Cupra opfrisker Formentor og Leon på drastisk facon
Der er et helt nyt fjæs til Formentor og Leon. Cupra giver modellerne en smag af fremtidens designsprog, smider mere modernitet i kabinerne og opdaterer motorerne.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Hvis man gik og troede, at BMW M GmbH kun fejrer sin 50 års fødselsdag med den monstrøse SUV XM, så byder tyskerne i dag på en overraskelse: 3.0 CSL. En rå coupé med et klassisk navn – det helt modsatte af en stor SUV.
Hvis 3.0 CSL-navnet ikke får en klokke til at ringe, så er man ikke stor nok M-fan. 3.0 CSL var en coupé på basis af E9-serien fra starten af 1970’erne, da BMW M stod for Motorsport og ikke Monstermotorer. Den nu legendariske coupé blev lavet til både ræs og i en gadeversion, og den er kendt som Batmobilen fra BMW – på grund af vilde spoilere og heftige karrosseridele, som gav den samme udtryk som superheltens foretrukne biler.
LÆS OGSÅ: BMW XM er den første rene M-model siden M1
Den nye 3.0 CSL (Coupé, Sport, Leichtbau), som hverken hedder M3, M4 eller noget andet fra M-flokken, er en sammensætning af alt det bedste fra M GmbH. En moderne fortolkning, som er skabt i 70’er-modellens ånd.
3.0 CSL kan ikke puttes direkte ned i en kasse med eksisterende M-modeller. Den ligner måske mest af alt M4 Coupé, men fronten har et helt andet og renere udtryk. Måske endda det hidtil bedste forsøg fra BMW på at integrere den store grill.
Den store hækvinge, spoileren på taget over bagruden og de tydeligt bredere, fritstående for- og bagskærme er direkte link til den historiske 3.0 CSL. Næsten alle karrosseridele består, i hvert fald i nogen grad, af kulfiberforstærket plast, altså et let og stærkt kompositmateriale. De store spoilere og det vilde karrosseri er ikke for sjov. BMW M har brugt 50 timer i en vindtunnel på at finjustere aerodynamikken – og i alt 200 timer på at give den helt rigtige aerodynamiske balance.
LÆS OGSÅ: Lyntransport: BMW M3 for første gang som stationcar
Den nye model bliver delvist skruet sammen i hånden på fabrikken i Dindolfing i Tyskland, og hver eneste af bilerne gennemgår cirka 6.700 manuelle processer undervejs i produktionen. Dele af bilen er også håndlavet, som det eksempelvis gælder tagspoileren.
Produktionen ventes at løbe over cirka tre måneder. Den korte produktionstid skyldes, at der kun skal laves 50 eksemplarer – nummereret fra #01/50 til #50/50.
Hvis man tænker, at NU skal der spares op, så er det en god idé at sænke forventningsniveauet. De 50 eksemplarer af 3.0 CSL kommer tydeligvis ikke ud gennem de normale salgskanaler: “3.0 CSL vil finde sin plads i bilsamlinger hos særligt loyale og entusiastiske BMW M-fans.”
Den sekscylindrede rækkemotor med 3-liters slagvolumen er en klassiker hos BMW, og den undergår konstant forbedringer. I 3.0 CSL ligger den i seneste udgave og med den højeste ydelse nogensinde. Med 560 hk og 550 Nm har den 50 hk mere end eksempelvis M4 Coupé Competition, og ikke nok med det, så er den udstyret med 6-trins manuel gearkasse og baghjulstræk.
LÆS OGSÅ: BMW M2 er tilbage, og den har 460 hk og manuel gearkasse
Gearvælgeren er også noget særligt. Lavet kun til 3.0 CSL. Den hvide gearknop med tallet 50 – som BMW M GmbH 50 år – har tallene indgraveret og skulle ligge perfekt i hånden.
3.0 CSL er udstyret med adaptiv undervogn, kulfiber-keramiske bremser og et hav af køreindstillinger. Blandt dem er 10 niveauer for traction control-systemet. Hvis man vil lave dækrøg med sin sjældne jubilæumsmodel, er det helt sikkert også en mulig måde at fejre BMW M GmbH og 50 år.
Der er et helt nyt fjæs til Formentor og Leon. Cupra giver modellerne en smag af fremtidens designsprog, smider mere modernitet i kabinerne og opdaterer motorerne.
Den har rumsteret som en mytisk skabning af rustfrit stål på den anden side af Atlanten, men det er indtil nu! Tesla Cybertruck kan opleves i Danmark til sommer.
Kuga PHEV ser federe ud, har flere kræfter og kan trække flere kilo, og Ford er klar med priser på de danske versioner.
Biludstillingen Auto China, som i år foregår i Beijing, er voldsom i størrelse og folkemængde – og fyldt med bilmærker, man aldrig har hørt om.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.