Nu kan du købe Ayrton Sennas Honda NSX
Nu har du muligheden for at sidde bag rattet af samme bil som den tredobbelte verdensmester Ayrton Senna! Du skal dog have det store checkhæfte klar.
Af: Ebbe Sommerlund / d. 3. januar 2019
Gamle biler larmer. Nye biler er stille. Sådan kunne man tænke, at verden var, men det er langt fra alle nye biler, der er tyste indeni.
Det skyldes flere faktorer – dels koster støjdæmpende materiale penge, og selv få kroner sparet på én bil bliver til millioner, når man producerer mange biler. Dels skal nye biler være mere energieffektive, så fabrikanterne sparer på vægten, hvilket resulterer i tyndere materialer, der lettere skaber resonans.
LÆS OGSÅ: GTI som i de gamle dage – Renault Megane RS Trophy
Det var de dårlige nyheder, men intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget. I hvert fald står flere virksomheder klar til at gøre noget ved problemerne.
Vi har afprøvet to metoder, der kan benyttes enkeltvis eller kombineret, hvis din pengepung tillader det.
Der er flere støjkilder i biler. Nye biler har større og bredere dæk, end bilerne havde tidligere. Det giver mere dækstøj, selvom dækfabrikanterne arbejder på at mindske støjen. En anden støjkilde er vindstøj, der typisk kommer fra sidespejle og dørlister. Vindstøj er det sværeste at gøre noget ved.
SE OGSÅ: Ny EU-lov: AMG tvinges til at droppe V8-motorerne
Sidste store støjkilde er motorstøj – et problem, der bliver mindre i takt med, at motorerne udskiftes til elmotorer i de kommende år. Sidste støjkilde, der er vigtig at tage med, er resonans. Det er støj, der opstår, når dele går i svingninger.
Hvis du ser under tæpperne i bilen, vil du se nogle plader af bitumen, som er limet på karrossen. De dæmper vibrationer og lyden herfra, men også vibrationsdæmpende materiale får sparekniven af og til.
Inden du giver dig i kast med lyddæmpning, så er der nogle forhold, du skal overveje. Når man dæmper en lyd, så kan det få andre lyde til at fremstå højere. Så hvis du dæmper hjulstøj og motorstøj, så kan vindstøj virke mere fremtrædende, selvom det samlede lydtryk er lavere. Det er blandt andet derfor, nogle synes, der er mere vindstøj og dækstøj i elbiler. Typisk er det fordi motoren støjer langt mindre end en forbrændingsmotor.
Honda Civic er en af de biler, som godt kunne trænge til lidt mere isolering fra fabrikken. Til testen her, har vi brugt to eksemplarer af nyeste generation og en referencebil uden nogen former for ekstra støjdæmpning. Vi har kørt i bilerne lige efter hinanden på de samme hjul.
Den hvide Civic tilhører Anders Bisgaard fra Aalborg og den grå tilhører Mikkel Bach fra Odense. Referencebilen er lånt hos Terminalen i Aarhus. De har alle stillet deres biler til rådighed, så effekten af lyddæmpningen kan vurderes.
Den hvide Civic er blevet behandlet ved Dinitrol ved Skalborg Undervognscenter. Bilen var stort set ny, og på billederne er det tydeligt, at der bag dækpladerne blot er lakeret plade. Først får hjulkasser og selve bunden et tykt lag af produktet, som skummer yderligere op, så det både virker støj og resonansdæmpende.
Bilen må ikke have været undervognsbehandlet tidligere og der må ikke være rust. Efterfølgende kan man vælge at få normal rustbeskyttelse ovenpå. Det fik Anders´bil og behandlingen for både støjdæmpning og undervognsbehandling er 7.330 kr.
– ”Civic’en støjede mere end den Accord Executive, vi havde tidligere, men vi er helt nede på meget acceptabelt lyd niveau nu. Den største forskel var ved 70-80km/ i vores ører, men den støj er væk nu.”
Anders Bisgaard, ejer af den Civic, der fik ekstra Dinitrol-behandling
Den grå Civic blev sendt til Carsound i Odense, hvor den fik en klassisk indvendig lyddæmpning. Den består af vibrationsdæmpende og rusthæmmende butyl belagt med alufolie. Det rulles i dørene og i bunden af kabinen og bagagerummet. Herefter monteres et lag skum, som er støj og temperatur-isolerende. Ud over at dæmpe lyde, isolerer det også kabinen, så klima-anlægget skal arbejde mindre hårdt. Den behandling Mikkels’ bil fik koster ca. 7.500 kr. i materialer og montering.
LÆS OGSÅ: Er det bedst at undervognsbehandle om sommeren?
– ”Det har bestemt og hjulpet i min, altså det er en helt anden bil, lyden i kabinen i min er helt exceptionel. Og især anlægget, det spiller langt bedre da dørene har fået 3 lags lyd isolering.”
Mikkel Bach, ejer af den Civic, der fik traditionel lyddæmpning.
Da begge biler er blevet behandlet, mødes vi til en testkørsel. Først i en helt standard Honda Civic, som vi kører en testrute med. Testruten har forskellige asfalttyper og er både på motorvej og landevej. Hjulene fra den første Civic monteres herefter på den hvide Civic, og samme rute køres.
Det er helt tydeligt, at småsten, der rammer bunden ikke høres nær så tydeligt. Der er også mindre hjulstøj. Samlet set føles lydtrykket lavere uden at man dog kan sige, at bilen er decideret støjsvag. Men en klar forbedring.
Herefter monteres hjulene på Mikkels bil og turen gentages. Støjen er lavere end en standard Civic. Især er der mindre støj bagfra. Sten mod bunden høres lidt tydeligere end med Dinitrol-behandlingen. For Mikkel er lyddæmpningen dog den helt rigtige, da han har opgraderet anlægget – og her hjælper de lyddøde døre gevaldigt på lyden.
Konklusionen er at metoderne virker, men at du ikke kan forvente et støjniveau, som i en luksusbil. Hvilken metode, der er bedst, afhænger af temperament. Dinitrol virker bedre på sten og vand mod bunden, mens kun den traditionelle metode giver bedre lyd fra anlægget og en bedre lyd, når du smækker døren.
Fordele:
+Virker supergodt på lyden af sten og vand mod bunden
+Du sparer ved at få bilen rustbeskyttet i samme omgang
Ulemper:
–Ingen resonansdæmpning i dørene
– Kan kun udføres på nye eller næsten nye biler
Pris: 7.330 kr. inklusiv undervognsbehandling
I dette tilfælde er det Dinitrol, men andre antirust-kæder tilbyder samme behandling
Fordele:
+Kan udføres på alle biler – nye som gamle
+Man kan målrette behandlingen
+Lyden fra anlægget bliver bedre
Ulemper:
–Dæmper indefra, så sten der rammer bund og beklædning dæmpes ikke så godt som ved Dinitrol-behandling
Pris: ca. 7.500 kr. ved Carsound
Nu har du muligheden for at sidde bag rattet af samme bil som den tredobbelte verdensmester Ayrton Senna! Du skal dog have det store checkhæfte klar.
Mini Aceman er en lille elektrisk crossover, der er klar til kamp mod Volvo EX30. Den lille nyhed har op til 218 hk og op til 406 km på en opladning.
Det er ikke bare navnet, den er gal med. Den nye Renault Espace er gennemsnitlig og har problemer med at skille sig ud eller gøre noget rigtig godt.
Den første elektriske G-Klasse har stor vægt, store kræfter og avanceret teknologi, der gør terrænkørsel legende let.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.