Nu kan du købe Ayrton Sennas Honda NSX
Nu har du muligheden for at sidde bag rattet af samme bil som den tredobbelte verdensmester Ayrton Senna! Du skal dog have det store checkhæfte klar.
Tekst: Simon Hallenslev | Foto: Esben Skrumsager | Dato: 6. marts 2019
Det amerikanske magasin Consumer Reports, der laver upartiske produkttests, samler hvert år data fra dets medlemmer gennem online spørgeskemaer.
Denne gang er det Tesla-ejerne, der er blevet spurgt, og de har rapporteret flere problemer med pålideligheden i deres Model 3 – faktisk til en grad, så Consumer Reports ikke længere kan anbefale bilen til deres medlemmer.
LÆS OGSÅ | Nu lander ny Tesla: Første test af Model 3 i Danmark
Mere end 500 Model 3-ejere har besvaret spørgeskemaet, og i denne artikel går vi resultaterne nærmere. For er der tale om mindre begynderfejl i Teslas første massemarkedsbil, eller kan Model 3 bare ikke hamle op med konkurrenterne?
Pålidelighed har altid været en udfordring for Tesla. Luksussedanen Model S har – særligt i modelår 2017 – haft problemer med affjedringen, mens de unikke Falcon Wing-døre har voldt Model X problemer.
De indledende rapporteringer fra Tesla Model 3-ejere var ellers ganske positive, og generelt er Model 3 ejere også tilfredse ejere – men i den seneste rapport driller det med driftsikkerheden.
LÆS OGSÅ | Tesla truet med svensk forbud mod at sælge biler
Mens problemer med pålideligheden som oftest påvirker tilfredsheden ved ejerskab hos bilejere, så er det ikke tilfældet med Tesla. Rapporten viser nemlig, at Tesla-ejere stadig er glade for deres biler, selvom driftsikkerheden driller.
Model 3-ejerne melder om ringe byggekvalitet med dårlige samlinger i de udvendige paneler og lakfejl. Også inde i kabinen har elektronikken ifølge flere ejere levet sit eget liv.
Den store skærm i midterkonsollen, der styrer næsten alle bilens funktioner, har ifølge flere ejere opført sig underligt. Som var der tusind tryk på skærmen, har den egenhændigt spillet musik, skruet helt op for lyden og flyttet rundt på kortet i navigationssystemet.
LÆS OGSÅ | Test af Jaguar i-Pace: 400 hestes Tesla konkurrent
Udover de førnævnte problemer med byggekvaliteten og fejl i lakken, har flere ejere også oplevet, at bagruden uprovokeret flækker og slår revner. Consumer Reports’ egen testbil fik en revne i bagruden, efter den havde været parkeret natten over i frostvejr.
Forud for offentliggørelsen af rapporten fik en talsmand fra Tesla mulighed for at udtale sig. Her blev det understreget, at Tesla er opmærksomme på problemerne og allerede har gjort store forbedringer på de fejlramte områder.
Det blev også tilføjet, at Tesla løbende samler feedback fra deres kunder, og problemerne udbedres løbende.
LÆS OGSÅ | Elektrisk roadtrip: Sådan er det at køre på skiferie i en Tesla
Udtalelserne underbygges af tidligere resultater. For ser man på andre rapporter fra Consumer Reports, så har pålideligheden i Tesla Model S eksempelvis svinget fra at være under middel i én rapport, hvorefter fejlene er blevet udbedret, så bilen igen kan kategoriseres som over middel.
På sigt bør Tesla derfor godt kunne hamle op med konkurrenterne, når det kommer til pålidelighed. Om fejlene bliver ved med at dukke op i Model 3, eller om Tesla en dag får helt styr på pålideligheden, kan nok først konkluderes, når bilen har fået lidt flere år på bagen.
LÆS OGSÅ | Her er prisen på Tesla Model 3 i Danmark
Nu har du muligheden for at sidde bag rattet af samme bil som den tredobbelte verdensmester Ayrton Senna! Du skal dog have det store checkhæfte klar.
Mini Aceman er en lille elektrisk crossover, der er klar til kamp mod Volvo EX30. Den lille nyhed har op til 218 hk og op til 406 km på en opladning.
Det er ikke bare navnet, den er gal med. Den nye Renault Espace er gennemsnitlig og har problemer med at skille sig ud eller gøre noget rigtig godt.
Den første elektriske G-Klasse har stor vægt, store kræfter og avanceret teknologi, der gør terrænkørsel legende let.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.