Auto China i Beijing er vild og forvirrende
Biludstillingen Auto China, som i år foregår i Beijing, er voldsom i størrelse og folkemængde – og fyldt med bilmærker, man aldrig har hørt om.
Året var 1993. De første Ford Mondeo begyndte at rulle ud på de danske veje. Det var starten på en succes, som varede i mere end to årtier. Den første Mondeo var alt det, firmabilisten og familiefaderen/-moderen kunne drømme om: futuristisk design, lækre køreegenskaber, masser af sikkerhedsudstyr, moderne motorer.
Den danske Mondeo-vognpark må have kørt ufatteligt mange kilometer som tjenestebiler, familiebiler og alle mulige andre biler. I mange år var en Mondeo det naturlige valg for en firmabilist. I England har man sågar et begreb for det: Mondeo Man – villa, vovhund og Mondeo i indkørslen.
LÆS OGSÅ | Sidste udkald for sedanerne?
I år tager Ford konsekvensen af, at firmabilisterne i dag hellere vil have en BMW eller måske en højere bil som Fords egen Kuga. Mondeo synger på sidste vers, som er det der sker, når alle holder op med at købe et produkt. Som jeg i sidste uge skrev om, så er klassiske mainstream-sedaner under pres og har været det i årevis (klik herunder for at læse mere). Mondeo har været meget hårdt ramt i lang tid.
Ford i USA har allerede for længst trukket Mondeo ud af produktion (Mondeo gik under navnet var Fusion), og her i 2022 er de sidste krampetrækninger i Europa hybridudgaven. Den fås både som sedan og stationcar, men den har ikke indgang til et ladekabel, så den er tæt på at være ligegyldig. Jeg ville aldrig give de mindst 343.000 kr., Mondeo Hybrid koster. Og at dømme efter hvad jeg ser ude på vejene, har andre heller ikke lyst.
Mondeo Man kommer til at leve videre. Han bor bare i Kina, ikke i England eller Danmark. Kineserne elsker stadig sedaner – som statussymboler, som biler til at blive kørt rundt i af en chauffør.
LÆS OGSÅ | Ford Kuga blev den mest solgte bil i 2021 i Danmark
Ford i Kina har i dag præsenteret en helt ny Mondeo. Den ligner lige så meget Mustang Mach-E, som den ligner den udtrådte europæiske Mondeo. Den nye Mondeo er elegant – skabt til “de tech-bevidste og sofistikerede kinesiske købere”, som Ford siger.
Den nye Mondeo har pop-ud-dørhåndtag som en Kia EV6, og den er endnu længere end den gamle. Kineserne vil have god plads på bagsædet, når de køres rundt. Jeg ved kun fra billederne, at den nye Mondeo kommer med den fine 2-liters Ecoboost-benzinmotor med 245 hk. Det står på et lille skilt på bagklappen.
Vi danskere skal nok få en form for afløser til Mondeo. Måske i år, måske først i 2023. Selvfølgelig bliver der ikke tale om en sedan, men en crossover. Næppe med 2-liter Ecoboost-motoren, men måske som plug-in-hybrid. Det er den chance, Mondeo har ventet på i årevis, også selv om det er slut med at være sedan.
Biludstillingen Auto China, som i år foregår i Beijing, er voldsom i størrelse og folkemængde – og fyldt med bilmærker, man aldrig har hørt om.
Nu har du muligheden for at sidde bag rattet af samme bil som den tredobbelte verdensmester Ayrton Senna! Du skal dog have det store checkhæfte klar.
Mini Aceman er en lille elektrisk crossover, der er klar til kamp mod Volvo EX30. Den lille nyhed har op til 218 hk og op til 406 km på en opladning.
Det er ikke bare navnet, den er gal med. Den nye Renault Espace er gennemsnitlig og har problemer med at skille sig ud eller gøre noget rigtig godt.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.