Alle mennesker er bygget forskelligt, og bilerne er bygget efter det. Sæderne kan ofte ikke bare køres frem og tilbage, ændres i hældning og højde, men også tilpasses i bredden og i siddepudens længde – altsammen så man kan finde den optimale kørestilling.
Det er desværre nemt at komme til at sidde alt andet end optimalt bag rattet. Sidder du ikke optimalt, så lider ikke bare komforten og ergonomien, men også køresikkerheden.
Ved at sidde på den rigtige måde, med rigtig afstand til rat og pedaler, hænderne på rattet på den optimale måde, bliver ikke bare komforten bedre. Det gør også din mulighed for at reagere i situationer, som kræver hurtig handling og godt overblik.
Kører du bil med en hånd, liggende øverst på rattet, og med strakt arm, så påvirker det din kørsel. Den bliver meget nemmere ustabil, og det er umuligt at styre lige så sikkert uden om forhindringer, som hvis begge hænder er solidt plantet på rattet; du har nok hørt det (i hvert fald da du tog kørekort), at man skal sidde med hænderne på kvart i 3 på rattet. Det er ikke for sjov, for på den måde er der langt mere kontrol over bilen.
Indstillingsmuligheder afhænger af bilmodel
I en mikrobil er det svært at justere på ret mange ting. Rattet kan køres op og ned, sædet frem og tilbage og ryglænet justeres i grove hak. I større og dyrere biler kommer flere justeringsmuligheder til, så nakkestøtterne kan flyttes i længderetningen, selerne i højden og sædet på alle mulige måder.
Uanset om du kører lille eller stor bil, og uanset hvor mange justeringmuligheder din bil giver dig, så er kørestillingen en virkelig vigtig del af køreoplevelsen, komforten og, ikke mindst, køresikkerheden. Hvordan du sidder i forhold til pedalerne, om du kan se mest muligt af instrumenterne og ud af forruden, om sædet står rigtigt i hældningen, og om spejlene giver det bedst mulige udsyn. Alle de detaljer, og flere til, giver den optimale kørestilling.
Bilbasen Guides Morten Bek giver tips og gode råd til den optimale kørestilling, som både gør det sjovere og mere sikkert at køre bil.
KGM er det nye navn for Ssangyong, og det markerer en ny start for det sydkoreanske mærke. I Danmark sælger KGM sin VW ID.4-konkurrent Torres EVX til priser fra 359.900 kr.
Er du på udkig efter en elbil med syv sæder? Så er dine muligheder stærkt begrænsede! Der er heldigvis Mercedes EQB, der med et 2024-facelift er et rigtig fint valg.
Mercedes’ mindste elbil – EQA – er frisket op med små stjerner i grillen, længere rækkevidde og mere udstyr, men det får den ikke op i toppen af klassen.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.
Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.
Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.
Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.