant herhjemme, hvor den hedder Lexus NX 450h+. Priserne starter ved 558.500 kr.
Lexus RX er den største SUV i modelprogrammet. Det er en fuldfed SUV på størrelse med en BMW X5, der udbydes som selvopladende hybrid og starter ved 1.036.500 kr. Den fås også i en lang variant, der er over 10 cm længere end standardvarianten, og som starter ved 1.149.500 kr.
Listen over coupéer i modelprogrammet er kort. Der er nemlig kun én, og det er Lexus LC. Den følger Toyota-tendensen og udbydes med en selvopladende hybriddrivlinje. Heldigvis fås den også med en fuldfed V8’er med 471 hk. Danske priser er ikke offentliggjort.
Denne generation Lexus ES blev introduceret i 2018 men har netop fået et dugfriskt 2021-facelift. I højde og drøjde er den at sammenligne med en Audi A6, og den udbydes ganske rigtigt med en selvopladende hybriddrivlinje under navnet Lexus ES 300h. Den starter ved 584.500 kr.
Som modelnavnet antyder er Lexus LS den fuldfede luksussedan, der har sit ophav i den allerførste Lexus-model, Lexus LS400. Lexus LS, derhar udvendige mål som en Mercedes S-Klasse, fås med en 6-cylindret fossilmotor koblet til et selvopladende hybridsystem. Den starter ved 1.762.500 kr.
Nu har du muligheden for at sidde bag rattet af samme bil som den tredobbelte verdensmester Ayrton Senna! Du skal dog have det store checkhæfte klar.
Mini Aceman er en lille elektrisk crossover, der er klar til kamp mod Volvo EX30. Den lille nyhed har op til 218 hk og op til 406 km på en opladning.
Det er ikke bare navnet, den er gal med. Den nye Renault Espace er gennemsnitlig og har problemer med at skille sig ud eller gøre noget rigtig godt.
Den første elektriske G-Klasse har stor vægt, store kræfter og avanceret teknologi, der gør terrænkørsel legende let.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.