Opdateret: Kia EV6 får et stort facelift med større batteri
Tre år efter lanceringen er Kia EV6 ved at være klar med et omfattende facelift. Fronten står til massive ændringer, og der er nyt batteri på 84 kWh, nyt infotainment og mere luksus.
TEKST Morten B. Bek FOTO PR
Vi kan trække på skulderen over, at der kommer en ny Subaru Forester. Subaru sælger meget få biler i Danmark, og desuden så ligner den nye mere en faceliftet model end noget, der er udtænkt helt fra bunden.
I USA er der ingen, der trækker på skuldrene, når der kommer en ny Forester. Subaru og Forester er big business i USA, og den har været med på hele rejsen, der har taget Subaru fra et lille mærke for skæve typer til et mærke, som alle med et strejf af friluftsliv i blodet bare elsker. Den nye Forester er 6. generation, og på cirka 30 år er de fem foregående generationer alene i USA solgt i 2,6 millioner eksemplarer.
Verdenspremieren på den nye Forester fandt da også sted på amerikansk jord. Biludstillingen i Los Angeles, som åbner for publikum i dag og kører til og med 27. oktober, er det helt naturlige sted at introducere en ny Subaru.
I Danmark og det øvrige Europa er vi typisk ikke første prioritet fra Subarus side, når de nye modeller introduceres. I USA lander Forester hos forhandlerne i foråret, men der vil gå længere tid, før danske forhandlere får den.
Forester er en konservativ opdatering af et konservativt design. Subaru laver biler, som først er praktiske, dernæst sikre – og langt nede på listen over attributter kommer så spændende design. Der er ingen grund til at fremmedgøre de 2,6 millioner amerikanere (og nogle få europæere), som har købt de første fem generationer.
Det er længe siden, Subaru har præsenteret et nyt interiørdesign (hvis vi ser bort fra elbilen Solterra, som er en Toyota), og heller ikke med Forester sker der. Der er en større touchscreen til infotainmentsystemet på nu op til 11,6″ med trådløs opkobling til Apple CarPlay og Android Auto.
LÆS OGSÅ | Subaru XV bliver til Crosstrek
Der er, hvilket må siges at være usædvanligt, ingen mulighed for 100 procent digital instrumentering. Der er, til gengæld, materialer og teksturer, som nemt kan holde til hverdagens og udflugternes hårde prøvelser.
Subarus ofte irriterende aktive assistentsystemer, samlet under navnet EyeSight, kommer i en forbedret udgave, og for første gang kan Forester fås med en el-betjent bagklap, som kan åbnes ved at man vifter foden under kofangeren. En nyhed hos Subaru, som andre mærker har haft i årevis, men ikke desto mindre et fremskridt.
LÆS OGSÅ | Test: Subaru Forester E-Boxer
Forester kommer med 10 procent højere vridningsstabilitet, som lover godt for mere præcise køreegenskaber. Firehjulstræk er altid standard. I USA kommer Forester med samme 2,5-liters benzinmotor med cirka 185 hk som forgængeren, men også den første fuld-hybrid er på vej, og det er sandsynligvis samarbejdspartner Toyota, der leverer meget af drivlinjen.
Hybriden kan blive en interessant Forester-model i Europa, hvor vi i nuværende Forester kun har adgang til en svagelig 2-liters benzinmotor med 150 hk, som får meget mild assistance af et mild-hybrid-system.
På LA Motor Show afslørede Subaru ikke bare den nye Forester, men også mærkets elektriske planer for de kommende år: fire helt nye elbiler frem til 2026 og endnu fire nye elbiler frem mod 2028. Det er usædvanligt mange elbiler for et mærke, som i dag kun har et smalt modelprogram, og vi kommer næppe til at se alle otte nye elbilsmodeller i Danmark.
Tre år efter lanceringen er Kia EV6 ved at være klar med et omfattende facelift. Fronten står til massive ændringer, og der er nyt batteri på 84 kWh, nyt infotainment og mere luksus.
KGM er det nye navn for Ssangyong, og det markerer en ny start for det sydkoreanske mærke. I Danmark sælger KGM sin VW ID.4-konkurrent Torres EVX til priser fra 359.900 kr.
Klargør din bil til varmen og ferieturene, så du sikrer optimal ydeevne og komfort i de varme sommermåneder.
Er du på udkig efter en elbil med syv sæder? Så er dine muligheder stærkt begrænsede! Der er heldigvis Mercedes EQB, der med et 2024-facelift er et rigtig fint valg.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.