Kia EV6 får et stort facelift med større batteri
Tre år efter lanceringen er Kia EV6 ved at være klar med et omfattende facelift. Fronten står til massive ændringer, og der er nyt batteri på 84 kWh, nyt infotainment og mere luksus.
Video: Anders Berner | Dato: 5. februar 2021
Hvad har den nye Skoda Octavia RS og en Faxe Kondi til fælles? Mængden af sport. Den nye Skoda Octavia RS giver dig nemlig omtrent ligeså meget sport, som en sukkersød sodavand giver dig kondi.
For hvor RS-logoet tidligere var garant for sport med hård undervogn og differentialespær i en praktisk, familievenlig indpakning, har Skoda nu smidt RS-logoet på en plug-in hybrid med bløde værdier. En fuldfed Octavia RS med ren benzinmotor kommer først senere.
Spørgsmålet er, om den elektrificerede RS’er, vi har fået indtil videre, er så skidt igen? Anders Berner har den nye Skoda Octavia RS under kyndig behandling med indspark fra den berømte og berygtede Suzuki Jimmy.
Motor: R4, 1.395 cm, benzin + el
Ydelse: 245 hk
0-100 km/t: 7,3 sek.
Tophastighed: 225 km/t
Forbrug: 90,9 km/l
Rækkevidde på el: 60 km
Startpris: 369.995 kr.
For Skoda betyder RS-forkortelsen ‘Rally Sport’. Det kommer derfor næppe bag på nogen, at forkortelsen stammer direkte fra Skodas ganske succesfulde deltagelse i rally. Betegnelsen blev introduceret af Skoda i 1974, hvor man smed de sportslige bogstaver på bagenden af en koncept-rallybil. Det var Skoda 200 RS, som dog kun blev produceret i tre prototyper.
Selvom den hækmotoriserede Skoda 130 nok må betegnes som ophavsbilen til de mange dårlige Skoda-jokes, din far sikkert har fortalt dig, blev den ret succesfuld i rallyverdenen. Skoda 130 RS fra 1977 blev med sin topfart på svimlende 220 km/t hurtigt en legende, og forblev det op gennem 1980’erne. Som både rally- og banebil fik 130 RS adskillige sejre på CV’et.
SE OGSÅ | VIDEO: De nye afgifter gør bedre biler billigere
I 2000 skrev Skoda sig op til deltagelse i det verdensomspændende WRC: World Rally Championship. På dette tidspunkt stod det udførligt i reglerne, at rallybilerne skulle være bygget på en gadebilsplatform produceret i minimum 2.500 styk. Derfor fik verden den første personbil fra Skoda med et RS-logo på bagsmækken: Octavia RS.
Den første Skoda Octavia RS blev særdeles velmodtaget, hvorfor Skoda skruede produktionstallene op til 17.600 som både sedan og stationcar. Den pæne modtagelse gjorde, at Skoda godt turde skrue produktionstallet op til 100.000 i anden generation Octavia RS. Tredje generation nåede op på 172.000 producerede eksemplarer.
Skoda fandt hurtigt, at der også var marketingpotentiale i rallyforkortelsen. Derfor kom i 2003 en Skoda Fabia RS og i 2018 en Skoda Kodiaq RS. Som Berner også forklarer, er den seneste fjerde generation Octavia RS også blevet mere en marketingøvelse med bløde værdier. Men det fjerner ikke den historiske tyngde fra forkortelse, og indtil den ‘rigtige’ RS’er med ren benzinmotor kommer, må vi klare os med plug-in-versionen.
Tre år efter lanceringen er Kia EV6 ved at være klar med et omfattende facelift. Fronten står til massive ændringer, og der er nyt batteri på 84 kWh, nyt infotainment og mere luksus.
KGM er det nye navn for Ssangyong, og det markerer en ny start for det sydkoreanske mærke. I Danmark sælger KGM sin VW ID.4-konkurrent Torres EVX til priser fra 359.900 kr.
Klargør din bil til varmen og ferieturene, så du sikrer optimal ydeevne og komfort i de varme sommermåneder.
Er du på udkig efter en elbil med syv sæder? Så er dine muligheder stærkt begrænsede! Der er heldigvis Mercedes EQB, der med et 2024-facelift er et rigtig fint valg.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.