Facelift af Mazda 2 Hybrid fjerner noget af ligheden med originalen, Toyota Yaris. Det mere Mazda-specifikke design kommer dog ikke med det nye og stærkere hybridsystem fra Yaris.
Mazda 2 Hybrid er en næsten 1 til 1-udgave af Toyota Yaris Hybrid. Forskellene fra original til kopi er stærkt begrænsede, og udskiftningen af Toyota-logoet har været den største opgave for designerne hos Mazda.
Designerne har heldigvis fået lov at lege lidt mere med den japanske minibil i forbindelse med et facelift af 2 Hybrid, som Mazda lige har afsløret. Nu er det muligt at kende en Mazda 2 Hybrid fra en Toyota Yaris Hybrid – også selv om logoerne skulle være pillet af (chancerne for det er nok små).
Faceliftet kommer i kølvandet på Toyotas facelift af Yaris. For første gang kan man vælge mellem to hybridmotorer i Yaris, men det samme kommer ikke til at lade sig gøre i Mazda-udgaven.
Nu ligner den (lidt mere) en Mazda
Mazda-designerne kan, trods alt, ikke trylle. Det er ikke sådan, at Mazda 2 Hybrid pludselig ligner en skrumpet 3’er. Den ligner bare mere de andre Mazda-modeller, end den har gjort hidtil. En stor, lukket grill med Mazda-logo i toppen giver tydelig variation fra Yaris – som man nemt ser på billederne. Bagtil har Mazda fjernet det gennemgående refleks-bånd på tværs af bagklappen, som Yaris stadig har.
Hvor det før var ligegyldigt i forhold til design, om man købte den ene eller anden af de to minier, har Mazda nu udgaven med det mere elegante design.
Toyota holder et stærkt kort tæt til kroppen, som ikke bliver delt med Mazda: en stærkere hybridvariant. Den nye Hybrid 130 har samme 1,5-liters benzinmotor som den eksisterende Hybrid 115, men flere hestekræfter og væsentligt højere drejningsmoment. Som navnet fortæller, har Yaris Hybrid 130 hk (og 185 Nm), mens Yaris Hybrid 115 og den faceliftede Mazda 2 Hybrid har 116 hk og 141 Nm.
Mazda 2 Hybrid får heldigvis gavn af de øvrige opgraderinger, som Toyota har indført med Yaris-faceliftet. Nyt infotainmentsystem med netbaserede opdateringer, ny digital instrumentering og nyt kamera og ny radar til de aktive sikkerhedssystemer, som dermed skulle kunne “se” længere og fungere bedre end før.
KGM er det nye navn for Ssangyong, og det markerer en ny start for det sydkoreanske mærke. I Danmark sælger KGM sin VW ID.4-konkurrent Torres EVX til priser fra 359.900 kr.
Er du på udkig efter en elbil med syv sæder? Så er dine muligheder stærkt begrænsede! Der er heldigvis Mercedes EQB, der med et 2024-facelift er et rigtig fint valg.
Mercedes’ mindste elbil – EQA – er frisket op med små stjerner i grillen, længere rækkevidde og mere udstyr, men det får den ikke op i toppen af klassen.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.
Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.
Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.
Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.