Den indledende runde af Årets Bil 2027 er nu overstået, og foreningen Danske Motorjournalister har over to intense testdage på FDM Jyllandsringen barberet et rekordstort felt af 36 biler ned til bare syv finalister. Eller, rettere otte, da der blandt finalisterne er to teknisk identiske tvillingemodeller i Subaru e-Outback og Toyota BZ4X Touring.
Til dette års kåring er Bilbasen repræsenteret af to jurymedlemmer: Morten Bek og undertegnede, Simon Hallenslev, og vi er næsten helt enige. Både med hinanden, men også i hvordan finalistfeltet er kommet til at se ud – altså, næsten!
Herunder kan du finde hver af vores tre favoritbiler, komplet med links til vores seneste tests af de pågældende modeller. Sidst i artiklen er også et par bonusbiler, som ikke fandt vej til favoritarket, men som fortjener en benævnelse alligevel.
Mortens favoritter:
BMW iX3 har banket alt og alle på sin vej. Den trak sig komfortabelt ud som sejrherre i vores stortest mod Audi Q6 e-tron, Mercedes-Benz GLC og Zeekr 7X, og da Volvo EX60 endelig stod klar til test på dansk grund, blev også den udkonkurreret – om end med en lidt mindre margen.
Det er vel i virkeligheden forklaring nok til, at den er min favorit. Nok er den dyr, men den er også rummelig, velbygget og mere velkørende end man kan tillade sig at forvente af en kolos som iX3.
Skoda Epiq har for ganske nyligt været under min lup, da jeg testkørte den (og storesøster Peaq) i Østrig på den officielle lancering af de to. Den kompakte tjekke ligner en stensikker dansk topsællert med en startpris på lige under 190.000 kr., modne køreegenskaber, stort bagagerum og plads til fire voksne.
Den lille Epiq konsoliderer modelprogrammet hos Skoda som et af de allerstærkeste, og selvom jeg også havde undet Peaq en plads i finalistfeltet, har Epiq evner nok til at levere success for to. Skoda Epiq kunne i realiteten sagtens gå hen og vinde Årets Bil 2027, hvis ikke det var for dens søster herunder.
VW ID. Polo er nok den mindste overraskelse af alle i dette felt, og udvælgelsen af de otte finalistbiler føles nærmest som proforma. Der har i alle afkroge af Jyllandsringen været bred konsensus om, at det nok er VW ID. Polo, der løber med det hele, og det tror jeg også selv.
Fra den officielle lancering beskrev min kollega Simon Hallenslev ID. Polo således:
Volkswagen har fundet sig selv og leverer en ID. Polo, som en Polo er bedst. Lidt konform, ja, men også ustyrligt fornuftig, praktisk og komfortabel.
På samme platform som Skoda Epiq deler den de modne køreegenskaber, et overraskende stort bagagerum for den kompakte størrelse og fortsat plads til fire voksne. En bil der giver håb om, at Volkswagen er på vej tilbage til storform.
Simons favoritter:
Lad mig starte med at understrege, at jeg er komplet og aldeles enig med samtlige af Mortens favoritter herover. De havde alle en plads på min stemmeseddel blandt de 36 modeller, der holdt klar til test på Jyllandsringen. Det er nu engang bare lidt sjovere, hvis jeg finder nogle andre favoritter at skrive om...
Cupra Raval var den absolut mest velkørende bil blandt de fremmødte. Ikke kun på baneanlægget, men også på de snoede landeveje omkring Silkeborg. Køreglæden er uden sidestykke, og det er i en bil, hvor man også får de gavmilde pladsforhold på bagsæde og i bagagerummet, som man gør i søskendemodellerne ID. Polo og Epiq.
Læs også: Test: SÅ fed er Cupra Raval
Onde tunger ville måske argumentere for, at man ikke behøvede at have både Cupra Raval og VW ID. Polo i samme finalistfelt, når de er så teknisk tæt beslægtede, som de er. Men det ville i min optik totalt underkende den indsats som Cupra har lagt i at gøre Raval så velkørende, som den er. Og det ville ikke være fair.
Renault Twingo har ikke god plads, hurtig opladning eller lang rækkevidde. Den er tilmed både simpelt og billigt bygget. Alligevel er den en af mine klare favoritter, hvorfor jeg også synes, at det er aldeles fortjent, at den faktisk fik en plads i finalistfeltet, selvom jeg tvivlede.
Jeg tvivlede på, at mine konkollegaer i juryen kunne se den samme ærlighed, som jeg ser, når jeg kigger på Twingo. Bag det supercharmerende ydre gemmer sig en såre simpel bil, der ikke prøver at være noget, den ikke er.
Billigheden er klaret ved hjælp af kreative løsninger, features og funktioner, der gør, at man ender med at elske den for netop billigheden. Man kan også kun elske prisen, som er under 150.000 kr.
XPeng L03 var en af de helt store nyheder på Jyllandsringen. Den er dugfrisk fra samlebåndet, og faktisk så meget, at vi ikke må sige noget om den endnu. Den resterende europæiske motorpresse skal også have lov til at vurdere den, før vi heldige danskere kommer med vores foreløbige domme.
Når kalenderen rammer den 7. oktober løftes den såkaldte embargo, der gør, at vi må udtale os om den prisbillige kineser. Indtil da må du blot tage mit ord for, at det var en af mine favoritter blandt de mange modeller.
BONUSBILER
Der var flere modeller tilstede på Jyllandsringen, hvor håbet for de fremmødte pressefolk fra bilmærkerne var spinkelt fra begyndelsen. Modeller der næppe ville vinde eller sågar komme i finalistfeltet, men som alligevel har noget at byde på. Nok til, at de fortjener lidt ekstra omtale.
Kia PV5 har ét stort problem, og det er, at den er grim som arvesynden. En syreskadet Lego Duplo-klods på fire hjul. MEN... Kan man leve med designet, får man virkelig meget bil for pengene.
Med priser fra 279.999 kr. får man en familiebil, der rummer alt og lidt til. I anmeldelsen, som du kan læse herover, får vi den faktisk beskrevet som tæt på det mest geniale, penge kan købe, da praktikken er uden sidestykke.
Polestar 5 starter i 1.150.000 kr., mens den kvikke Performance-variant løber op i 1.400.000 kr. Det alene er nok til at afskrive den som kandidat til Årets Bil. Heldigvis havde Polestar Danmark valgt at tage to eksemplarer med til Jyllandsringen for at vise lidt muskler. For muskler, det har de.
At kalde Polestar 5 Performance for en kvik bil er en underdrivelse af dimensioner. Med 884 hestekræfter og 1.015 Nm fungerede den mere som en form for teleporteringsmaskine, der flyttede mig fra ét sving til et andet på baneanlægget.
Selv ved 80 km/t er mellemaccelerationerne så hårde, at hovedet smaskes tilbage i nakkestøtterne, og efter bare tre omgange havde jeg formået at gøre mig selv køresyg. Den er også tung som dødsstjernen og mere skabt til lange motorvejsstræk, hvorfor jeg glæder mig meget til at prøve kræfter med netop dét!
