Salget af kinesiske elbiler brager frem i Danmark
En langsom start er forvandlet til et bragende salg for de kinesiske bilmærker, der viser tænder i årets første kvartal.
TEKST: Zacharias Lund FOTO: PR
Polestar 2 har været på det danske marked i godt to år. I løbet af de to år er det blevet til over 2.000 solgte eksemplarer. Nu har den fået en opdatering, så teknikken kan følge med konkurrenternes.
LÆS OGSÅ | 4 er tallet for crossover-coupé hos Polestar
I eksteriøret er den nye “Smartzone”-front monteret, som vi også finder på den nye Polestar 3. Smartzone er navnet på en stor ‘plade’ foran på bilen, hvori sensorer og frontkameraet, der sørger for vigtige sikkerhedsfunktioner, er placeret.
Udover den nye front er der tale om minimale forandringer i eksteriøret, der inkluderer en ny modelbetegnelse på siden af bilen, samt et sæt nye fælge til den dyreste variant, men teknikken under skallen har fået en markant og betydelig opdatering.
Opdateringen giver blandt andet længere rækkevidde, men det mest markante er skiftet fra forhjulstræk til baghjulstræk på Single Motor-varianterne.
Hele modelprogrammet har nydt godt af den tekniske opdatering, da det giver en længere rækkevidde over hele pladen. Den største forøgelse er i Long Range Dual Motor, der nu kan køre 591 km på en opladning. Det er 104 km længere end den forhenværende variant og en forøgelse på godt 21 procent.
Varianten med den længste rækkevidde, Long Range Single Motor, kan nu køre 654 km på en opladning, hvilket er 103 km længere. Til sidst er Standard Range Single Motor kommet op på 518 km på en opladning.
LÆS OGSÅ | Første tur: Polestar 2 BST Edition 270 for fuld smadder på Ascari
Årsagen til den længere rækkevidde skyldes blandt andet en ny elmotor, der er monteret i alle varianter. Den nye elmotor er placeret på bagakslen og giver en ydelse på 299 hk, fremfor de 231 hk som den tidligere elmotor har ydet.
Som noget nyt kommer Standard Range og Long Range Single Motor med baghjulstræk. Med baghjulstræk får man en forbedret acceleration ud af svingene – mere greb – da vægten forskyder sig mod de trækkende baghjul.
LÆS OGSÅ | Test: Audi Q8 E-Tron tager sig godt betalt for luksus og komfort
Samtidig giver baghjulstrækket en mere legesyg bil, der, forhåbentlig, slår lidt med bagenden, når speederen bliver masseret i skarpere sving. Med elmotoren placeret på bagakslen er vægtfordelingen i øvrigt tættere på 50/50, og dét giver en bil i bedre balance.
Med den forbedrede teknik følger heldigvis også mere effektiv og hurtigere opladning. Det gælder særligt Long Range-varianterne, hvor ladehastigheden er optimeret gevaldigt.
De kan nu lade med op til 205 kW ved lynladning, mod tidligere 150 kW, og nu oplades Long Range-varianterne fra 10 til 80% på 28 minutter. Det er 7 minutter hurtigere end tidligere.
LÆS OGSÅ | Første tur: Hongqi E-HS9 er en kinesisk komfortkæmpe
Med den øgede rækkevidde in mente begynder det at se rigtig godt ud for Polestar 2. Rækkevidden på 654 km sender Polestar 2 mod toppen af listen i forhold til rækkevidde, hvor nærmeste konkurrent er Tesla Model 3 Long Range, der har en rækkevidde på 603 km.
Prismæssigt er Model 3 Long Range dog 25.000 kr. billigere end Polestar 2.
Vælger man Dual Motor med performance-pakken får man nu en ydeevne på 476 hk og 740 nm. Det betyder, at accelerationstiden er skåret 0,2 sekunder. Nej, det lyder ikke at meget, og i virkeligheden er det helt ligegyldigt..
Udover den opdaterede teknik får man også et sæt nye 20″ multiegede smedede hjul, der kun kan fås med Performance-pakken.
Med performance-pakken får man udover de specielle 20″ fælge og hjul også specielle Brembo-bremser, Öhlins-støddæmpere, Polestar Engineered Performance-chassis og et sæt sikkerhedsseler i guld-farve – matchende farven på bremsekaliprene.
Det er allerede nu muligt at konfigurere og bestille den opdaterede Polestar 2, men leveringerne forventes først at starte senere på året – omkring august og september.
LÆS OGSÅ | Prisfald: De største prisfald på brugte biler
Prismæssigt starter den billigste variant, Standard Range Single Motor, ved 390.000 kr., og den er dermed steget med 15.000 kr. på baggrund af opdateringen. I modsatte ende ligger Dual Motor med Performance-pakke til 512.064 kr. Mellem de to finder man Long Range Single Motor til 415.000 kr. og Long Range Dual Motor til 440.000 kr.
Brugte Polestar 2 til salg på Bilbasen.
En langsom start er forvandlet til et bragende salg for de kinesiske bilmærker, der viser tænder i årets første kvartal.
Den elektriske SUV Voyah Free sælges i meget få eksemplarer, og importøren har taget konsekvensen og igen skrællet noget af prisen. Denne gang sænkes prisen med 200.000 kr. til 399.990 kr.
Der er flere kilowatttimer at gøre godt med i den nye Mini Cooper Electric, og det er helt uden at pille ved karakter eller køreglæde.
Opel har løftet sløret for mere information om den nye Frontera. Som elektrisk Frontera Electric kommer den med 300 eller 400 km rækkevidde, og i Tyskland vil priserne starte fra under 220.000 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.