april 9, 2018

Lavere afgifter: Så meget kan fire populære biler falde i pris

Det vil koste 0,1 milliard at sænke afgiften markant på biler, lyder det fra Finansministeriet. Her kan du se, hvad det vil betyde for priserne på fire populære modeller.

Af: Esben Skrumsager  / d. 9. april 2018

Bilafgifterne har været under hård beskydning de seneste år. Som en mærkesag for regeringspartiet Liberal Alliance har emnet flere gange været på forhandlingsbordet, og nu er afgifterne på biler endnu en gang i søgelyset.

Den aktuelle debat er opstået i kølvandet på nogle friske tal fra Finansministeriet, der afslører, at det vil koste statskassen 100 millioner at fjerne den højeste del af afgiften på biler i Danmark.

Bilafgifter: Det går forslaget ud på

Bilerne i Danmark bliver beskattet efter et system med et såkaldt skalaknæk. Siden efteråret 2017 (hvor afgifterne senest blev sænket), har det betydet, at hvis en bil koster mindre end 189.200 kroner uden afgift, skal der betales 85 procent i afgift.

Koster bilen mere end 189.200, skal der på den resterende del af værdien betales 150 procent i afgift.

Det aktuelle forslag fra Liberal Alliance går ud på helt at fjerne den høje afgift, så der kun skal betales 85 procent afgift af hele bilens værdi.

Det vil ifølge Finansministeriet koste 100 millioner at gennemføre det forslag. Tallene er sendt i et svar til Folketingets finansudvalg på et spørgsmål fra Liberal Alliances skatteordfører Joachim B. Olsen.

En flad bilafgift på 85 procent vil dog kun komme relativt dyre biler til gode. Herunder kan du se, hvad det i praksis betyder for fire populære biler på det danske marked.

VW Up: Ingen besparelse

Den lille Up har i årevis været blandt de mest solgte biler i Danmark. Den tyske mikrobil vil dog ingen gavn have af en sådan afgiftsænkning.

LÆS OGSÅ: Brugtduel: VW Passat vs Skoda Superb

En VW Up med en 1,0-liters motor og 60 hk vil i udstyrsvarianten “Mode” stadig have en pris på 119.597 kroner.

Der er lige nu mere end 300 eksemplarer af Up til salg på Bilbasen.

Peugeot 208: Ingen besparelse

Den mest populære bil i første kvartal af 2018 er Peugeot 208. Men minibilen vil heller ikke have gavn af en afgiftssænkning på den måde, som Liberal Alliance har foreslået.

En Peugeot 208 med en 1,6-liters motor og 100 hk vil i udstyrsvarianten “Allure” således fortsat have et prisskilt på 189.990 kroner i forruden.

Med mere end 500 eksemplarer af Peugeot 208 til salg på Bilbasen er der mange at vælge imellem.

Fjernes skalaknækket i systemet, så alle biler beskattes med 85 procent, vil det udelukkende komme biler til gode med en værdi på over 375.000. Men på disse biler vil der så til gengæld kunne spares mange penge.

LÆS OGSÅ: TV: Denne Mercedes med 613 heste er AMG-vanvid til farmand

Mercedes C-Klasse: Besparelse på 42.382

I premium-segmentet sidder Mercedes-Benz tungt på en væsentlig del af kagen med blandt andre C-Klasse. En Mercedes C220d som stationcar med automatgear og 170 hk falder fra 524.267 til 481.885 kroner.

Hvis det fortsat er en anelse over dit budget, kan du søge blandt mere end 1.000 brugte C-Klasse til salg på Bilbasen.

Volvo XC60: Besparelse på 71.591

Som finalist i kåringen af Årets Bil 2018 fik Volvo XC60 en optimal start på det danske marked, og i årets første kvartal er salget buldret derudaf. Mere end 350 solgte eksemplarer af den semi-store svensker vidner om en heftig popularitet.

LÆS OGSÅ: Bilbasen TV: Volvo XC60 – er den noget for dig?

Men salget af den svenske SUV kan måske få endnu mere luft under vingerne, hvis afgiften sænkes yderligere. En Volvo XC60 med 190 hk i udstyrsvarianten “Momentum” vil kun koste 577.414 kroner mod prisen i dag, der lyder på 649.005 kroner.

Der er skrivende stund mere end 200 XC60-modeller til salg på Bilbasen.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Esben Skrumsager

Bilnyheder fra ind- og udland samt tests af nye biler med fokus på praktiske egenskaber for familien er Esben Skrumsagers fokusområder.

Med erfaring fra blandt andet Ekstra Bladet, Søndagsavisen og Bil Magasinet er Esben på trods af sine blot 30 år en erfaren herre inden for motorjournalistik.

Esben har en forkærlighed for de tyske bilmærker. Porsche er blandt favoritterne, og privat fragter han familien rundt i en BMW 3-serie fra 2014 (F31). Når vejret tillader det, foretrækker han dog ofte sin motorcykel.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS