Om du bør ændre aftalen eller betale for overkørte kilometer
Når det kommer til leasingaftaler, kan ændringer i dit kørselsbehov skabe udfordringer.
Måske har du skiftet bopæl eller arbejdsplads, og det aftalte antal kilometer i din leasingaftale passer ikke længere til din livssituation. Selvom det kan virke besværligt at ændre vilkårene i en leasingaftale, er det ikke umuligt.
I denne artikel kan du blive klogere på dine forskellige muligheder for at ændre antallet af kilometer i en leasingaftale, og hvordan du bedst kan håndtere ændringer i dine kørselsbehov.
Leasingaftalens betingelser
Ønsker du at opjustere dit kørselsbehov, skal du først og fremmest starte med at gennemgå din leasingaftale og de betingelser, der gælder for kilometertal og eventuelle ændringer af aftalen.
Det kan variere ganske meget, hvordan leasingaftaler er skruet sammen på dette punkt. Nogle leasingaftaler giver mulighed for at ændre kilometertallet mod en ekstra betaling, mens andre overhovedet ikke tillader ændringer.
En tredje mulighed er leasingaftaler, hvor du kan køre overkørte kilometer til den pris, der er aftalt i leasingaftalen. Det er i sagens natur en praktisk løsning, når man har brug for at køre lidt ekstra, og det kan således være en aftale, man bør opsøge, når man vil privatlease en bil. Især hvis man er lidt i tvivl om, hvad fremtiden bringer.
Med andre ord: det afhænger af aftalen. Når du kender betingelserne, kan du vurdere, om det er mest økonomisk fordelagtigt at ændre aftalen eller betale for overkørte kilometer.
Forventede overkørte kilometer
Du skal også tage dig tid til at estimere det forventede antal overkørte kilometer i leasingperioden.
Ved at have en idé om det forventede antal kilometer kan du sammenligne det med den pris, du skal betale for overkørte kilometer ifølge leasingaftalen. Det giver dig en indikation af, hvor meget det vil koste at betale for overkørte kilometer i forhold til at ændre leasingaftalen.
Hvis leasingfirmaet tillader ændringer af aftalen, skal du undersøge, hvilke omkostninger der er forbundet med disse ændringer.
Dette kan omfatte gebyrer, øgede månedlige betalinger eller andre administrative omkostninger. Sammenlign disse omkostninger med de forventede omkostninger ved at betale for overkørte kilometer for at se, hvilken mulighed der er billigst på lang sigt.
Sammenligning af omkostninger
Sammenlign de samlede omkostninger ved at ændre leasingaftalen med omkostningerne ved at betale for overkørte kilometer.
Tag hensyn til eventuelle gebyrer, ændringer i de månedlige betalinger og det forventede antal overkørte kilometer. Vurder, hvilken mulighed der vil være mest økonomisk fordelagtig for dig i længden.
Konklusion: Sådan skal du gøre, hvis dit kørselsbehov ændrer sig
Helt overordnet må man sige, at det netop i det her scenarie, hvor du har brug for at ændre dit kørselsbehov, at den største problemstilling ved leasing. Privatleasing kan nemlig være ret ufleksibelt, og derfor må du forvente en vis mængde ‘bøvl’, hvis du vil skrue op eller ned for antallet af kilometer.
Der kan være alle mulige omstændigheder, som komplicerer dine muligheder. Mange leasingselskaber opererer eksempelvis med vilkår som, at du kun kan ændre aftalen én gang, eller at du skal have gennemført halvdelen af leasingaftalen, før du kan ændre vilkårene. Der kan også være regler for, hvor sent i forløbet du må ændre i aftalen. Flere steder kan du eksempelvis ikke ændre noget i løbet af aftalens sidste seks måneder.
Hvis du overvejer at lease, bør du helt klart tage en grundig snak med dig selv om, hvorvidt det kunne ske, at du får brug for at ændre leasingaftalen. Hvis det kan komme på tale, bør du prioritere at finde en leasingpartner, som giver favorable vilkår, hvis du en dag har brug for at skalere op på antal kilometer.
Der er eksempelvis leasingpartnere på markedet, som opererer med at overkørte kilometer takseres til den samme kilometersats, der gælder for leasingaftalen. I den slags situationer er det nemt nok at skrue op for dit antal kilometer uden de store økonomiske konsekvenser.
Leapmotor har indgået partnerskab med Stellantis, og i løbet af 2024 kommer to af mærkets modeller på ni europæiske markeder. Mikrobilen T03 har en rækkevidde op til 265 km – og formentlig en lav pris.
Tre år efter lanceringen er Kia EV6 ved at være klar med et omfattende facelift. Fronten står til massive ændringer, og der er nyt batteri på 84 kWh, nyt infotainment og mere luksus.
KGM er det nye navn for Ssangyong, og det markerer en ny start for det sydkoreanske mærke. I Danmark sælger KGM sin VW ID.4-konkurrent Torres EVX til priser fra 359.900 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.