Du kan privatlease VW Polo GTI for kun 2.345 kr. om måneden
Vil du have det sjovt i hverdagen, men har ikke pengene til at privatlease en Mercedes-AMG? For kun 2.345 kr. om måneden kan du køre den sjove VW Polo GTI med 207 hk.
Af: Morten Bek / d. 15. november 2021
Den danske statsminister har det nemmere end mange kolleger rundt omkring i verden. Når Mette Frederiksen transporteres rundt i sin ministerbil, har hun ikke haft hæderkronede danske virksomheder i tankerne.
Danmark har ingen store bilmærker, ingen masseproduktion af biler, så om statsministeren transporteres i en Audi, Lexus eller Mercedes-Benz gør ingen forskel i forhold til dansk industri.
I England, Tyskland, USA, Japan, Italien og andre lande med bilproduktion tager statsministeren, eller præsidenten, et valg om at foretrække et lokalt bilmærke frem for et andet. Som den franske præsident Emmanuel Macron netop har gjort det.
Den franske præsident har valgt DS 7 Crossback som sin nye ministerbil, og Emmanuel Macrons valg er hverken overraskende eller usædvanligt. Ved sin indsættelse som præsident i 2017 blev Macron transporteret rundt i Paris i den dengang helt nye DS 7 Crossback.
Ved igen at vælge den luksuriøse SUV viser præsidenten, at han favoriserer Stellantis-koncernen, som DS Automobiles er en del af, frem for konkurrenten Renault. Renault havde uden tvivl gerne leveret en Talisman, Espace eller en Koleos til præsidentens transportbehov.
LÆS OGSÅ | TEST: Elektrificeret komfort i DS 7 Crossback E-Tense
DS Automobiles leverer langt mere end bare en DS 7 Crossback direkte fra samlebåndet. Der er med den nye præsident-SUV tale om en bil skræddersyet til Macron, og den adskiller sig på mange måder fra stangvaren.
Den skræddersyede model, som har tilnavnet Élysée efter præsidentpaladset, er således forlænget for at give mere benplads til præsidenten. Bedre plads til at underskrive vigtige dokumenter har tydeligvis været på ønskelisten fra Macrons side.
Akselafstanden er forlænget med 20 cm, så den 479 cm lange DS 7 Crossback Élysée kan stille med op til 54,5 cm benplads. Macron har også udbedt sig to individuelle, el-justerbare stole i stedet for det almindelige bagsæde, og læderindtrækket Basalt Black er i samme stil som man finder i den almindelige DS 7 Crossback.
Til sine ture rundt i republikken har præsidenten både trådløse mobilopladere, USB-indgange og en åben dokumentholder.
En væsentlig forskel på de DS 7 Crossback, vi normalt møder i trafikken, er DS 7 Crossback Élysée fuldt armeret, men den præcise grad af armering oplyser franskmændene ikke om.
Armeringen øger vægten med hundredevis af kilo, så til at drive DS 7 Crossback Élysée skal der mere end den trecylindrede basismotor med 130 hk til. Bilen er udstyret med den kraftigste drivlinje, DS laver til DS 7 Crossback, nemlig E-Tense-drivlinjen med PHEV-drift med i alt 300 hk og firehjulstræk.
En vis undren er alligevel på sin plads. DS 7 Crossback er den ældste model fra DS Automobiles, og det franske mærke står klar til markedsintroduktionen af sin nye luksussedan, DS 9, som er en konkurrent til bl.a. BMW 5-serie.
Hvorfor har præsidenten har fravalgt den nye, store og klassiske sedan? – Fordi DS 9 er produceret i Kina, ikke i Frankrig. Det ville være at bede om en politisk lussing, hvis Macron havde valgt DS 9.
Vil du have det sjovt i hverdagen, men har ikke pengene til at privatlease en Mercedes-AMG? For kun 2.345 kr. om måneden kan du køre den sjove VW Polo GTI med 207 hk.
I 2021 blev denne Mclaren F1 solgt for lige over 142 millioner danske kroner. Nu er den til salg igen, men kilometertælleren er kun steget med 21 kilometer siden sidst.
Mercedes-Benz GLB er nu diskret opdateret til at tackle fremtidens pladsbehov med enten børn eller forbrydere på bagsædet. Vi kører Mercedes-Benz GLB 220 d.
Basisudgaven af X-Trail fås med 163 hk til 399.900 kr., men den overskygges af hybridudgaverne – og af den mere vellykkede Qashqai.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.