Første tur: Ny Mini Cooper Electric – karakter, køreglæde og flere kilowatttimer
Der er flere kilowatttimer at gøre godt med i den nye Mini Cooper Electric, og det er helt uden at pille ved karakter eller køreglæde.
Video: Anders Berner | Dato: 12. april 2019
Den er komfortabel. Den er støjsvag. Den er lynhurtig. Og så har den et forbløffende godt styretøj. Ja, Skoda Kodiaq RS er kort sagt en bil, der leverer på et rigtig højt niveau.
Med en opstrammet undervogn, permanent firehjulstræk og 240 hestekræfter har Skoda gjort den ellers lidt gumpetunge Kodiaq til en hæderlig køreoplevelse. Men selvom bilen i RS-udgaven er bygget til at gøre chaufføren glad, så er der rigelig mulighed for også at gøre dine passagerer glade.
På anden sæderække har du eksempelvis både almindelig 230 volt-stik sammen med 12 volt og USB-indgang, så ungerne altid kan være passiviserede af telefoner og tablets med fuld strøm på.
På bagsædet er der desuden så meget plads, at uanset hvor langt du som chauffør kører dit sæde tilbage, så har du ikke en chance for at smadre knæskallerne på personen bag dig.
Under motorhjelmen gemmer Skoda Kodiaq RS en firecylindret dieselhakker. Men det kan man mildest talt ikke høre, når en særlig anordning i udstødningen aktiveres. Se og hør det lige her:
Det store monster af en familiebil kan anskaffes fra lige under 400.000 kroner. Til den pris får du en 1,5-liters benzinmotor, som trods sin meget beskedne størrelse leverer hæderlige 150 hestekræfter. Automatgear er desuden altid standard i Skoda Kodiaq uanset variant.
Den hurtige RS er blot en blandt flere Kodaiq-varianter i modelprogrammet, som desuden rummer Style, Sportline og Adventure. For cirka 15.000 ekstra kan du få to ekstra sæder bagi, så store SUV kan rumme syv personer.
LÆS OGSÅ | Syv sæders eventyr: Derfor er Skoda Kodiaq gal og genial i sneen
Vælger du en Skoda Kodiaq RS, begynder prisen ved 657.000 kroner. Men her får du til gengæld også en solid liste over standardudstyr med i prisen.
Du kan se alle priserne på Skoda Kodiaq her.
Selvom RS-udgaven er en ny variant i Danmark, har Kodiaq eksisteret i flere år efterhånden. Der således mere end 30 brugte eksemplarer til salg på Bilbasen, som begynder ved priser fra under 400.000 kroner. Du kan se de brugte Skoda Kodiaq på Bilbasen her.
Der er flere kilowatttimer at gøre godt med i den nye Mini Cooper Electric, og det er helt uden at pille ved karakter eller køreglæde.
Opel har løftet sløret for mere information om den nye Frontera. Som elektrisk Frontera Electric kommer den med 300 eller 400 km rækkevidde, og i Tyskland vil priserne starte fra under 220.000 kr.
Leapmotor har indgået partnerskab med Stellantis, og i løbet af 2024 kommer to af mærkets modeller på ni europæiske markeder. Mikrobilen T03 har en rækkevidde op til 265 km – og formentlig en lav pris.
Tre år efter lanceringen er Kia EV6 ved at være klar med et omfattende facelift. Fronten står til massive ændringer, og der er nyt batteri på 84 kWh, nyt infotainment og mere luksus.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.