Langtidstest: Xpeng G9 har fuldstændig styr på campingvognen
Nærmer sig enden, men ikke uden en vigtig opgave: kan den trække noget? 1.500 kilo.
Mini Aceman er en lille elektrisk crossover, der er klar til kamp mod Volvo EX30. Den lille nyhed har op til 218 hk og op til 406 km på en opladning.
TEKST Morten B. Bek FOTO PR
Mini Countryman er vokset sig stor, og det levner plads til en helt ny model i Mini-familien. Det helt nye familiemedlem er Aceman, der som Countryman er en crossover – bare en langt mere kompakt en, der fra den ene ende til den anden måler 407 cm.
Aceman er en klasse mindre end Countryman, og mens den store Mini fås i klassisk setup med forbrændingsmotor eller som elbil, kommer Aceman kun som elbil. Den mest oplagte konkurrent er Volvo EX30, som er lidt længere, men eftersom Volvo har glemt at lave et bagsæde, der kan bruges til andet end tasker, har Aceman ikke meget, den skal leve op til på det område. Bagsædet klarer mellem 300 og 1.005 liter.
Aceman er buttet og nuttet, og det får den til at se større ud på billeder, end når man møder den i virkeligheden, som Bilbasen har gjort på biludstillingen i Beijing. 150 cm i højden gør, at Aceman er fem cm lavere end EX30, og de Mini-typiske former, tilsmagt med kantede, brede skærme, er et dejligt indslag på en udstilling, hvor mange biler er meget større.
Det er egentlig meget befriende, at Mini nægter at opgive den runde ting i midten, der altid har været et stærkt kendetegn, for at lave et interiør med brede, kantede skærme. Den runde skærm, der i Aceman er en klar OLED-skærm med front i glas, ændrer indhold alt efter ”stemningsindstilling”, og skærmen kan, hvis det er det, man vil have, fyldes helt ud af et speedometer.
De såkaldte widgets, som er en form for menupunkter, kan skiftes ud og flyttes rundt, men menupunkterne navigation, medier, telefon og klimaanlæg er altid direkte tilgængelige i bunden af skærmen.
Mini har heldigvis bestemt sig for, at de klassiske vippekontakter i midterkonsollen overlever i en verden, hvor knapper er en mangelvare. Et af de værste eksempler er Volvo EX30. Vippekontakterne i Aceman, de såkaldte toggles, giver adgang til p-bremse, gearvælger, stemningsindstillinger, volumen og tænd/sluk af bilen.
Mini sætter standarden for interessante interiørmaterialer, og fine tekstiler med varierende mønstre gør kabinen indbydende og speciel. I en variant kan man eksempelvis få en strikket overflade i kombination af blå og sort.
Hvor Aceman virkelig laver et statement med sit design og de unikke materialer i kabinen, så er den ren husmandskost, når det kommer til, hvor langt den kan køre på en opladning.
Aceman bliver markedsført som Aceman E med en elmotor med 184 hk og et batteri på 42,5 kWh. Den når maksimalt 310 km på en opladning, så der er grund til at tro, at Aceman SE med 218 hk og batteri på 54,2 kWh bliver det mest oplagte valg, hvis prisen er i orden; den kører op til 406 km på en opladning.
Det er lige nu et åbent spørgsmål, hvor meget Mini kommer til at tage for Aceman. Men der er et par yderpunkter, den skal ligge i mellem, og det er mellem den nye Mini Cooper E til 272.900 kr. og Countryman E til 375.000.
Aceman skal prismæssigt tættere på Cooper E end Countryman for at give mening, og for at den skal være rigtig interessant, skal basisversionen med 184 hk ligge under 300.000 kr. Volvo EX30, der har 272 hk og en rækkevidde på 337 km i basisudgaven, fås fra 274.100 kr.
Nærmer sig enden, men ikke uden en vigtig opgave: kan den trække noget? 1.500 kilo.
Målet med denne Ugens fund var simpel: At bygge verdens hurtigste firedørs sedan. Det lykkedes, og nu kan den blive din!
Seat Leon kører stadig parløb med Cupra Leon, men faceliftet af Cupra-modellen gør det trods alt muligt at se forskel. Leon er nu også opdateret med nye motorer og nyt infotainment, men uden designændringer.
En langsom start er forvandlet til et bragende salg for de kinesiske bilmærker, der viser tænder i årets første kvartal.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.