Første tur: Ny Mini Cooper Electric – karakter, køreglæde og flere kilowatttimer
Der er flere kilowatttimer at gøre godt med i den nye Mini Cooper Electric, og det er helt uden at pille ved karakter eller køreglæde.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Citroëns nye mini-elbil Ë-C3 har potentiale til at blive stor i Danmark. Den er kompakt, smart og fås fra kun 179.990 kr. Det er en bil, vi tæller ned til at prøve, for den bringer hvad der forhåbentlig er en “voksen” elbil ned i en ny og lavere prisklasse.
For mange af de tusindvis af ejere af den nuværende C3 fra Citroën, er Ë-C3 dog næppe en løsning. Rækkevidden kan være for kort (WLTP-rækkevidden er cirka 326 km), og prisen er for høj. Selv om Ë-C3 er billig, når vi snakker elbiler, så er den noget dyrere end den nuværende C3 med benzinmotor, der fås fra 139.990 kr.
Løsningen? At skifte elmotoren i Ë-C3 ud med en benzinmotor, så produktionsomkostningerne sænkes. Det har Citroën gjort, og ud af det er kommet en ny C3, der forhåbentlig kan afløse den gamle i samme prisleje.
Stellantis-koncernen, den store med Citroën, Peugeot, Fiat og mange andre mærker, har lavet Smart Car-platformen, som Citroëns nye minibil kører på, til flere forskellige typer drivlinjer. Den 100 procent elektriske på den ene side, benzinudgaver med og uden hybridsystem på den anden side.
Hvor elbilen har en elmotor med 113 hk og et batteri på 44 kWh, har benzinbilen en 1,2-liters trecylindret motor. I basisudgaven med manuel gearkasse yder motoren 100 hk – der er ingen version uden turbo, som der er i den gamle C3.
LÆS OGSÅ | Prisbillig hybrid fra Citroën
Som en række andre modeller hos Stellantis, bl.a. Citroën C4 og C5 Aircross, Peugeot 308 og 3008, Jeep Avenger og Opel Corsa, kommer den nye C3 i en hybridudgave. Den har også 1,2-liters turbomotoren med 100 hk, men den har også en elmotor med 36 hk, der er integreret i en sekstrins automatisk dobbeltkoblingsgearkasse. Ved bykørsel skal op til 50 procent af kørslen kunne foregå på strøm.
Den benzindrevne C3 kommer på markedet i to udstyrsvarianter. You-versionen har LED-forlygter, holder til smartphone, som så fungerer som infotainmentsystem, aircondition og el-sidespejle. Max-versionen har langt mere udstyr, og det er bl.a. alufælge, infotainment med 10,25″ skærm og navigation, regnsensor og automatisk klimaanlægget.
Citroën har allerede fastsat prisen fra fabrikken for den billigste C3-version, som er 1,2’eren med manuel gearkasse og You-udstyr. Den lanceres til 14.990 euro, svarende til 112.425 kr. uden dansk moms og danske afgifter.
Den danske Citroën-importør oplyser, at der ikke på nuværende tidspunkt er lagt planer for den nye C3 på det danske marked. Når den gamle C3 med benzinmotor udgår, vil den nye C3 forhåbentlig kunne gå ind og tage over til en fornuftig pris.
Der er flere kilowatttimer at gøre godt med i den nye Mini Cooper Electric, og det er helt uden at pille ved karakter eller køreglæde.
Opel har løftet sløret for mere information om den nye Frontera. Som elektrisk Frontera Electric kommer den med 300 eller 400 km rækkevidde, og i Tyskland vil priserne starte fra under 220.000 kr.
Leapmotor har indgået partnerskab med Stellantis, og i løbet af 2024 kommer to af mærkets modeller på ni europæiske markeder. Mikrobilen T03 har en rækkevidde op til 265 km – og formentlig en lav pris.
Tre år efter lanceringen er Kia EV6 ved at være klar med et omfattende facelift. Fronten står til massive ændringer, og der er nyt batteri på 84 kWh, nyt infotainment og mere luksus.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.