Ny amerikansk elbilproducent vil udkonkurrere Tesla – men ikke med personbiler
Tesla-navnet stammer fra den serbisk-amerikanske opfinder og elektroingeniør Nikola Tesla. Så hvad kalder man sit nye elbilfirma, hvis man vil drille Tesla? Jep. Nikola. Og de vil banke Tesla på plads i lastbilbranchen.
Alene navngivningen gør, at det måske lyder lidt halv-plat og useriøst; men det er det ikke.
Elbilproducenten Nikola er netop blevet børsnoteret til en markedsværdi á 23 milliarder dollars uden endnu at have solgt én eneste bil. Til sammenligning er det en markedsværdi, der er på niveau med Ford, som solgte 5 millioner biler alene sidste år.
Investorerne tror med andre ord på Nikola – og hvorfor så det? Jo, det er fordi Nikola vil revolutionere lastbilmarkedet med elektrificering, på samme måde som Tesla har revolutioneret personbilmarkedet. Vi kigger nærmere på Nikola og de store planer.
Tesla er gået i stå
Det er efterhånden fire år siden, at Tesla præsenterede sit bud på en elektrisk langturslastbil under modelnavnet ’Semi’. Siden er der løbet meget vand under broen, og Tesla har haft stor succes med elektriske personbiler – men lastbilerne er forsvundet som dug for solen.
Det er først indenfor de sidste par måneder, at Tesla-lastbilerne er blevet testet og spottet på californiske motorveje med og uden læs. Selv lover Tesla, at lastbilerne bliver sendt til de første kunder i løbet af 2021. Men lanceringsdatoen er blevet rykket af to omgange. Vi skal se det før vi tror det.
Den excentriske CEO Elon Musk forklarer forsinkelserne med, at batteriproduktionen ganske enkelt ikke kan følge med. Lastbilerne skal bruge store batterier med mange battericeller, og hvis Semi-lastbilerne skal prioriteres nu, vil det betyde en nedprioritering af Teslas personbiler – og det er de ikke interesseret i.
Måske ender Teslas 2021-lanceringen med at blive en postgang for sent. Det er nemlig også i 2021, at de første Nikolas-lasbiler skal trille ud fra fabrikken. Og Nikola bør ikke løbe ind i sammen udfordring med batterierne. De anvender nemlig en helt anden teknologi.
Bliver lastbiler bedre med brint?
Mange personbilproducenter har forsøgt sig med brint. Og mange har fejlet. Alligevel argumenterer Nikola for, at mens brint måske ikke er optimalt til personbiler, er det lige det, der skal til at elektrificere lastbiler.
De der køber og bruger langturslastbiler, har ikke tid til at holde ved en ladestander – her er tid penge. Så derfor mener Nikola, at en lastbil med brændselscelle på brint er det helt rigtige, fordi de kan genopfyldes på mellem 10 og 15 minutter. Dét minder om genopfyldningstiden på en diesellastbil.
Derudover giver brint, ifølge Nikola selv, en længere rækkevidde end hvad en batteridrevet lastbil vil kunne opnå. Deres første elektrificerede lastbil, Nikola Tre, får en rækkevidde på op til 1.200 km alt efter hvor meget den er læsset, hvor Teslas Semi ’kun’ er opgivet til omkring 800 km.
Længere rækkevidde og kortere genopfyldningstid er det, der gør brint attraktivt for lastbilbranchen. Og investorerne har indtil videre købt stort ind på netop den idé.
Strategisk samarbejde
En anden årsag til at investorerne har købt heftigt ind i Nikola, kan også skyldes forretningstilgangen, som er noget anderledes end den Tesla lægger for dagen.
Tesla kører en ’vi klarer det hele selv’-tilgang, og står derfor selv for både batteriproduktion og ladenetværk. Nikola vil derimod basere sin forretning på partnerbaseret produktion, således at kompetencerne spredes ud over flere virksomheder.
Derfor har Nikola indgået et strategisk samarbejde med varevogns- og lastbilproducenten Iveco samt med industrikoncernen Bosch. Det er Iveco, der kommer til at stå for den første del af produktionen af Nikola Tre-lastbilen, mens Bosch skal levere og udvikle vitale reservedele, der underbygger og effektiviserer brintteknologien.
Hvor Teslas forretningsmodel holder omkostningerne nede og effektiviteten høj, bliver Nikolas forretningsmodel mere kompetencedrevet, men hermed også med flere led, som hver tager en bid af kagen, når det kommer til fortjeneste.
Musk er (selvfølgelig) ikke tilfreds
Med en ny potentiel storkonkurrent på banen, er det klart, at Teslas Elon Musk ikke er tilfreds. Han har allerede benyttet flere lejligheder til at skyde med skarpt mod Nikola og deres koncept.
Han er udpræget modstander af brint- og brændselscelleteknologien. Han har til et spørgsmål omkring Nikola kaldt brint for ’fool cells’ i stedet for ’fuel cells’, og tror med andre ord ikke på, at Nikola nogensinde får et ben til jorden i lastbilbranchen med brint.
Jeg vil lade være det op til eksperterne, om brintteknologien er vejen frem for lastbilbranchen. Uanset hvad bliver det spændende, om Nikola kan leve op til forventningerne samt om vi får en lydløs Nikola Tre-lastbil at se på de europæiske motorveje. Over 14.000 Nikola Tre-lastbiler er allerede forudbestilt, og samarbejdet med både Iveco og Bosch er på plads.
Leapmotor har indgået partnerskab med Stellantis, og i løbet af 2024 kommer to af mærkets modeller på ni europæiske markeder. Mikrobilen T03 har en rækkevidde op til 265 km – og formentlig en lav pris.
Tre år efter lanceringen er Kia EV6 ved at være klar med et omfattende facelift. Fronten står til massive ændringer, og der er nyt batteri på 84 kWh, nyt infotainment og mere luksus.
KGM er det nye navn for Ssangyong, og det markerer en ny start for det sydkoreanske mærke. I Danmark sælger KGM sin VW ID.4-konkurrent Torres EVX til priser fra 359.900 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Artikler om gamle såvel som nye biler, de seneste nyheder til bilentusiaster og afsendelse af Bilbasens nyhedsbrev er det, som Simon roder med.
I sit arbejde på Bilbasen kombinerer Simon en brændende passion for biler med sin viden fra Copenhagen Business School. Når artiklerne forfattes, er det derfor ikke kun med en dybtliggende interesse for biler, men også med omtanke for ting som SEO-optimering og korrekt markedskommunikation.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.