Test: Nissan X-Trail gør sig bedst som hybrid
Basisudgaven af X-Trail fås med 163 hk til 399.900 kr., men den overskygges af hybridudgaverne – og af den mere vellykkede Qashqai.
Video: Jacob Dalby & Anders Berner | Dato: 5. januar 2022
Plug-in hybridbilerne går stadigvæk som varmt brød hos de danske bilforhandlere. I 2021 blev der solgt dobbelt så mange plug-in hybridbiler som i 2020, og selvom afgiftsrabatterne ved årsskiftet er blevet reguleret, er der fortsat store besparelser at hente.
Det samtidigt let at blive begejstret, når bilproducenterne sælger deres plug-in hybridmodeller med opgivet benzinøkonomi på mellem 50- og 80 km/l.
SE OGSÅ | Nu bliver plug-in hybriderne dyrere
Spørgsmålet er bare, om en benzinøkonomi i sådan et leje er realistisk i den virkelige verden? Og om plug-in hybridbilerne reelt set er så miljøvenlige, som vi gerne vil have dem til at være?
I denne video tager vi en snak med Jeppe Juul fra Rådet for Grøn Omstilling. Her spørger vi ind til plug-in hybridbilerne samt til deres potentiale som et grønnere alternativ til den almindelige fossilbil.
Som Jeppe Juul pointerer i videoen, kan plug-in hybridbilens miljøpotentiale først udnyttes til fulde, når bilen er ladet op. Alligevel er der noget med opgørelserne af plug-in hybridbilernes udledning og benzinøkonomi, der er skæv. Opgørelserne over plug-in hybridbilernes benzinøkonomi er nemlig mindre retvisende, end de er ved almindelige fossilbiler.
Det forklarer blandt andet, hvorfor mange plug-in hybridbiler sælges med forbløffende lav udledning og løfter om mange kilometer pr. liter brændstof. Opgørelserne af plug-in hybridbilernes økonomi tager udgangspunkt i misvisende målemetoder, der gør blandt andet gør dem til et let værktøj for bilproducenterne til at nedbringe den samlede udledning. Det mener i hvert fald det Internationale Råd for Ren Transport (ICCT).
SE OGSÅ | VIDEO: Brand i elbiler – sådan slukkes de
Ifølge undersøgelser fra det Internationale Råd for Ren Transport, er udledningen fra plug-in hybridbiler i gennemsnit mellem to og fire gange højere end opgørelserne. Undersøgelserne viser desuden, at antallet af kørte kilometer på ren strøm i virkelighedens verden i gennemsnit kun udgør halvdelen af det, plug-in hybridbilerne er opgivet til.
Selvsamme råd har derfor i slutningen af 2021 opfordret Europa-Kommissionen til at tage de optimistiske opgørelser til revision. I bredere udstrækning kan man måske stille spørgsmålstegn til, om plug-in hybridbilerne er fremtiden, som Jeppe Juul forsigtigt forsøger i videoen ovenfor.
Mener du, at plug-in hybridbilerne har en fremtid? Eller er fremtidens landeveje forbeholdt elbilerne?
Basisudgaven af X-Trail fås med 163 hk til 399.900 kr., men den overskygges af hybridudgaverne – og af den mere vellykkede Qashqai.
Når kørepengene skal tælles op, er det altså lidt sjovere at have tilbragt tid bag rattet af en af disse tre end i en kassevogn fra Iveco.
Godt og vel halvvejs gennem vores langtidstest, har vi fundet fem finurlige funktioner, der kan gøre hverdagen lidt sødere.
Hvad er større end Renault Captur, men mindre end Renault Austral? – Den nye Renault Symbioz, der er en fornuftig hybridbil med god plads og 145 hk. En konkurrent til Nissan Qashqai.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.