Ny Renault Symbioz er en kompakt og rummelig hybridbil
Hvad er større end Renault Captur, men mindre end Renault Austral? – Den nye Renault Symbioz, der er en fornuftig hybridbil med god plads og 145 hk. En konkurrent til Nissan Qashqai.
Af: Simon Hallenslev / d. 3. maj 2019
Det er efterhånden svært at følge med i Teslas priser. Det er ikke længe siden vi skrev om, at Tesla ville lukke alle deres butikker for at gøre bilerne billigere. Så gik der et par uger, og så trak Elon Musk den idé tilbage igen.
Nu er den excentriske CEO igen klar med en ny modelvariant til en lav pris, der mere er en forretningsfidus, end det er en bil, som folk rent faktisk kommer til at købe.
LÆS OGSÅ | Model 3 på glatis: Esben kører finsk markræs i ny Tesla
I Canada har Tesla netop annonceret en billig budgetvariant af den populære Tesla Model 3. Prisen er bare 44.999 canadiske dollars, hvilket svarer til cirka 270.000 kroner inklusiv dansk afgift.
Den lave pris kommer dog ikke uden kompromisser. Den nye budget-Tesla får nemlig en rækkevidde på sølle 150 kilometer. Det kan selv en 10 år gammel Nissan Leaf klare. Men Tesla ved godt selv, at det nok ikke er en bil, som canadiere ved deres fulde fem folk kommer til at købe.
Inden man dømmer Elon Musk helt tabt bag en vogn, så er der faktisk en mening med galskaben. For i Canada får man 5.000 canadiske dollars – eller godt 25.000 danske kroner – tilbage af staten, hvis man køber en elbil til maksimalt 45.000 dollars.
Ganske strategisk har Tesla derfor lanceret en bil, der er én canadisk dollar fra maksprisen, hvilket ultimativt skal friste folk til at gå ud og købe sig en ny Model 3.
LÆS OGSÅ | Middelmådig Model 3: Tesla er presset på pålideligheden
Der er hertil et meget vigtigt hul i den canadiske lovgivning for elbiler, som Tesla naturligvis har spottet. For så længe at der udbydes én modelvariant til under 45.000 dollars, så kan man få 5.000 dollars tilbage på samtlige modelvarianter.
Med den nye budgetvariant kan det canadiske folk derfor gå ud og købe en Tesla Model 3 Performance eller Long Range-variant, og stadig få 5.000 dollars tilbage fra staten. Smart? Helt bestemt. Udspekuleret? Også i den grad.
Hvad er større end Renault Captur, men mindre end Renault Austral? – Den nye Renault Symbioz, der er en fornuftig hybridbil med god plads og 145 hk. En konkurrent til Nissan Qashqai.
Der er ikke længere nogen tvivl: XPeng G6 bliver en storkonkurrent til Tesla Model Y med skarpe priser og en lang liste af standardudstyr.
Den er veldesignet, kører eftersigende formidabelt og så lyder V8-motoren bare himmelsk. Nu kan den blive din.
Chery er den største eksportør af biler fra Kina, og i efteråret forventer man at introducere elbilen Omoda 5 EV i Danmark. Planerne er dog langt fra på plads.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.