Video: Faceliftet Peugeot 208 er en virkelig vigtig benzinbil
Mere end halvdelen af nye biler, som indregistreres i Danmark, har forbrændingsmotor. En af de vigtigste af de biler er Peugeot 208, som vi tester i faceliftet form.
De fleste kigger på Bilbasen for at finde en brugt bil, de kan bruge i hverdagen. Og så er der de få, der er i stand til at give mange millioner for en særlig Ferrari, hvor mindst mulig kørsel er formålet.
TEKST Morten B. Bek FOTO PR/Bilbasen
Det er aldrig de almindelige og de billige biler, der årtier senere ender som eftertragtede investeringsobjekter. Det er de dyre og de ualmindelige biler – især sportsvogne – som 20, 60 eller 90 år efter de blev solgt som nye biler, koster så meget som brugte, at kun mangemillionærer eller endnu rigere mennesker ikke forbløffes over prisniveauet.
Biler i den kategori, biler fra mærker som Bentley, Porsche, Ferrari og Bugatti, går kun ind under fænomenet “brugte biler” for folk, som ikke har den mindste kærlighed for biler. Biler i den kategori er klassikere. Eller, hvis de endnu ikke er gamle nok til at være klassiske, så bare virkelig, virkelig enestående muligheder for at rippe en bankkonto.
Når vi ikke har travlt med at kigge på almindelige brugte biler blandt de flere end 51.000 biler, der lige nu er til salg på Bilbasen, kigger vi også på dyre klassikere og specialmodeller. Det er ikke Citroën ID og VW Golf, men meget, meget dyrere biler. Som den italienske cabriolet, der lige nu er den bil på Bilbasen, der har den absolut højeste udbudspris: 11.125.000 kr.
Bilbasens dyreste bil lever på alle måder op til traditionen for, at dyre biler bygget i få eller forholdsvis få eksemplarer, er bilerne, der senere bliver investeringer. Her er vi i en sfære, hvor formålet med investeringen ikke er at køre i bilen, men med at holde det samlede kilometertal nede – så investeringen ikke tager skade.
Den dyreste bil på Bilbasen lige nu har faktisk ikke stået stille, i alle årene siden den blev samlet i 1961 i Italien: den har tilbagelagt 69.000 kilometer på 72 år, så de tidligere ejere – som alle er dokumenteret – har fornøjet sig i en fantastisk cabriolet.
Ferrari 250 GT Cabriolet Series II er til salg hos CC Cars i den lille by Ans i nærheden af Silkeborg. En klassisk model med simpelt og elegant design, som ikke skilter med, at den lange motorhjelm med et centralt luftindtag åbner op til en V12-motor. De 240 hk har i 1961 været nok til at køre fra de fleste, selv om konkurrencen netop i 1961 var hård med lanceringen af den lynhurtige Jaguar E-Type.
Series II-udgaven af den smukke cabriolet fulgte den endnu mere sjældne første serie fra 1958, hvor cabrioletudgaven blev lavet i kun 40 eksemplarer. Series II-versionen af 250 GT Cabriolet, som vi har med at gøre her, er bygget i 212 eksemplarer, og meget få af de tilbageværende biler står i dag i original stand.
CC Cars beskriver den sølvgrå Ferrari som noget ganske særligt, fordi den i meget vid udstrækning står helt originalt. Mange klassiske biler kan se ud som om, de lige er kørt fra fabrikken første gang, men mange af dem vil have fået ny lak, ny kaleche og meget andet. Det er ikke tilfældet med denne Ferrari.
“Denne bil er en af de de mest originale, som findes på markedet den dag i dag. Bilen er fuldt dokumenteret med historie samt alle ejere: Ferrari Classiche original red book, matchende numre på motor og gearkasse samt differentiale og bagtøj. Bilen står med meget original lak. Forsæderne er ompolstret for mange år siden, men resten af interiøret er helt originalt. Original kaleche og original hardtop. Ingen rust, ingen skader,” står der om den sølvgrå italiener på CC Cars’ hjemmeside.
Den næstdyreste bil til salg på Bilbasen lige nu står til 7.250.000 kr. Her er 1961 skiftet ud med 2018, men investeringspotentialet er stort. Det er en Ford GT med kun 1.125 kilometer på tælleren, der er til salg hos Ford-forhandleren RøhneSelmer i den norske by Ensjø.
Mere end halvdelen af nye biler, som indregistreres i Danmark, har forbrændingsmotor. En af de vigtigste af de biler er Peugeot 208, som vi tester i faceliftet form.
Næste elektriske skridt fra Kia er den kompakte EV3. Forud for premieren den 23. maj giver Kia en forsmag på den kantede elektriske crossover.
Kan du huske, hvad du savlede over på parkeringspladsen i 1980’erne? Måske det var en af disse tre gæve GTI’er, der i dag hører til blandt de glemte.
VW California rykker fra varevogn over til personbil, og omstillingen til den nye generation giver mulighed for PHEV-drivlinje med firehjulstræk. California er også større end før og kommer i fem varianter.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.