Langtidstest: 5 finurlige funktioner i XPeng G9
Godt og vel halvvejs gennem vores langtidstest, har vi fundet fem finurlige funktioner, der kan gøre hverdagen lidt sødere.
Video: Jacob Dalby & Anders Berner | Dato: 17. august 2021
Vores biler skal serviceres og der er klare linjer for, hvornår der skal laves hvad afhængig af bilmodellen. Olien skal skiftes, tandremmen skal skiftes og bremserne skal skiftes. Men hvad med elbiler? Der er jo hverken olie i motoren eller nogen tandrem. Og man bruger nærmest ikke bremserne i en elbil. Så hvad er det, der skal serviceres?
LÆS OGSÅ | 2021 oversigt: Se alle elbiler i Danmark samt rækkevidde og pris
Jacob låner Anders Berners Honda e, for der er nemlig en service-lampe, der lyser i instrumentbordet. Vi kører til Honda ude i Kastrup og tager en snak med Robert, der er teknisk chef hos Honda Danmark. Robert gør os klogere på, hvorfor vi skal køre vores elbil til service. Se med og bliv klogere i videoen her.
Med færre ting der skal laves er det naturligvis også billigere at få serviceret sin elbil. Udgifterne til stumper er mindre og så tager det kortere tid.
Første service til Honda e koster lige omkring 1.000 kr. Det første service er i bund og grund kun en gennemgang for at se, om alt er, som det skal være. Det vil være sjældent, at der rent faktisk er noget, der skal skiftes eller repareres.
LÆS OGSÅ | Elbil og anhænger: Kan en elbil trække en campingvogn?
Til service nummer to bliver bilen gået igennem igen og så bliver pollenfilteret skiftet. Derfor løber prisen op i 1.300 kr. for 2. års service til Honda e. Det dyreste service er 100.000 km.-service. Her bliver der både skiftet bremsevæske, gearolie på elmotoren og pollenfilter. Det dyreste service til Honda e koster cirka 3.500 kr.
Til sammenligning har vi undersøgt priserne på service af en helt almindelig Honda Civic. Her koster 1-års service over dobbelt så meget og beløber sig til 2.500 kr. Det dyre 100.000 km-service koster mindst 5.000 kr. til Honda Civic.
Med al den nye teknologi i elbiler kan det være svært for det lille uautoriserede værksted at servicere elbiler. For det første kan det være farligt på grund af højspænding, men mange gange skal der også særligt udstyr til for at få adgang til bilens systemer. Det er naturligvis lavet så smart, at det ofte kun er autoriserede værksteder, der har adgang til den slags udstyr.
LÆS OGSÅ | Hvordan lader man en elbil?
Er det til gengæld bare et tjek af undervognen eller bremserne, vil vores ekspert Robert ikke være bleg for at bruge et uautoriseret værksted. Her er det god gammeldags mekanik og her kan din gode ven, som er mekaniker, sagtens klare ærterne.
Motor: Elmotor
Batteristørrelse: 35,5 kWh
Ydelse: 154 hk / 315 Nm
0-100 km/t: 8,3 sek.
Tophastighed: 145 km/t
Forbrug: 17,2 kWh / 100 km
Rækkevidde: 222 km
Startpris: 305.000 kr.
(Honda e fås fra 283.000 kr.)
Godt og vel halvvejs gennem vores langtidstest, har vi fundet fem finurlige funktioner, der kan gøre hverdagen lidt sødere.
Hvad er større end Renault Captur, men mindre end Renault Austral? – Den nye Renault Symbioz, der er en fornuftig hybridbil med god plads og 145 hk. En konkurrent til Nissan Qashqai.
Der er ikke længere nogen tvivl: XPeng G6 bliver en storkonkurrent til Tesla Model Y med skarpe priser og en lang liste af standardudstyr.
Den er veldesignet, kører eftersigende formidabelt og så lyder V8-motoren bare himmelsk. Nu kan den blive din.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.