Kæphest: “Synspunkt eller emne som en person er tilbøjelig til at nævne og tale om gang på gang” – sådan står der skrevet i den danske ordbog.
Berners kæphest er SUV’er og alt, hvad der omfatter dem. Han hverken kan eller vil forstå, hvorfor de er så populære, når nu de er mindre benzinøkonomiske og velkørende end deres lave konkurrenter. Men det har du hørt før.
I denne video tager han et specifikt kig på de SUV-modeller, han ikke bryder sig om samt dem, der skiller sig ud fra mængden og gør det godt.
Lexus RX 450h
Motor: V6 benzin, 3.456 ccm
Ydelse: 313 hk
0-100 km/t: 7,7 sek.
Tophastighed: 200 km/t
Forbrug: 12,7 km/
Startpris: 1.036.500 kr.
SUV’ernes indtog
I 2021 stod SUV’er og crossovers for 45,5 procent af det samlede bilsalg i Europa. Det er det højeste målte salg af højbenede biler i Europa nogensinde, og europæerne nærmer sig nu de SUV-glade amerikanere. I 2021 stud SUV’er og crossovers nemlig for 52,3 procent af det amerikanske bilsalg.
Tendensen er den samme i Danmark. I 2019 stod SUV’er og crossovers for 28,3 procent af det samlede danske bilsalg, hvilket var på niveau med minibilerne. Til 2020 steg andelen 4,9 procentpoint til 33,2 procent af det samlede bilsalg, og lagde der en betydelig afstand til de andre bilklasser.
Tal fra 2021 viser nu, at de højbenede biler fortsætter ufortrødent, og stigningen fra 2020 til 2021 er dobbelt så stor som året før. Salgsandelen af SUV’er og crossovers steg nu med 10,9 procentpoint, hvorfor de nu udgør svimlende 44,1 procent af det samlede danske bilsalg. Det er mere en mikrobilerne, minibilerne og mellemklasse bilerne til sammen.
Uanset om Berner vil det eller ej, er overblik og indstigningshøjde mere populært end nogensinde før, og SUV’ernes indtog er gået stærkere end nogen anden trend fra bilindustrien. I 2010 stod de højbenede biler for beskedne 10 procent af bilsalget i Europa og er altså nu vokset til godt halvdelen.
KGM er det nye navn for Ssangyong, og det markerer en ny start for det sydkoreanske mærke. I Danmark sælger KGM sin VW ID.4-konkurrent Torres EVX til priser fra 359.900 kr.
Er du på udkig efter en elbil med syv sæder? Så er dine muligheder stærkt begrænsede! Der er heldigvis Mercedes EQB, der med et 2024-facelift er et rigtig fint valg.
Mercedes’ mindste elbil – EQA – er frisket op med små stjerner i grillen, længere rækkevidde og mere udstyr, men det får den ikke op i toppen af klassen.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Som redaktionens videojournalist og TV-vært er Anders den primære testkører af de nyeste og mest interessante bilmodeller. Det kan blandt andet kan opleves på Bilbasens youtube-kanal.
Anders er fast mand på Bilbasen. Tidligere har blandt andre Ekstra Bladet, FDM og fagbladet Ingeniøren haft fornøjelse af Anders Berners både nørdede og meget entusiastiske tilgang til bilstoffet.
Anders er glad for elbiler og har blandt andet haft både Nissan Leaf og BMW i3 i garagen. Der er dog ikke noget, der kan bringe smilet frem på Berners læber som en baghjulstrukken bandit af en sportsvogn.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.