Klumme: Polestar 3 er amerikansk og IKKE kinesisk, og det er vigtigt
Den første danske kunde har fået sin nye Polestar 3. Bilen blev udleveret fra Polestars Space i Aarhus, og i modsætning til Polestar 2 kommer Polestar 3 ikke fra Kina.
TEKST OG FOTO Morten B. Bek
Hvis du skal have ekstra kræfter ud af benzinmotoren i din bil, så kan det være mere besværligt end at komme gennem telefonkøen for at opsige et internetabonnement. Og hvis bilen stadig har fabriksgaranti, skal du passe på. Den kan ende med ikke at dække, hvis du går for hårdt til tuningbuffeten.
Med elbiler åbner sig en ny verden, hvor flere kræfter er lettere at få. Softwareopdateringer kan ikke bare åbne op for mere af batterikapaciteten, men også give mere power og hurtigere acceleration.
LÆS OGSÅ: Polestar 2. Nu (lidt) mere bæredygtig
Polestar er en af elbilsproducenterne, som har softwarebaseret tuning som mulighed i Polestar 2. Ejer (og ikke leaser) man en Polestar 2 Long Range Dual Motor, den med i forvejen pænt prangende 408 hk, kan man udløse ekstra 68 hk via et køb i infotainmentsystemet. De 68 hk og 20 Nm ekstra koster kun 7.500 kr.
Performance-opgraderingen fås også ab fabrik, indbygget fra starten, hvor prisen så er en helt, helt anden: 50.000 kr. Der er, delvis, mening med galskaben.
Der er mere til den fabriksindbyggede Performance-opgradering, end der er til den, man kan trykke ja tak til senere i infotainmentsystemet. Hardware, masser af hardware.
Softwareløsningen til 7.500 kr. er netop bare det – hverken mere eller mindre. Flere kræfter, intet andet. Hvis man gerne vil have, at resten af bilen følger med, skal man tage Performance-pakken med, når man køber Polestar 2.
LÆS OGSÅ: På skiferie i elbilen Polestar 2
20” alufælge med opgraderede sommerdæk erstatter de 19” fælge med aerodynamisk design, som sidder på standardbilen. Inde bag fælgen monterer Polestar dertil ventilerede Brembo-bremser med, som bliver lidt af et kendetegn for bilen. Kaliberne er malet i en gylden farve, og det samme er ventilhætterne – og i kabinen går farven igen på selerne.
LÆS OGSÅ: Reserver din Polestar 6 roadster med 884 hk for 183.000 kr.
Det mest interessante ved pakken til 50.000 kr. er den mere sportslige undervogn og de manuelt justerbare Öhlins-støddæmpere. Det er ikke bare et tryk på en knap, der justerer de støddæmpere. Det skal gøres manuelt ude ved hvert enkelt hjul. Det lyder som noget, de færreste vil gøre, men det er virkelig værd at forsøge sig med indstillingerne for at finde den perfekte balance.
Når man trækker 68 hk og 20 Nm ekstra ud af to elmotorer, som til at starte med er født med 408 hk, så er det flødeskum med ekstra flødeskum og et lille sødt kirsebær ovenpå. Det ekstra skud fra de to elmotorer fører til en lidt bedre 0-100-tid. 4,4 sekunder i stedet for de 4,7 sekunder, man må leve med i Polestar 2 med 408 hk.
Men du skal ikke købe pakken med kræfterne for at vinde en lyskrydsduel. Det gør du i 9 ud af 10 tilfælde i forvejen. Performance-opgraderingen betyder først og fremmest en gevinst i mellemaccelerationer, som overhalingen fra 70 km/t eller 110 km/t. Det går, i begge tilfælde, rigtig hurtigt.
LÆS OGSÅ: Polestar 3 afsløret – crossover kører 600 km på en opladning
Polestar gør opmærksom på, at Performance-delen skal tages seriøst, når det kommer til rækkevidde. Det har, tror jeg, mest med de større fælge og sommerdækkene med højere rullemodstand at gøre. Der er ingen officiel forskel i rækkevidden mellem 408 og 476 hk, som med 465 kilometer på en opladning (WLTP), hverken er imponerende eller ringe.
Polestar 2 er blevet et almindeligt syn i Danmark, og mærket har etableret sig usædvanligt hurtigt i folks bevidsthed. Der er trygheden ved tilhørsforholdet til Volvo – og trygheden ved, at 2’eren ligner (og grundlæggende er) en Volvo. Priserne har også noget at sige for populariteten, og da Polestar 2 på et tidspunkt kunne fås fra 349.000 kr., fik den ekstra medvind.
