Test: Opdateret Mercedes-Benz GLB med plads til både børn og betjente
Mercedes-Benz GLB er nu diskret opdateret til at tackle fremtidens pladsbehov med enten børn eller forbrydere på bagsædet. Vi kører Mercedes-Benz GLB 220 d.
TEKST Morten Bek FOTO PR
2022 blev året, hvor det var slut med at råbe “kineserne kommer!“, uden at der rent faktisk rigtig dukkede noget op fra Kina. Kineserne kom faktisk til Danmark i 2022 i stor stil.
XPeng, BYD og NIO startede op i løbet af 2022, og i år kommer flere til. Hongqi og JAC er to af mærkerne, vi er sikre på at se her i landet i 2023, men Zeekr kan også nå at blande sig i elbilskampen i Danmark og resten af Europa i løbet af i år.
LÆS OGSÅ | Zeekr kan blive det næste kinesiske elbilsmærke i Danmark
Zeekr er et elbilsmærke skabt af Geely, som også styrer Polestar og Volvo, men samtidig ejer 51 procent af Lotus. Det relativt nye kinesiske mærke producerer den store crossover 001, som vi skrev om i november sidste år, og mens den også er udviklet til at kunne sælges i Europa, vil den nye kompakte model X sandsynligvis blive spydspidsen i vores region.
Zeekr X er en crossover med et bastant og friskt design, og det er designere hos Geely i Göteborg, der har stået for linjerne. Den strækker sig 445 cm i længden, som er omtrent 3 cm mere end den seneste Kia Niro EV. Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er dørhåndtag på Zeekr X. I stedet er der, som på Ford Mustang Mach-E, elektroniske døråbnere, men her uden et greb til at trække i døren med.
Den kompakte crossover gemmer på den nye SEA-platform (Sustainable Experience Architecture), som kan strækkes og varieres til biler i forskellige kategorier og størrelser.
LÆS OGSÅ | En Volvo EX90 med det hele? – 1.164.000 kr.
Det er en ny platform, der senere i år får europæisk premiere i den kompakte crossover fra Volvo, EX30, og både Polestar og Lotus forventes også at skulle bruge SEA-platformen.
Den nye Zeekr har først reel premiere i foråret, så billederne og den første information er en slags udvidet teaser for den nye model. Der er ingen antydning af, hvilke batteristørrelser bilen gemmer på, eller om den får en eller to elmotorer.
En ting taler for, at der er mere end bare en enkelt elmotor i Zeekr X: Kineserne afslører, at den kompakte crossover går fra 0-100 km/t på cirka 4 sekunder. Det kræver høj ydelse og sikkert også firehjulstræk via to elmotorer.
LÆS OGSÅ | Duel: Kan det passe, at kinesiske Nio er federe end Mercedes-AMG?
Zeekr bekender sig på den måde til samme religion som flere andre af de nye kinesiske bilmærker. Der skal kræfter, mange kræfter, til. 2022-nyheder som BYD Tang og NIO ET7 er biler med langt flere hestekræfter, helt præcist henholdsvis 517 og 653 hk, end 99 procent af danskerne er vant til.
Måske 2023 bliver året, hvor vi får nogle kinesiske elbiler med en motorydelse, der ikke ligner noget, der hører hjemme i en Porsche 911?
Brugte elbiler til salg på Bilbasen
Se flere brugte elbiler på Bilbasen
Mercedes-Benz GLB er nu diskret opdateret til at tackle fremtidens pladsbehov med enten børn eller forbrydere på bagsædet. Vi kører Mercedes-Benz GLB 220 d.
Basisudgaven af X-Trail fås med 163 hk til 399.900 kr., men den overskygges af hybridudgaverne – og af den mere vellykkede Qashqai.
Når kørepengene skal tælles op, er det altså lidt sjovere at have tilbragt tid bag rattet af en af disse tre end i en kassevogn fra Iveco.
Godt og vel halvvejs gennem vores langtidstest, har vi fundet fem finurlige funktioner, der kan gøre hverdagen lidt sødere.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.