Kompakt Kia EV3 har premiere om to uger
Næste elektriske skridt fra Kia er den kompakte EV3. Forud for premieren den 23. maj giver Kia en forsmag på den kantede elektriske crossover.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Hos Bilbasen går vi og venter i spænding. Om kort tid er vi endelig nået så langt, at vi skal køre det nyeste og vildeste fra Hyundai: Ioniq 5 N. En voldsom elbil med firehjulstræk, op til 650 hk og en accelerationstid fra 0-100 km/t, der lyder som noget fra Tesla: 3,4 sekunder.
Den første tur i Ioniq 5 N kommer til at inkludere noget, de fleste elbiler helst ikke skal udsættes for, nemlig banekørsel. Men Hyundai har ikke bare hældt rigtig mange hestekræfter i sin elektriske topmodel, men også gjort virkelig meget for, at den kan klare sig rigtig godt på banen.
LÆS OGSÅ | Hyundai Ioniq 5 N har 650 hk!
Tryk på linket lige herover, hvis du vil læse mere om teknologierne i Ioniq 5 N, og hvorfor det er, Hyundai tror på, at den kan invadere en racerbane uden at halte ud efter et par runder. Om det også forholder sig sådan i virkeligheden, kan vi fortælle dig inden længe. Her og nu handler det nemlig om den danske pris på den koreanske raket.
For den nette sum af 599.995 kr. kan Ioniq 5 N blive din, og den har en rækkevidde på 448 kilometer. Hvis du insisterer på, at den ikke må koste en krone mere, så skal du være modig. Den eneste lakering, som ikke koster ekstra er Soultronic Orange, som er meget, meget orange og… blændende. Da der er tale om en metallak med perleeffekt, er det ikke for at spare, at Hyundai har gjort den til standardfarve – det er mere et statement. Du kan vælge andre blanke lakeringer fra 4.495 til 8.495 kr. eller en af hele fire matte lakeringer til 10.995 kr.
Hvad er så, udover et statement i orange, ellers standard? – 21″ alufælge, indtræk i stof of læder, 360 graders kamera, smartphone som nøgle og en masse N-funktioner, som påvirker lyd, firehjulstræk og maksimalt ydelse. Jep, alt hvad man kan drømme om.
LÆS OGSÅ | Kia EV6 GT med 585 hk koster 599.900 kr.
Der er et enkelt stykke ekstraudstyr, og det er fast glastag til 14.995 kr. Det vil vi være forsigtige med, for det forøger sandsynligvis bilens vægt og forringer vridningsstabiliteten, og begge dele er ikke gode ting ved banekørsel.
Men vent. Der er mere. En Ioniq 5 Performance til kun 20.000 kr. mere. Til 619.995 kr. er der indtræk i Alcantara og læder, ventilation i forsæderne og N-logo med lys i (placering ukendt). Performance-delen, som traditionelt ville henvise til mere ydelse, lavere vægt eller bedre bremser ser ud til primært at være, at man får bagdelen kølet ned, hvis det bliver for hedt ved banekørsel. Men husk, ventilation vejer også en del, så det giver langsommere omgangstider.
En anden koreansk super-elbil er 95 kroner billigere end Ioniq 5 N, og det er søstermodellen Kia EV6 GT. Det er ikke meget at spare, og man må nøjes med 585 hk, 0-100 km/t på 3,5 sekunder og en rækkevidde på 424 kilometer. Hvilken er så den sjoveste? – Der er meget at glæde sig til at finde ud af.
Næste elektriske skridt fra Kia er den kompakte EV3. Forud for premieren den 23. maj giver Kia en forsmag på den kantede elektriske crossover.
Kan du huske, hvad du savlede over på parkeringspladsen i 1980’erne? Måske det var en af disse tre gæve GTI’er, der i dag hører til blandt de glemte.
VW California rykker fra varevogn over til personbil, og omstillingen til den nye generation giver mulighed for PHEV-drivlinje med firehjulstræk. California er også større end før og kommer i fem varianter.
Polestar har brug for en succes, og Polestar 4 kan meget muligt være vejen til den.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.