Polestar 2 har begrænset “funktionalitet” som familiebil. Egentlig er den en praktisk hatchback, men den er også trang i kabinen, mest af alt på bagsædet. Jeg elsker Volvo-sæderne, som giver komfort og støtte dagen lang, og Google-infotainmentsystemet er overskueligt og nemt at bruge.
LÆS OGSÅ: Polestar 5 bliver et elektrisk bæst med 884 hk
Styretøjet kan, som støddæmperne, justeres. Tre niveauer – Let, Standard og Stramt – er nemme at fortolke, men de reklamerer med mere, end de kan levere. Styretøjet går tungere i Stramt, men jeg oplever det ikke som decideret præcist. Fra tidligere ture i modeller med forhjulstræk husker jeg styretøjet som værende i bedre balance.
Som langtursbil er Polestar 2, i hvert fald for to voksne, både velfungerende og komfortabel. De opgraderede sommerdæk larmer lidt for meget, men bilens stabilitet og komfort på motorvejen er helt udmærket.
Polestars prisopbygning er simpel og lige til. Du vælger en af tre motorvarianter – 231 hk med forhjulstræk og enten stort eller lille batteri eller den store med 408 hk, firehjulstræk og stort batteri.
Priserne er attraktive. Basismodellen med rækkevidde op til 475 kilometer koster fornuftige 370.100 kr., og med større batteri og rækkevidde op til 551 kilometer er prisen også fin med 395.100 kr. Derfra er der ikke langt op til den med to elmotorer og 408 hk – den står i 420.100 kr.
LÆS OGSÅ: Video: Polestar 1 – den sjældne, svenske raket
Så er det bare at vælge en af to eller tre udstyrspakker. Men her bliver det også rigtig dyrt. Ingen Polestar har adaptiv fartpilot, varmepumpe eller trådløs smartphoneopladning som standard, og de vigtige dele er placeret i pakker.
Pilot Lite med adaptiv fartpilot, blind vinkel-system, 360 graders kamera og en række yderligere sikkerhedssystemer koster 25.000 kr. Plus-pakken er omfattende med varmepumpe, glastag, trådløs opladning, Harman Kardon-lydanlæg, el-justerbare forsæder, varme i rattet og flere ting til, men koster også 40.000 kr.
Polestar 2 er rigtig godt kørende med de to pakker, men priserne er så også til den høje side. Med 476 hk og de to pakker ender Polestar 2 i 585.000 kr. Med mindre man sætter pris på selv at pille ved støddæmperne, giver det mere mening at skrotte Performance-pakken og skrue op for ydelsen, når først man har købt bilen.
SPECIFIKATIONER
Polestar 2 Long Range Dual Motor Performance
Motor: To elmotorer (for og bag)
Ydelse: 476 hk/680 Nm
0-100 km/t: 4,4 sekunder
Tophastighed: 205 km/t
Forbrug: 19,8 kWh/100 km
Batterikapacitet: 78 kWh
Rækkevidde: 465 kilometer
Mål (L/B/H): 461/186/148 cm
Køreklar vægt: 2.123 kilo
Bagagerumsvolumen: 405-1.095 liter (+ 35 liter foran)
Pris: 480.224 kr. (Polestar 2 fås fra 370.100 kr.)
Privatleasing (engangsydelse/mnd. ydelse): 15.000/5.498 kr. (Polestar 2 fås fra 15.000/4.298 kr.)
Beskatningsgrundlag, firmabil: Kontakt Polestar
Den første danske kunde har fået sin nye Polestar 3. Bilen blev udleveret fra Polestars Space i Aarhus, og i modsætning til Polestar 2 kommer Polestar 3 ikke fra Kina.
I 1975 blev en handel med over 1.000 Volvo 144 til Nordkorea forvandlet til verdens største biltyveri – og nu kan du læse om denne Volvo P1800 S, som er en del af den vilde historie.
Privatleasing er en stor del af Renaults danske forretning. For at være mere konkurrencedygtig sænkes priserne på elbilerne Megane E-Tech Electric og Scenic E-Tech Electric – i hvert fald i en periode.
Den nye Ford Explorer spiller i en vigtig klasse, og vores første test viser, at Ford med hjælp fra Volkswagen har lavet en velkørende elbil med lang rækkevidde.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.